|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 18, 2010 9:37:59 GMT -5
Hendes hænder føltes bløde og varme i mod hans kolde og hårde arm, derudover mærkende han ikke meget til hendes forsøg på at holde sig oppe. Kun engang for havde han set så meget ro i en persons øjne og havde han haft bare en smugle mere hjerte ville noget nok havde rørt sig i ham, for roen i hendes øjne kunne betagnes som en tro efterligning af den ro der havde været i hans datters øjne før hen havde taget hendes liv, dette var flere hundred års siden nu og var helt afgjort uden betydning. Tybalt gik hen til hende og knælede roligt ved hendes side, hvorpå han uforstyrret lod bagsiden af hans hånd stryge hen over hendes kind i det han svarede ” og hvad helt præcist skulle jeg være gået glip af? ” og hvad helt præcist skulle jeg være gået glip af? ” personligt var Tybalt overbevist om at han havde set mere end de fleste.
|
|
|
Post by nemo on Jun 18, 2010 10:04:49 GMT -5
Nemo betragtede ham roligt uden frygt men kun den større interesse hun havde for ham, han var den første vampyr og havde indtil videre bare bevidst han var interessant for ingen mand havde lagt en hånd på hende i meget lang tid for at skade hende, men han havde allerede forsøgt at kvæle hende. Et lille skævt smil sneg sig over hendes læber som fik det til at virke meget lumsk "At det er sjovere at lege med folk end bare at dræbe dem, det er ihvertfald en af tingene der gør at det er sjovere at være til" sagde hun roligt for hun fandt det da sjovt at lege med folk end bare at dræbe dem så hurtigt. Det at lade dem blive viklet ind i tryghed for til sidst at forrædde dem var så sjovt for hende at hun gerne brugte lang tid på at få folk til at stole på sig inden hun dræbte de.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 19, 2010 14:28:51 GMT -5
En påtaget silke blid latter brød Tybalts smalle læber, han klappede hende overbærende på kinden som havde hun været et lille barn der ganske enkelt ikke viste bedre. Han rejste sig atter op og stod hen over hende på en måde der tydeligt understregede at hun set med hans øjne var det lille at de to, alligevel bildte han sig ikke ind at han var hævet over at lære nye ting. Problemet var bare at det hun nu talte om ikke var noget nyt for ham, han havde selv gjort brug af lignede metoder tidligere i hans liv og han brød sig ganske enkelt ikke om at gentage sig selv at for mange gange, men hendes metode kunne jo meget vel være anderledes end hans egne og derfor svarede han blot roligt ” vis mig det ” selvom hans stemme havde været rolig så var det samtidig helt tydeligt at det var ment som en ordre. Hendes selskab behagede ham, men ikke mere end at han ville vig tilbage for at tage hendes liv når han ikke længer fandt hendes væsen interessant, hun skulle være hans egen personlige lille nips ting, et kæledyr der kunne holde ham ved selskab når han havde brug for det. Dog ikke andet på givende tidspunkt for han var endnu ikke sikker på om han kunne bruge hende i hans planer og at spille de ledende mager ud i mod hinanden.
