Post by Holy on Nov 7, 2010 14:03:38 GMT -5
Fulde navn:
Nickolai Jackson, men bedre kendt som Holy
Alder: 625
Fødselsdato: 13 november 2350
Dødsdag: 12 November 2375
25 år gammel da han døde.
Køn:
Mand
Race:
Spøgelse tidligere halv elver og magiker
bosted eller land :
dæmonslottet i Felida
Job/Rang:
intet udover han går og tuller rundt på slottet og er Sarins personlige plageånd
Våben:
Sværd, som han ikke kan bruge da han er et spøgelse
Evner:
- Kan sprænge ting i luften hvis han vil drille eller bliver meget vred
- Sin evne til at kunne røre andre men ikke selv kan blive rørt.
- Kan få ting til at svæve uden at røre ved dem
- Kan gå i vægge
Med andre ord meget af det som spøgelser nu en gang kan.
Familie:
Fra en rig familie i Tikatu, hvor han var gift med en smuk kone, Isabella, der ventede hans barn. Hans mor var en elverkvinde mens hans far var magiker. Alle sammen døde
Udseende og tøj:
Nickolai har arvet meget af hans mors skønhed foruden at han er lettere gennemsigtig men man kan se elvernes smukke træk i hans ansigt da han er en meget tiltalende mand at se på. Hans lange hår er hvidt dog virker det en smule gråligt også. Hans øjne er meget lyseblå og virker stadig nærmest grå. Han er 1,89 høj og meget muskuløs i det og slank så han har den perfekte krigers krop. Han kan egentlig godt virke som en der ser ond og kold ud men det er han langt fra medmindre han bliver rigtigt sur. Tøjet han døde i var en sort slags uniform fra den gang han var kriger så han har sit sværd ved sin side og kan sagtens tage det op men der er bare ingen nytte i det eftersom det ikke kan bruges. Han har dog set sit sværd siden som en af dæmonkrigerne nu render rundt med.
Personlighed:
Før at hans kone døde efter var Nickolai en meget tålmodig mand der tog sig tid til alle og betragtede nærmest alle som sin familie. Han var meget kærlig og folk elskede ham for man kunne ikke finde en bedre mand end ham også selv før han mødte sin kone var han en mand som gik af dydens vej for han ønskede ikke at ødelægge kvinder og gav sig ikke til kødets lyster før han blev gift med Isabella og hun var den eneste kvinde for ham. Som kriger var han retfærdig og gav folk den chance de fortjente medmindre han var i krig så forsvarede han da også sine venner og hjalp dem.
Dog ændrede det hele sig da han begyndte at blive sindssyg over hans kones død så ind i mellem gik han nærmest i barndommen igen men også ind i mellem blev han rasende over ingenting så han farede op. Hvilket også var grunden til at han røg i slagsmål med en af krigerne og brugte hans evner som kriger til at besejre ham.
Nu som død er han meget drillesyg og nærmest gået i barndommen igen specielt overfor slottes krigere, vagter og kongefamilie som han kan være virkelig ond overfor med hans narrestreger, mens han mod tjener og slaver er meget hjælpsom og omsorgsfuld for han kan ikke lide når de er triste eller græder så han ser det nærmest som sin pligt at være der for dem der har mest brug for det og har det da også med at distrahere kongefamilien så meget at de glemmer at straffe personer.
