vente vente

[sika]

Sika sad i den gyldne svane og ventede på Anto ville komme. hun glædede sig for hun havde været ude på nogle indkøb for sin elver herre og hemelige kæreste idag så hun glædede sig til at de kunne være sammen igen

[antonella]

Anto kom glad daskende ind på den gyldne svane. i højt humør, ikke fordi hun skulle mødes med sika. men fordi hun havde fået en masse penge af sin far. for at gå i byen for at købe noget godt til sig selv. og det havde hun skam også planer om. for hun elskede da at shoppe, og når hun gjorde det shoppede hun altid for meget ind. så der aldrig var plads i hendes fine små skabe. hun nynnede let glad. og fandt dog hurtigt sin elskede sika. og gik hen og kyssede hendes kind. "goddag smukke sika"sagde hun glad. og satte sig ved hende. hun var iført et par gamle bukser. og en stram trøje. dog havde hun som altid en kappe over skuldrende. og en hue trukket op for øerne. så folk ikke kunne genkende hende,

[sika]

Sika rødmede svagt ved kysset og sagde "hej min dejlige tøs" med et svagt men glad smil til Anto. hun skulle jo hjem med indkøbene men hun kunne lige så godt komme hjem sammen med Anto i stedet for. meget nemmere sådan jo og så kunne de være sammen som de havde lyst til

[antonella]

Anto smilte let til sika. og havde ikke lystil at tage hjem lige forløbig. "ih hvad skal vi lave! jeg orker ikke at tage hjem i nu.!"sagde hun så. og det lød slet ikke som et spørgsmål. da hun sagde hvad de dog skulle lave nu, dog rejste hun sig bare op. og kiggede på sika. og smilte så sit barnlige drillende smil. og forsvandt ud af døren. og vidste sika ville følge efter. hun vidste ikke hvorfor men hun ville hygge sig. lege lidt katten efter musen. selvom hun ikke troede sika ville kunne finde hende når hun førest gemte sig godt nok.

[sika]

Sika smilede og rejste sig for at følge med som hun huskede alt hun havde købt ind og fulgte efter så godt hun kunne. selvom hun da ofte lige mistede Anto af syne så tabte hun ikke modet og skyndte sig efter hende hele vejen alligevel selvom hun ikke anede hvor Anto ledte hende hen

[antonella]

Anto fniste og kiggede sig over skulderen et par gange. før hun spreng op på et lavt tag og begyndte at hoppe fra tag til tag. bare for sjovs skyld. mens et smil bredte sig på hendes rosa farvede læber. hun nød vinden mod sin kind. mens hun spreng rundt, dog faldt hendes hætte væk fra hendes hovede, så hendes lange smukke hår begyndte at lege med vinden. mens hun spreng rundt. på tagende og hyggede sig. hun var helt oppe at køre for tiden. det kunne man hvist også se på hende når man kiggede op.

[sika]

Sika fulgte med så godt hun kunne og kom selv op på hus tagende for at følge bedre med selvom det jo var ret svært med de indkøb på slæb. hun kunne dog ikke bare efterlade dem selvom hun var Anto's personlige tjener, forhåbentligt stoppede det her katten efter musen noget snart for hun kunne jo ikke blive ved lige nu selvom hun gerne ville

[antonella]

Anto forsvandt ned mellem to huse. og gemte sig bag en gammel stor skrallespand. så man ikke ville kunne se hende fra tagende. eller fra siden. kun hvis man stod lige ved siden af den. Dog satte hun sig svagt på knæ og begyndte at fnise over sin lille leg. hun måtte sikkert tirre sika noget så meget lige nu med den lille leg hun havde gang i.

[sika]

Sika hoppede selv ned det samme sted men kunne ikke se Anto så hun sagde "kom nu frem søde, hvorfor gemmer du dig?" som hun gik rundt og ledte efter sin elskede elver tøs