|
Post by nemo on Jun 7, 2010 11:48:29 GMT -5
Det var en sen aften med fuldmåne på himlen sammen med en masse stjerner, en ret smuk aften for mange mennesker men for nemo var den som alle andre, som hun gik rundt mellem de forladte hytter og knoglerrester af mennesker men intet gik hende på, dog interesserede det hende en del så hun stoppede nærmest op ved hver eneste hus og knoglerester for at se om der var nogle ting af værdi hun kunne tage med sig tilbage og sælge. Hun var egentlig kommet for at se om der var nogle eventyr her, for hun trængte virkelig til at møde nogle interessante mennesker eller bare væsner for alle andre kunne hun nærmest sno om lille fingeren. Hendes tøj denne aften bestod af en lang sort læderjakke og under det havde hun en sort top med dyb V-udskæring, samt et par sorte bukser med huller i.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 7, 2010 12:31:42 GMT -5
En ændring i den blide aften vind kærtegnede Tybalts kolde hud og informerede ham om at han ikke længere var alene, dog fik denne infomation han end ikke til at åbne øjne. Det var de føreste folk han direkte anså for at være ham en trussel, mildt sagt havde han de seneste år hunderet nærmest inviteret døden, men ingen havde endnu haft hvad der skulle til for at at gøre brug af denne invitation skønt mange havde prøvet så havde de alle haft det til fældes at de set med Tybalt alle sammen ikke havde været andet end børn med dyrt legetøj så at afværge deres angreb og bræk nakken på dem havde været lige så let som at vride halsen om på en nyfødt fugle unge. Tybalt stod lænt op ad muren til en af de forladte bygninger,afslappet efter en vellykket jagt hvor en ung dreng havde måtte lade livet, drengens liv var nu gemt af vejen i et at de forladte huse og ville med tiden kunne bidrage til det allerede knogle fyldte landskab der dominerede området omkring den faldene by.
|
|
|
Post by nemo on Jun 7, 2010 12:43:39 GMT -5
Nemo forsatte roligt med at gå selvom hun ind i mellem sank ned i knæ og undersøgte de forskellige knogler, indtil videre havde hun dog ikke været særlig heldig med hendes fun, kun nogle få billige ringe og en enkelt sølvkæde som hun nok ikke kunne få meget for men de var alligevel røget ned i lommen for det kunne jo ske byakko kunne bruge det til et eller andet. Hun gik ind i et af husene hvor hun fandt et lig der virkede til at være meget frisk, men gav sig alligevel til at undersøge det for værdi, dog sneg et stille smil sig over hendes læber da hun kunne se det var en vampyr som havde dræbt drengen, så var der tegn på atde fandtes selvom nemo længe havde været i tvivl for hun havde jo aldrig set en men havde altid fundet racen interessant, for den ide hun havde i hovedet om dem måtte da være sand ellers blev hun virkelig skuffet hvis hun en dag mødte en.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 7, 2010 13:56:20 GMT -5
Tybalt åbnede lige så roligt øjne og lod blikket hen over resterne at de folk der havde måtte lade livet for dæmon kongens hær, ude at fortrække den mindste mine. Det var mange år siden at de omkringværende gader havde været fyldt med musik og godtroende mennesker, men han huskede det stadigt skønt han selv havde været ganske ung den gang. Tiden var en anden nu og det var på tide at træde ud af skyggerne og minde verden om at han stadig var der, alt for længe havde han holdt sig i baggrunden men det var slut nu, kedsomheden pirrede ham mere og mere for hver dag der gik. Dette skete i takt med at længslen efter endnu engang at føle fortvivlelse og kaos omkring hvor end han befandt sig. Tybalt bøjede sig lige så roligt ned og samlede et gammelt kranium op hvor på han undersøgte det uden nogle enlig interesse men noget skulle han jo lave mens han ventede, færten af den fremmede var blevet kraftigere og alt tyde på at personen var på vej lige i armene på ham, derfor så han ingen grundt til at selv at begive sig ud på jagt efter vedkommende.