Fortid:
Det starter alt sammen før Nickolai bliver født, nemlig til dengang hans forældre mødte hinanden. Hans far var en forældreløs magiker mens hans mor var en elver fra en adelig familie. De mødtes tilfældig men deres øjnes mødtes for en kort stund i elverbyen, hvor faderen rejste igennem, allerede der var deres interesse vagt for hinanden, mest fordi faderen var en mand der var lidt løs på tråden og elskede kvinder, dog var denne kvinde anerledes fordi da de først begyndte at snakke med hinanden og var ude på nogle mindre middagsaftaler fik de følelser for hinanden og det endte med at de senere blev gift og fik deres lille søn Nickolai, men han var også det eneste barn de nåede at få før landet en dag blev angrebet og Nickolais far følte det som pligt at forsvare det land som nu var hans hjem, dette kostede ham livet. Så Nickolai var på det tidspunkt kun 10 år gammel hvilket betød at hans mor nu stod med alt ansvaret til at opdrage denne lille dreng, noget der ikke gik så godt da hun året efter af sorg over tabet på hendes mand hvilket betød at Nickolai skulle opdrages af slægtninge inde i byen, noget han ikke var glad for det men det gav ham muligheden for at følge i hans fodspor og blive en ridder, selvom han startede med at være en væbner inden han blev til lærling for til sidst at blive ridder for elverkongefamilien og var meget stolt over det, for det havde han trænet til i mange mange år, hvor han havde sat alt til side for bare at blive det. Da hans drøm blev opfyldt mente han det var på tide at få sig en kone og flytte tilbage til hans barndoms hjem ude ved grænsen hvor de var godsejere og skulle holde styr på. I denne landsby fandt han sig en smuk kone af en almindelige dødelig menneske, men han elskede hende og nærmest tilbad den jord hun gik på.
Alt var godt for et par år men en frygtelig sygdom kom til landsbyen, nemlig pesten som kun bragte død med sig. Hans kone Isabella var en kærlig og venlig kvinde så hun gjorde alt hvad hun kunne for at hjælpe de syge og blev på den måde selv smittet med den frygtelig sygdom og på det tidspunkt var hun gravid med Nickolais første barn, dog blev det barn aldrig født for Isabella døde af denne sygdom ligesom resten af landsbyen også gjorde. Den eneste overlevende var Nickolai takket være hans mors blod i sig men dette gjorde ham lettere sindssyg for han havde mistet alt i hans hoved så at vende tilbage som ridder ville han heller ikke, men blev bare på hans gods, indelukket og omslugt af mørke, indtil den aften hvor dæmonkrigere kom til landsbyen efter flere år hvor dette sted havde været øde og uden liv. Krigerne gennemsøgte stedet for folk og værdigenstande, de fandt da også Nickolai på hans gods i biblioteket, hvor de tog ham til fange uden nogen modstand fra hans side af og gjorde ham dermed til slave.
Dette blev dog et vendepunkt i Nickolais liv for han kom ud blandt folk igen, dog som slave men det gjorde ham nu ikke så meget da fornuften begyndte at vende tilbage til ham men han indså at han ikke ville kunne vende tilbage til elverbyen da han ikke ville kunne bære at se hans mors familie igen og ærligtalt ville han bare føle sig ensom blandt alt den skønhed han ikke længere så. En dag kom han i slagsmål imod en kriger og der indså Sarin at han var en kriger så han fik valget mellem at tjene som kriger eller at dø på stedet. Det blev dog døden for den unge mand for han ville stadig ikke tjene den person som han havde set som fjende i mange år. Lige inden Nickolai døde sværgede han at han ville være slottets personlige plageånd og dette løfte holdt han efter at den sidste dråbe blod forlod ham blev han til et spøgelse og har lige siden hjemsøgt stedet, hvilket vil sige i næsten 600 år, hvor han har drillet krigere og kongefamilien mens han har været trøstende og sød overfor slaverne der har givet ham kælenavnet Holy fordi han aldrig kunne finde på at være ond imod dem.
Minder:
Det bedste minde Nickolai har var den dag han giftede sig med Isabella, hvor hun i hans øjne aldrig har set smukkere ud.
Det værste minde til gengæld er den dag han havde hende i sine arme kort efter hun lige havde udåndet sit åndedræt
Styrke:
- Hans evner som spøgelse
- tålmodig
Svaghed:
- har en svaghed overfor slaverne
- kan ikke klare grædende børn og kvinder
- svaghed overfor dyr.