|
|
|
Post by nemo on Jun 19, 2010 14:37:21 GMT -5
Nemo så roligt op på ham mens et stille skævt smil gled over hendes læber for hun havde da ikke noget imod at være som et barn, det gjorde jo bare verden sjovere og det var nemmere for folk at fik medlidenhed med hende som hun brugte i mod dem eller så faldt de for hende hvilket jo bare var meget sjovere. "Min leg kræver tålmodighed, medmindre jeg har ordre fra tyvenes konge til at kun lege kort med dem inden de skal dø" sagde hun bare roligt men så vidste han da lidt hvad der ventede for hendes leg med folk kunne tage dage, ja endda år hvis hun mente de var noget værd. Det var da ikke nogen hemmelighed at hun valgte at tjene folk bare for at underholde sig selv og hvilke hendes herre under en falsk tillid før hun ville dræbe personen selvom hun egentlig var indviklet når det kom til stykket.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 19, 2010 15:02:55 GMT -5
Skyggerne i hans øjne brede sig og gjorde øjne endnu mørkere end de allerede var, det at hun tilsyneladende havde en herre kunne både værre et plus og et minus for ham, men når alt kom til alt så havde det ingen større betydning på nu hvervende tidspunkt der til viste han ganske enkelt for lidt omkring kvinden, godtroende havde han trods alt aldrig været. ” Du glemmer vist at jeg har al den tid jeg behøver ” svarede Tybalt letter ligegyldigt, det var sådan set sandt nok, dog var det ikke altid at han tålmodighed var lige stor alligevel, han tænkte kort over det før fan igen knælede ned ved hendes side og med et gennemborende blik spurte ” Er denne såkaldte tyve konge noget hver? ”
|
|
|
Post by nemo on Jun 19, 2010 15:13:45 GMT -5
Nemo så roligt på Tybalt for hun var stadig ikke bange for ham på nogen måde men ham her blev nok lidt større udfordring at lege med men den tog hun da gerne op "han er meget sjov af et legetøj at være og går en del op i hans folk, stadig mens han forsøger at irritere oprørernes leder Danny fordi den mand er irriterne og ret så svag, men igen det er tyvekongen også" svarede hun roligt for hun mente selv at Byakko var en bedre leder end Danny eftersom Danny nok havde flere personlige problemer som han lod gå udover folk, specielt når han slæbte Nemo i forhør bare fordi hun var gået over grænsen en enkelt gang ligesom så mange andre mennesker havde gjort.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 30, 2010 14:09:03 GMT -5
”Det tager jeg som et nej ” svarede Tybalt kort for hovedet, i det han en smugle fraværende lod et par finger lege mede en tot af hendes hår, nu var Tybalt ikke rigtig typen det blev skuffet, men alligevel fandt han de to omtalte personer dybt uinteressante det lød som om at det ville være den rene søndags udflugt at spille de to omtalte personer ud imod hinanden, det var nærmest kedeligt, var en lille smugle modspil virkeligt for meget at forlange? Et spil var jo ikke sjovt vis man på for hånd viste at man allerede havde vundet.
|
|
|
Post by nemo on Jun 30, 2010 14:15:21 GMT -5
Nemo så roligt på ham og gjorde et ligegyldigt skuldertrak for hun kunne jo ikke rigtigt modsige det "Dog er det sjovt at se tyvenes konge når nogen røre ved hans ejendom, så bliver han for alvor sur og gør alt for at få hævn. Hans eneste rigtige svaghed er hans kvinde for hun er den eneste der kan få ham til at gøre hvad som helst." sagde hun roligt for så var han da en smule interessant.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jun 30, 2010 14:54:17 GMT -5
Tybalt forsatte uforstyrret med at lad totten af hendes hår snog sig ud og ind mellem hans finger, havde han ravet bare en smugle hårdere i totten så ville de fleste sandsynligvis nok havde fundet det ubehageligt, men det var nu ikke ligefrem noget han tænkte så meget over. Tyblat blik hvilede ligegyldigt på hende gravide mave et par minutter før han igen lod blikket søge hendes ansigt og roligt svarede ” samme gamle sang, samme gamle historie… kvinder har altid fået mænd til at gøre de mest vanvittige for ikke at sige tåbelige ting ” der var noget ved den måde han sagde det på, der tydeligt understregede at han ikke regnede sig selv med ind i den påstand.
