|
Post by nemo on Mar 8, 2010 13:46:56 GMT -5
Det var en sen eftermiddag og mange var hjemme ved deres kære og spise men en skikkelse der luskede rundt i byen for at se sig omkring. Nemo kiggede sig hele tiden nervøst omkring for hun var virkelig ikke glad for at være her når der skete så meget og var så mange mennesker selvom der var ret stille lige nu. Hver gang hun hørte en høj lyd skyndte hun sig i dækning for selvom der ikke var mange mennesker så larmede de egentlig en del. Det var ikke fordi hun var bange men det gjorde bare ondt i hendes øre og overraskede hende en del, men hun skulle jo se det hele og være der hvor tingene skete så hun kunne berede noget til hendes overordnet og få noget mad samt penge for hendes informationer, dog havde hun ikke fået nogle brugbare indtil videre som hun gik på gaden og lyttede lidt til hvad folk sagde. Senere når hun havde fået nok af byen ville hun liste hen til Luke igen bare for at få noget mad og en seng at sove i selvom hun mente den mand var meget underlig, men han kunne sikkert bruges til oplysninger.
|
|
|
Post by azmaria on Mar 8, 2010 13:55:40 GMT -5
inde i byen log en af de dyreste privat skoler som havde de riges børn. et vindue i stuen stod åben og en pige kom forbi det over til et klaver og spillede lidt og det lød skide godt det hun spillede. hun nød det og begyndte at synge med sin vidunderlige lille stemme som dog var stoe. hun var helt alene i rummet og mange stoppede og så ind på hende. hun var meget ung alligevel til at ha sådan en stemme og skulle altid lige hjem fra skole det havde hendes far sagt til hende. og fortiden havde hun været meget på sit værelse. hun sang med hele sit hjerte og nød det vildt.
|
|
|
Post by nemo on Mar 8, 2010 14:06:45 GMT -5
Nemos skarpe ørelse opfangede hurtigt noget der skilte sig ud fra byens larm, ligesom et dyr blev hun mere rolig og nysgerrig når hun hørte musikken. Hun stod bare lidt og lyttede til det hele inden hun gik i retning af lyden fordi det vagte hendes nysgerrighed så hun måtte finde kilden til den lyd, dog sørgede hun stadig hele tiden for at undgå alt for store mængder af mennesker sammen med de steder hvor de høje lyde kom fra. Hun fulgte lyden hele vejen til den store bygning, hvor hun dog tøvede med at nærme sig for det var jo et sted med mange mennesker så hun stod ude på gaden ligesom mange andre gjorde, dog holdt hun sig på god afstand af mængden men lyttede stadig interesseret til hvad der skete.
|
|
|
Post by azmaria on Mar 8, 2010 14:25:57 GMT -5
Azmaria sang med hele hjerte og man kunne fornemme at hun blev fredeligere af at synge. hun reste sig da hun var færdig og samlede nogen parpire fra flylet hun så på parpirene og gik ud mod vinduet hvor folk var begyndt at gå væk igen. Azmaria så rundt og kløede sig lidt på håndfladen og sukkede. hun satte sig ned og så op på en sky og så begyndte hun at skrive ned på et parpir og så pludselig pigen/kvinden som stod og stirrede mod vinduet. Azmaria så på hende og begyndte at smile varmt og sødt.
|
|
|
Post by nemo on Mar 8, 2010 14:33:04 GMT -5
Nemo havde set folk begynde at gå men stirrede igen bare op mod vinduet med hovedet lidt på skrå som om hun forventede der ville ske mere eller bare komme mere musik, for det beroligede jo hendes nerver. Nemo selv lignede en der sagtens kunne gå i skole endnu for hun virkede meget yngre end hun egentlig var, selvom de klare blå øjne fortalte en anden historie dog var de bare nysgerrig som små børn der opdagede noget nyt og det skulle udforskes.
|
|
|
Post by azmaria on Mar 8, 2010 14:38:03 GMT -5
Azmaria så på pigen igen og smilte hun så tilbage og så ned igen. "kunne du lig det du hørte" spurgte Azmaria med sin søde stemme og ville godt spille noget nyt for pigen vis hun så godt kunne lig det. Azmaria fik jo også selv indre fred af at synge og spulle. det var jo sådan set hendes liv at være kreativ.