|
|
|
Post by nemo on Jun 7, 2010 14:07:15 GMT -5
Nemo undersøgte drengen lidt mere men kom frem til at han ikke havde nogen værdi genstande på sig. Hun rejste sig igen op og undersøgte det der var tilbage af huset inden hun igen gik ud på åben gade og begyndte at gå videre. Hendes lugtesans her var ikke den bedste eftersom der var meget død i luften, så hun kunne ikke rigtigt skelne noget fra noget, dermed var den sans ubrugelig, derfor måtte hun nøjes med de andre sanser som var forstærket takket være hendes katte gener i hende.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 8, 2010 4:21:34 GMT -5
Tybalt kunne ikke længer kun lugte den fremmede han kunne også høre hende nu, lyden af dæmpede skridt der det roligt nærmede sig. Tybalt besluttede sig for at det måtte være tæt nok, han smed kraniet fra sig, hvilket resulterede i at det splintrede i mod muren på et af de nært læggede huse, vis den fremmed havde bare en smugle bedre hørelse end et menneske så ville personen sandsynligvis havde hørt det, men det rørte ikke Tybalt det fjerneste, han havde alligevel ikke på sinde at lade personen få ret meget tid til at tænke over det. Endnu engang lod han skyggerne opsluge ham, i det han bevægede det sig hurtigt og lydløst i retning af det fremmede.
|
|
|
Post by nemo on Jun 8, 2010 4:37:19 GMT -5
Nemo stoppede brat op da hun hørte et kranie splintres et eller andet sted i nærheden men hun kunne stadig ikke lugte sig frem til personen for døden hang stadig tungt over stedet, så i stedet stod hun bare roligt og lyttede efter den person der kunne havde gjort det, for det knuste da ikke af sig selv, men hun kunne intet høre heller og det begyndte ærligtalt at irritere hende noget så grusomt, for hun plejede at kunne finde hurtigt frem til en person der ville være i nærheden. Dog sitrede hendes krop som om der skulle til at ske noget, ligesom når der var en storm på vej så hun vidste ikke helt om hun skulle flygte eller blive stående, men det endte med hun blev stående og forsøge at bruge øjnene, til at se efter den mindste bevægelse omkring hende. For hun var på vagt overfor alt fremmede.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 8, 2010 14:29:54 GMT -5
Tybalt stoppede op lidt derfra, stadigt skjult i skyggerne lod han et gennemtrængende blik iagttage hende med en let vurderende mine, set med hans øjne var hun ikke andet end et barn og han kunne ikke rigtig gennemskue hvad hun skulle i den faldne by helt alene, men det kunne jo sådan set også være lige meget. Tybalt trådte ud af skyggerne og rejse mindre end en meter bag hende i noget der mest af alt kunne opfattes som en enkelt glidende bevægelse ” Det ender galt for piger der løber alene rundt, midt om natten ” hans stemme var på engang både kold og forførende også selvom det ikke havde været andet end en lav hvisken
|
|
|
Post by nemo on Jun 8, 2010 14:48:17 GMT -5
Nemo stod roligt og lyttede men vendte sig rundt da nogen snakkede bag hende "Natte tilhøre alle dens væsner, uanset køn" sagde hun roligt for det var nu en gang hendes holdning, hun holdt jo meget af mørket for det skænkede hende sådan en fred som hun aldrig oplevede det andre steder. Hun stod oprejst hvilket tydeligt viste hun ikke var bange for noget som helst der kunne ske.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 9, 2010 16:54:22 GMT -5
Tybalt lod det gennemborende blik hvilede på hende er et par lange minutter før han monotomt svarede ” Nattens børn har mange ansigter men hvad får dig til at tro at du er et af dem? ” Han havde endnu ikke besluttet sig for hvad han ville stille op med hende, havde der været to havde der ikke været så meget at tænke over for så havde han blot dræbt den ene og lade den anden løbe til nærmeste befolkede by for at informere om at vampyrerne endnu engang vandrede tåge dalen og snart også i de omkring lægende områder . Ganske vist var det mange år siden han sidst var stødt på en af sine artsfæller, men det kunne der jo altid ændres på om han så selv skulle stå for det så måtte det bare være sådan, kvinder var trods alt kun sat på jorden med to små formål og det var føde børn og tilfredsstille mænds lyster, så hvor svært kunne det være at finde et par kvinder der kunne bruges som avlsdyr? Frivillige eller ufrivillige det gjorde ingen forskel for det ville alligevel ikke blive blandet nogle følelser ind i det… i hver fald ikke følelser fra hans side, den anden vej rundt var han til gengæld ikke herre over.
