|
Post by nemo on Dec 5, 2010 16:06:47 GMT -5
Det var en tidlig formiddag, og endnu en gang var Nemo kommet til Elverbyen selvom det var meget længe siden hun havde været her sidst måske et års tid siden, for sidst hun havde været her havde været sammen med Cran og det havde været nogle få uger efter hun var sluppet fri så det var måske mere end et år siden. Nu var hun så kommet for at se deres marked igennem som hun havde hørt lidt om for det kunne da være interessant at se hvad elverne lavede af våben og af tøj da hun nok trængte lidt nyt til begge ting men også lidt for at se om hun kunne støde ind i elverprinsesserne igen da det var alt for længe siden hun sidst havde set dem, nemlig den gang de blev sluppet fri af tyvekongen der havde kidnappet dem og så senere var blevet sluppet fri fordi Nemo havde overtalt ham til at lade dem slippe. Indtil videre havde hun ikke fundet noget videre interessant på deres marked, så måske var dæmonerne de bedste til at lave våben.
|
|
|
Post by akihiko on Dec 5, 2010 16:16:46 GMT -5
Akihiko var, som mange andre, taget ud til markedet. Det var ikke spor usædvanligt at han tog hertil af og til. Han har også brug for at komme udenfor slottet af og til, og tager jævnligt til dette marked. Tøjet var ikke nær så flot og smukt som de kongeliges, men en snob var han dog ikke og kunne godt lide det mere jævne tøj. Dog betød det ikke særlig meget for ham, da han ikke kan se med hans øjne. Så han var nødt til at mærke og spørge sig frem hvad angår tøj, våben og meget andet.
|
|
|
Post by nemo on Dec 5, 2010 16:22:27 GMT -5
Nemo gik roligt rundt på markedet iført det tøj hun nu lige havde kunne skaffe, så hun virkede ikke helt fattig men alligevel ikke rig, noget der virkede midt i mellem. Dog var det ikke ligefrem fordi hun havde særlig mange penge, da hun ikke fandt det så meget nødvendigt eftersom hun var god til at overtale folk til at give hende mad og andre ting. Hun stod lidt og betragtede noget tøj som hun måske kunne overveje at købe, en hvid kjole hun måske kunne bruge når det blev forår.
|
|
|
Post by akihiko on Dec 5, 2010 16:34:53 GMT -5
Til forskel for når han var inde for slottets mure, så var han iklædt med en kappe om sig med en hætte til så han ikke så nemt ville blive genkendt og blive et mål for et eventuelt snigmord eller andet. Efter at have gået rundt her og der, købte han nogle forskellige slags tøj. Mest tøj til overkroppen, Efter hat have købt noget tøj, gik han videre rundt omkring. Han ville gerne være her i noget længere tid. At være inde på slottet det meste af tiden kan være lidt kedeligt, og at slappe af og nyde livet udenfor slottets mure har man brug for af og til.
|
|
|
Post by nemo on Dec 5, 2010 16:40:25 GMT -5
Nemo fandt ikke kjolen interessant desuden hvor skulle hun have den henne? Hun havde jo intet sted at bo men rejste bare rundt i det tøj som hun nu kunne skaffe eftersom hun ikke gad at bære på en taske. Hun trådte lidt væk fra boden og begyndte at gå lidt rundt igen for at kigge på de andre ting, men da hun så lidt på en bod mens hun gik kom hun til at gå ind i en person (Akihiko) uden videre at ligge mærke til det for hun var normalt ikke en der lige flyttede sig for andre.
|
|
|
Post by akihiko on Dec 5, 2010 16:52:58 GMT -5
Akihiko var optaget af noget andet i et par sekunder, og kom lige væk fra det da en kom til at gå ind i ham. Dette fik ham til at gå et skridt tilbage og 'så' lige mod personen som han stødte ind på. Af en naturlig grund, kaldet respekt, undskyldte han "Undskyld. Så mig vist ikke for da jeg var optaget af noget andet" og regnede med at hans undskyld blev modtaget. Men der var også en del man skulle passe på for, når man ikke kunne se med sine øjne, når der er mange til et marked.
|
|
|
Post by nemo on Dec 5, 2010 16:57:19 GMT -5
Nemo var egentlig forvirret over hun var ramt ind i en person eftersom hun normalt lyttede til hvor folk var henne, så hun måtte have været optaget af hendes egne tanker og dermed så lidt forvirret på personen da denne pludselig undskyldte "Det er okay, tror jeg var lige så optaget af noget" sagde hun lidt hurtig men dog med et lille smil for det var ikke helt meningen at det skulle ske.