|
|
|
Post by nemo on Mar 8, 2010 14:41:52 GMT -5
Nemo så roligt op på pigen stadig med hovedet en anelse på skrå som hun nikkede til at hun godt kunne lide det. Hun så sig lidt hurtigt omkring for at se om andre havde opdaget hende, men alligevel turde hun ikke rigtigt nærme sig bygningen, desuden vidste hun ikke hvad der ville ske hvor hun som fremmede nærmede sig uden tilladelse for ikke at snakke om hun sikkert ville fare vild hvis hun kom inden for.
|
|
|
Post by azmaria on Mar 8, 2010 14:48:48 GMT -5
Azmaria så på hende ind i øjnene og smilte. "det var godt" sagde hun og så ind på flylet og sukkede. "luke høre ike lige så meget som folk på gaden" hviskede hun og sank en klumb. hun var lidt nervøs for at luke ikke kunne lig hendes stemme. hun var jo hans datter. eller det troede hun at hun var. hun så på pigen igen og smilte.
|
|
|
Post by nemo on Mar 8, 2010 14:59:14 GMT -5
Nemos skarpe hørelse opfangede svagt det pigen hviskede og da hun nævnte navnet luke blev nemos hovede lagt lidt mere på skrå "Du mener Luke ham den rødhåret der bor i en Villa med en datter?" spurgte hun roligt for hun skulle lige være sikker på det var den samme luke som havde slæbt hende med hjem og forsøgt at gøre ting med hende inden hun var blevet sur på ham for det havde hun virkelig ikke lyst til at blive udsat for.
|
|
|
Post by azmaria on Mar 8, 2010 15:03:27 GMT -5
Azmaria så med store øjne på hende. "ja... det er min far. han har langt rødt hår og hedder Luke" sagde hun og så på sin lærer som gav frikvater. Azmaria lagde sine ting og hoppede ud af vinduet og gik over til hende med store øjne. "hvor kender du min far fra" spurgte hun undrene.
|
|
|
Post by nemo on Mar 8, 2010 15:10:17 GMT -5
Nemo fulgte roligt pigen med blikket men ventede med at svare til hun var ovre ved hende. "han slæbte mig med hjem i går, så var det dig han sagde farvel til i morges." sagde hun roligt med et lidt ligegyldigt skuldertrak for det var jo en mindre vigtig detalje for hun var blevet vækket ved at Luke havde bevæget sig ud af sengen og det havde gjort hende morgen gnaven..
|
|
|
Post by azmaria on Mar 8, 2010 15:17:22 GMT -5
"det var det. men hvorfor har han taget dig med hjem. ved godt han har talt om at jeg måske manglede en mor men stadig. du virker ikke helt til at ville ham" sagde hun og kunne se det på den måde hun trak på skuldrene. Azmaria var ikke fjendelig eller noget. hun så på pigen og bed sig lidt i læben.
|
|
|
Post by nemo on Mar 8, 2010 15:29:29 GMT -5
"Jeg har ingen ide om hvad han vil med mig, jeg vil aldrig hvad folk vil med mig når de slæber mig med hjem. De har det med at spærre mig inde eller give mig et lag tæsk udover at udnytte min krop" sagde hun roligt for det var nærmest altid den skæbne hun havde i vente når det var selvom det var et stykke tid siden hun havde fået tæsk så hendes blå mærker var væk igen.
|
|
|
Post by azmaria on Mar 8, 2010 15:44:02 GMT -5
Azmaria begyndte at tage sig til hjertet som hun fortalte. "det... gør mig ondt. jeg troede ikke folk var sådan. det ... det virker så .... uvirkeligt." hun så på hende og smilte. "men... det ved jeg luke ikke vil gøre. han er så sød" sagde hun og smilte. vis han havde været sådan ville han vel ha slået hende for længst.
|
|
|
Post by nemo on Mar 8, 2010 15:50:19 GMT -5
"Det er nu virkelighed for mig, så jeg har stadig ingen ide om hvad Luke vil med mig" sagde hun roligt dog nævnte hun ikke lige det med at luke havde taget på hende og gerne ville have hendes krop, for det fandt hun ikke lige passende selvom hun godt kunne finde på at sige det men hun gjorde det ikke, for hun ville ikke lige ødelægge noget allerede så det kunne skade hende.
|
|