|
|
|
Post by nemo on Jun 9, 2010 17:11:23 GMT -5
"Jeg har levet i mørket hele mit liv, jeg begære den mere end noget andet væsen" svarede hun roligt mens hun studerede ham i det skjulte, for trods alt var han den første vampyr hun havde set i hendes liv, selvom hun havde læst så meget om dem for folk sagde de var uddøde eller bare forsvundet med tiden. Det sitrede stadig i hendes krop for hun forventede nærmest der skete et eller andet hvis rygterne om vampyre var sande, men hvad pokker ville han egentilg bruge en gravid kvinde til udover føde?.. "Hverken natten eller mørket skræmmer mig, men giver mig tryghed blandt alle dens smukke væsner og dens endeløse fred" sagde hun bare roligt selvom det mest var for at understrege at hun godt kunne lide mørket, da det skænkede hende fred og selvfølgelig alle dens interessante væsner som hun hidtil kun havde tænk på som dæmoner eftersom hun aldrig havde set en vampyr.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 13, 2010 7:43:53 GMT -5
Tybalt begyndte lige så roligt at bevæge sig rundt om hende i mens hun talt, den måde han bevægede sig på kunne bedst beskrive som den måde rovdyr cirklede omkring deres ofre på. Den karakteristiske luft fra en Fury pirrede Tybalts kraftige lugtesans og var det ikke fordi at han lige havde spist så havde denne duft sandsynligvis havde fået hans tænder til at løbe i vand. Altid havde han opfattet Furys som østens og solens børn, nære slægtning til elver eller med andre ord svage hjerter det var alt for modtagelige over løgne og bedrag, de var næppe nogle udfordring at var værd at spilde tid på, men kvinde der nu stod foran ham talt om hans nat og hans mørke med en intensitet vis lige han ikke havde hørt i mange år. Et koldt smil dansede hen over Tybalts smalle læber i det han trådte helt hen til henne sådan at han kun befandt sig få cm. fra hende nu, han lod en kold hånd glide frem og føre en tot af hendes hår om bag hende øre og fjernede det der ved fra hendes ansigt i det han køligt svarede ” Du taler godt for dig… men du har endnu ikke fortalt mig hvorfor du ikke skulle ende på mit middags bord som dessert? ”
|
|
|
Post by nemo on Jun 13, 2010 7:59:31 GMT -5
Nemo stod roligt og fulgte ham lidt med øjnene til han var bag hende der forsøgte hun bare at lytte til ham selvom det ikke videre hjalp, så hun fulgte ham med øjnene da han kom om på den anden side. Da han trådte helt tæt på hende stod hun bare og så ham i øjnene med sine tomme for der var ingen følelser i hende udover had og glæde men intet af det følte hun lige nu, kun lidt interesse for ham og det han kunne finde på at gøre mod hende bare tanken om han kunne dræbe hende med et bid var specielt interessant. "Fordi du allerede har drukket den drengs blod og fordi du aldrig vil finde ud af hvad jeg har at byde på hvis du dræber mig. Det er sjældent med en Fury som mig, alle dem jeg har mødt har været så irriterne fyldt med kærlighed at det er til at brække sig over" sagde hun roligt men det var jo hendes holdning, de havde nærmest været alt for kærlige at hun ikke kunne klare det. Barnet i hendes mave var uinteressant for hende men hun havde jo tabt et væddemål så hun måtte jo bare lide under straffen.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 18, 2010 8:28:36 GMT -5
Tybalt tænkte lidt uden at fjerne blikket fra hende, ikke bevægede han så meget så en eneste muskel ej heller blinkede han, hun havde jo sådan set ret i hvert fald hvad angik det med at han allerede havde spist og mæt det var han jo sådan set også og det var helt tydeligt at hun ikke egnede sig til at føde børn så det kunne han heller ikke rigtig bruge hende til skønt han enlig var ganske ligeglad med om de kvinder han brugte til avl overlevede eller ej, dog var han sammentidlig af den overbevisning at svage kvinder fødte svage børn og svage børn var værdiløse. Uden nogle form for advarsel grab han ud efter hendes hals og løftede hende op så hun ikke længer rørte jorden med fødderne ” Der er så mange som jeg aldrig fandt ud af hvad havde at byde på, men det afholde mig ikke at fra at tage deres liv ” så svart han havde talt færdigt smed hende fra sig med et letter ligegyldigt bevægelse, dog ikke så voldsomt igen da han på givende tidspunkt endnu ikke havde nogle planer om at påføre hende større skader.
|
|
|
Post by nemo on Jun 18, 2010 8:38:49 GMT -5
Da Nemo blev løftet op greb hun om hans arm selvom hun udemærket godt vidste at han var stærkere end hende så hun prøvede bare at holde sig oppe med hans arm. dog viste hendes øjne stadig ingen tegn på frygt men snarer nysgerrighed og interesse for han var den eneste der havde gjort det imod hende så det vakte da hendes interesse selv da hun blev smidt væk som en anden ting, noget hun kort ømmede sig over for hun var landet på røven men satte sig bedre til rette som om smerte intet betød for hende, men interessen for ham steg bare. "du er gået glip af meget så" sagde hun bare roligt til det med han havde sagt, men hun jo mente selv at han var gået glip af meget for man kunne få så mange forskellige ting at vide fra folk så det var normalt vær at udnytte på det groveste.
|
|