|
|
|
Post by nemo on Jun 30, 2010 15:04:12 GMT -5
Nemo så stadig roligt på ham, hendes øjne veg ikke fra hans selvom han så andre steder hen, for det var alligevel for tidligt at se på hende hun var gravid, det lignede bare hun lige havde spist. Det at han legede med en tot af hendes hår gjorde egentlig ikke så meget selvom hun hadede når folk rørte hendes hår. "Jeg kan kun give dig ret, det er en skam men man kan vel ikke forvente så meget andet?" sagde hun roligt men det var jo lidt hendes holdning at der manglede en eller anden mand i verden som ikke lod sig kuer af en kvinde, selvom hun ikke havde støt på nogen indtil videre.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jul 14, 2010 15:32:45 GMT -5
Det nærmest lynede i Tybalts øjne et kort øjeblik, da han opfattede hendes svar som at værende en fornærmelse imod hele hans væsen, regnede hun ham med? De rytmiske ryk i hendes hår ophørte og strøg hende i stedet over hovedet, med noget der sagens kunne tydes som en kærlig samt faderlig gestus skønt det ikke lå mange følelser bag dem, højest en smugle forvirring. Tybalts øjne var atter blevet normal i det han atter så på hende og besvarede hendes spørgsmål med et kort nik, han vente søgende ligget op imod himlen og sad i tavshed et par minutter før fraværende sagde ” hvad skal der dog blive dig lille nipsting ” det var svært at tyde om han talte til Nemo eller til sig selv.
|
|
|
Post by nemo on Jul 14, 2010 15:42:14 GMT -5
Nemo så roligt på ham for hun kunne jo ikke gøre så meget andet og hun hvade da lært at hvis folk snakkede med sig selv så skulle man ikke svare for dem for det ville gøre ondt på hende i sidste ende, specielt hvis hun bare gjorde ham mere sur så hun lod være med at sige noget eller reagere på han strøg hende på hovedet selvom det kunne gøre hende irriteret fordi ingen skulle røre hendes hår udover hende. hun havde jo intet imod at være en nipsting for så længe man var det kunne man jo nærmest leve som man havde lyst til at leve så længe man da bare så nogenlunde godt ud og var stille. Desuden havde hun jo ikke sagt det for at fornærme ham selvom det jo normalt galt alle andre end lige ham her indtil videre.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jul 16, 2010 15:56:56 GMT -5
Et næsten honning sødt smil brede sig på Tybalts smalle læber i det han igen vente det gennemborende blik i mod hende og letter ligegyldigt spurte "ved din såkaldte herre eller nogle anden at du gik her ud mit barn ?" han lod hånden følge hendes hår og lod den så ledes finde frem til hendes hals hvor han blidt lod den hvile, kun alt for tydeligt kunne han fornemme blodet under det fine hud og sendte små elektriske stød op igennem hans arm på en behagelig kildrende måde som han efterhånden var så vand til.
|
|
|
Post by nemo on Jul 18, 2010 12:33:26 GMT -5
"Hvis folk vidste hvor jeg gik hen ville de bare følge efter mig for at dræbe mig eller lede efter mig. Selvfølgelig er der de sædvanelige oprøre der holder øje med mig" svarede hun roligt for hun kunne nærmest godt tænke sig til hvad han tænkte på når han spurgte hende på den måde og lod hånden glide ned af hendes hals, hun frygtede ikke døden det var tydeligt for hun gjorde ingen modstand men sad bare og lod ham gøre det selvom det kildede lidt i fingrene for at røre ham og undersøge ham men hun holdt sig lidt tilbage indtil han gjorde et eller andet tegn til hun godt måtte røre ham udne at få nogen større tæsk, for tæsk var ikke lige noget hun havde lyst til lige nu.
|
|
|
Post by Tybalt Wenzel on Jul 19, 2010 15:35:51 GMT -5
Tyblat smilte glæde løst til hende i det han nikkede forstående og tog en dyb indånding således at hans næsebor blev fyldt med hendes søde fært vel viden at han frem over ville kunne genkende den selv på større afstande. Han sad lidt og nød duften i et par minutter før han åbnede sagde " 3 nætter skal du få lov at tilbringe under mit tag, det burde give mig mere end nok tid til at finde ud at om den lille frøken virkelig er så meget anderledes end andre af hende slags?... i dagtimerne kan du frit gøre vad du normalt ville havde gjord, men du vil gøre klogt i at indfinde dig på min jord igen omkring solnedgang ... en anden ting er at du ikke siger et ord til nogle med mindre du ligefrem ønsker døden for dig selv og de personer du eventuelt måtte sige det til. " den måde han sagde et på fir det mest af alt til at lyde som et gavmildt tilbuds, skønt alt andet ved ham fortalte at det ikke stod til at diskuteres.
|
|