|
|
|
Post by akihiko on Dec 6, 2010 8:52:58 GMT -5
Han smilede kort over at personen, som lod til at være en kvinde, modtog hans undskyldning. Han har hørt mange stemmer, men lige denne persons stemme forekommer ham ikke bekendt så det må være en ny udefra som vil handle i markedet i elvernes by. En by værdsat af alle elver, og som var lykkelige. Pludselig hørte han en stemme fra en bod ved siden af dem. Det var en der solgte alle former for smykker. Akihiko vendte hovedet mod boden. Han gik derhen, spurgte og mærkede sig frem og købte kort efter et par halskæder. Han lagde dem derefter i den pose han gik rundt med, hvor han sine andre ting der var købt her.
|
|
|
Post by nemo on Dec 6, 2010 12:06:42 GMT -5
Nemo så roligt på ham med et sødt smil dog så hun lidt undrende efter ham da han bare gik væk fra hende uden at sige noget så hun fulgte roligt efter ham men blev dog lidt på afstand for at se hvad han var for en og hvad han egentlig var her for at købe for det virkede da til at han købte en masse og det virkede ikke rigitgt til at være ting som kun var noget for ham, men igen der virkede lidt bekendt over ham selvom hun var sikker på hun aldrig havde set ham før
|
|
|
Post by akihiko on Dec 6, 2010 16:43:43 GMT -5
Det var lidt naturligt at gå videre efter et sammenstød. Men akihiko fulgte sig ikke generet over at kvinden kort efter fulgte efter ham. Efter at have købt de halskæder og vendt sig om, vendte han hovedet mod hende og spurgte "kan jeg hjælpe dem med noget?" siden hun gik efter ham. Dog var der ikke engang 4 meter til boden, så det var ikke ret meget. Det var heller ikke ret almindeligt at følge efter en som man ikke kender. Ikke efter at have stødt ind i personen og så fået en undskyldning.
|
|
|
Post by nemo on Dec 6, 2010 16:46:37 GMT -5
Nemo var egentlig lidt ligeglad for hun fulgte bare efter ham "EGentlig ikke du virker bare bekendt" sagde hun roligt for det kunne jo være ligemeget, grunden til at hun fulgte efter ham behøvede han dog ikke at vide selvom han allerede vidste lidt af det nu. Hun virkede ikke ligefrem genert som hun var fulgt efter ham
|
|
|
Post by akihiko on Dec 7, 2010 1:29:58 GMT -5
"Bekendt? Tja, det er jo ikke til at vide. Eller er det mon? I hvert fald er jeg.. en gammel kendning i dette område" sagde han. Han havde i forvejen sørget for at dække så meget af hans ansigt med hans hætte, men uden at det vil blive for tydeligt for andre, da sådan noget kan være lidt mistænkeligt. "Hvad tror du da, hvis du ikke er helt sikker?" spurgte han.
|
|
|
Post by nemo on Dec 7, 2010 1:52:43 GMT -5
Nemo stod roligt og betragtede ham inden hun gik lidt tættere på for hætten hjalp jo ikke ligefrem men han havde lidt af en speciel duft også som på en måde virkede bekendt. "Jeg er ikke sikker men du dufter lidt som en anden jeg har mødt" svarede hun roligt før hun rakte hånden op mod hans hætte foe hun ville se hele hans ansigt.
|
|
|
Post by akihiko on Dec 7, 2010 8:30:16 GMT -5
Akihiko forholdte sig roligt selvom kvinden nærmede ham sig. Men det kom lidt bag på ham, da hun sagde at han duftede lidt af en anden person. De eneste personer han overhovedet kunne komme i tanke om at han kunne dufte som, var hans to søskende. Han tænkte at hvis det er tilfældet, om han så kan stole på hende eller ej. Hans søskende har været bortført før, så han er lidt usikker på om han kan stole på kvinden overfor ham. Da hendes hånd nåede hans hætte, rakte han den frie op hånd mod siden af hætte og spurgte så ”jeg dufter som en anden? Kan du fortælle mig hvem jeg dufter som og hvor du har mødt personen?” og ventede på om hun ville svare eller ej. Viser det sig at hun taler sandt, og at det hun siger ikke har noget at gøre med bortførelsen eller noget, så kunne han vel godt stole på hende og fjerne hans hånd. Hvad han dog ikke har taget helt højde for, var at hun måske var god til at lyve. Så god at han ikke ville lægge mærke til det.
|
|
|
Post by nemo on Dec 7, 2010 9:03:21 GMT -5
Nemo så stadig roligt på ham men da han selv skærmede for hendes hånd lagde hun bare hånden over hans nærmest klar til at fjerne hætten når hun fik lov til det. "Som Kim, da jeg mødte hende her i elverbyen for 3 år siden nok" sagde hun roligt for hun kunne ikke rigtigt sige om det var 2 eller 3 år siden men det ville nok nærme sig de 3 for hun havde jo været spærret inde i et år og brugt et år på at rejse rundt for at finde jakson, så det var nok de 3.
|
|