- Hader ikke at kunne lægge en arm om folk
Seksualitet:
Hetro
Andet:
Nej
er du indforstået med reglerne og historien:
Ja
Nickolai Jackson, men bedre kendt som Holy
Alder: 625
Fødselsdato: 13 november 2350
Dødsdag: 12 November 2375
25 år gammel da han døde.
Køn:
Mand
Race:
Spøgelse tidligere halv elver og magiker
bosted eller land :
dæmonslottet i Felida
Job/Rang:
intet udover han går og tuller rundt på slottet og er Sarins personlige plageånd
Våben:
Sværd, som han ikke kan bruge da han er et spøgelse
Evner:
- Kan sprænge ting i luften hvis han vil drille eller bliver meget vred
- Sin evne til at kunne røre andre men ikke selv kan blive rørt.
- Kan få ting til at svæve uden at røre ved dem
- Kan gå i vægge
Med andre ord meget af det som spøgelser nu en gang kan.
Familie:
Fra en rig familie i Tikatu, hvor han var gift med en smuk kone, Isabella, der ventede hans barn. Hans mor var en elverkvinde mens hans far var magiker. Alle sammen døde
Udseende og tøj:
Nickolai har arvet meget af hans mors skønhed foruden at han er lettere gennemsigtig men man kan se elvernes smukke træk i hans ansigt da han er en meget tiltalende mand at se på. Hans lange hår er hvidt dog virker det en smule gråligt også. Hans øjne er meget lyseblå og virker stadig nærmest grå. Han er 1,89 høj og meget muskuløs i det og slank så han har den perfekte krigers krop. Han kan egentlig godt virke som en der ser ond og kold ud men det er han langt fra medmindre han bliver rigtigt sur. Tøjet han døde i var en sort slags uniform fra den gang han var kriger så han har sit sværd ved sin side og kan sagtens tage det op men der er bare ingen nytte i det eftersom det ikke kan bruges. Han har dog set sit sværd siden som en af dæmonkrigerne nu render rundt med.
Personlighed:
Før at hans kone døde efter var Nickolai en meget tålmodig mand der tog sig tid til alle og betragtede nærmest alle som sin familie. Han var meget kærlig og folk elskede ham for man kunne ikke finde en bedre mand end ham også selv før han mødte sin kone var han en mand som gik af dydens vej for han ønskede ikke at ødelægge kvinder og gav sig ikke til kødets lyster før han blev gift med Isabella og hun var den eneste kvinde for ham. Som kriger var han retfærdig og gav folk den chance de fortjente medmindre han var i krig så forsvarede han da også sine venner og hjalp dem.
Dog ændrede det hele sig da han begyndte at blive sindssyg over hans kones død så ind i mellem gik han nærmest i barndommen igen men også ind i mellem blev han rasende over ingenting så han farede op. Hvilket også var grunden til at han røg i slagsmål med en af krigerne og brugte hans evner som kriger til at besejre ham.
Nu som død er han meget drillesyg og nærmest gået i barndommen igen specielt overfor slottes krigere, vagter og kongefamilie som han kan være virkelig ond overfor med hans narrestreger, mens han mod tjener og slaver er meget hjælpsom og omsorgsfuld for han kan ikke lide når de er triste eller græder så han ser det nærmest som sin pligt at være der for dem der har mest brug for det og har det da også med at distrahere kongefamilien så meget at de glemmer at straffe personer.
Fortid:
Det starter alt sammen før Nickolai bliver født, nemlig til dengang hans forældre mødte hinanden. Hans far var en forældreløs magiker mens hans mor var en elver fra en adelig familie. De mødtes tilfældig men deres øjnes mødtes for en kort stund i elverbyen, hvor faderen rejste igennem, allerede der var deres interesse vagt for hinanden, mest fordi faderen var en mand der var lidt løs på tråden og elskede kvinder, dog var denne kvinde anerledes fordi da de først begyndte at snakke med hinanden og var ude på nogle mindre middagsaftaler fik de følelser for hinanden og det endte med at de senere blev gift og fik deres lille søn Nickolai, men han var også det eneste barn de nåede at få før landet en dag blev angrebet og Nickolais far følte det som pligt at forsvare det land som nu var hans hjem, dette kostede ham livet. Så Nickolai var på det tidspunkt kun 10 år gammel hvilket betød at hans mor nu stod med alt ansvaret til at opdrage denne lille dreng, noget der ikke gik så godt da hun året efter af sorg over tabet på hendes mand hvilket betød at Nickolai skulle opdrages af slægtninge inde i byen, noget han ikke var glad for det men det gav ham muligheden for at følge i hans fodspor og blive en ridder, selvom han startede med at være en væbner inden han blev til lærling for til sidst at blive ridder for elverkongefamilien og var meget stolt over det, for det havde han trænet til i mange mange år, hvor han havde sat alt til side for bare at blive det. Da hans drøm blev opfyldt mente han det var på tide at få sig en kone og flytte tilbage til hans barndoms hjem ude ved grænsen hvor de var godsejere og skulle holde styr på. I denne landsby fandt han sig en smuk kone af en almindelige dødelig menneske, men han elskede hende og nærmest tilbad den jord hun gik på.
Alt var godt for et par år men en frygtelig sygdom kom til landsbyen, nemlig pesten som kun bragte død med sig. Hans kone Isabella var en kærlig og venlig kvinde så hun gjorde alt hvad hun kunne for at hjælpe de syge og blev på den måde selv smittet med den frygtelig sygdom og på det tidspunkt var hun gravid med Nickolais første barn, dog blev det barn aldrig født for Isabella døde af denne sygdom ligesom resten af landsbyen også gjorde. Den eneste overlevende var Nickolai takket være hans mors blod i sig men dette gjorde ham lettere sindssyg for han havde mistet alt i hans hoved så at vende tilbage som ridder ville han heller ikke, men blev bare på hans gods, indelukket og omslugt af mørke, indtil den aften hvor dæmonkrigere kom til landsbyen efter flere år hvor dette sted havde været øde og uden liv. Krigerne gennemsøgte stedet for folk og værdigenstande, de fandt da også Nickolai på hans gods i biblioteket, hvor de tog ham til fange uden nogen modstand fra hans side af og gjorde ham dermed til slave.
Dette blev dog et vendepunkt i Nickolais liv for han kom ud blandt folk igen, dog som slave men det gjorde ham nu ikke så meget da fornuften begyndte at vende tilbage til ham men han indså at han ikke ville kunne vende tilbage til elverbyen da han ikke ville kunne bære at se hans mors familie igen og ærligtalt ville han bare føle sig ensom blandt alt den skønhed han ikke længere så. En dag kom han i slagsmål imod en kriger og der indså Sarin at han var en kriger så han fik valget mellem at tjene som kriger eller at dø på stedet. Det blev dog døden for den unge mand for han ville stadig ikke tjene den person som han havde set som fjende i mange år. Lige inden Nickolai døde sværgede han at han ville være slottets personlige plageånd og dette løfte holdt han efter at den sidste dråbe blod forlod ham blev han til et spøgelse og har lige siden hjemsøgt stedet, hvilket vil sige i næsten 600 år, hvor han har drillet krigere og kongefamilien mens han har været trøstende og sød overfor slaverne der har givet ham kælenavnet Holy fordi han aldrig kunne finde på at være ond imod dem.
Minder:
Det bedste minde Nickolai har var den dag han giftede sig med Isabella, hvor hun i hans øjne aldrig har set smukkere ud.
Det værste minde til gengæld er den dag han havde hende i sine arme kort efter hun lige havde udåndet sit åndedræt
Styrke:
- Hans evner som spøgelse
- tålmodig
Svaghed:
- har en svaghed overfor slaverne
- kan ikke klare grædende børn og kvinder
- svaghed overfor dyr.
- Hader ikke at kunne lægge en arm om folk
Seksualitet:
Hetro
Andet:
Nej
er du indforstået med reglerne og historien:
Ja
