|
Post by ash on Nov 7, 2010 9:13:03 GMT -5
"Du skal ikke tro du slipper så let" sagde han ligegyldigt for han var efterhånden kommet frem til at han ville plage hende noget mere og ikke lade hende være alene selvom hun nok gerne ville det så var hun jo en personlig slave der skulle være hos ham når han ville det også selvom det ikke ligefrem var på den gode måde han ville have det.
|
|
|
Post by tsukiko on Nov 7, 2010 9:18:05 GMT -5
"Ehhh? Stadig sur over et menneskes logik? Altså det forkommer mig kun logisk at de vil have flere slaver når de spørger ind til min familie. Jeg kan ikke forstille mig at de er rigtig instresseret i at vide om min familie" sagde hun og lagde hovedet på skrå, mens hun ventede på hvad prinsen nu ville sige.
|
|
|
Post by ash on Nov 7, 2010 9:32:17 GMT -5
"Kedsomhed kan drive kongelige til at gøre mange ting" svarede han ligegyldigt for han var egentlig ligeglad og trænede bare videre, dog gik han væk fra vægtene og hen til en boksebolt som han begyndte at slå på i stedet bare så han kunne træne lidt på en anderledes måde også og det han trængte lidt til at afreagere så det var denne måde god på at komme af med.
|
|
|
Post by tsukiko on Nov 7, 2010 15:00:48 GMT -5
"Heh.. det tør siges" sagde hun. Hun ville egentlig gerne sidde ned, men valgte at stå op da prinsen nok ikke ville have at hun ville sidde ned. "Oh dog fornemmer jeg at der ligger mere arbejde i vente... har jeg ret?" spurgte hun derefter og afventede svar mens hun så på ash med hendes nysgerrige blik.
|
|
|
Post by ash on Nov 7, 2010 15:05:23 GMT -5
"Måske, kommer an på hvad jeg finder på" sagde han roligt mens han slog videre på boksebolten bare for han trængte til noget motion eftersom han ikke vidste hvad han ellers skulle lave og hun kom jo ikke ligefrem med foreslag eller var til nogen videre inspiration for ham så han måtte selv i gang med at tænke og det var normalt ikke lige noget han kunne lide medmindre han egentlig sad og læste eller spillede skak med nogen.
|
|
|
Post by tsukiko on Nov 7, 2010 15:14:35 GMT -5
Hun begyndte at småkede sig og lænede sig op af muren. "Så jeg er her for at lave ingenting.... hmmm. Lad mig gætte.. straf? pine?" spurgte hun uden videre nysgerrighed. Hun begyndte trods alt at kede sig og mennesker hader at kede sig, og det vidste ash sikkert godt men hun sagde ikke noget til det.
|
|
|
Post by ash on Nov 7, 2010 15:26:22 GMT -5
Ash stoppede med at træne for en ide begyndte så småt at komme frem i hans hoved for han skulle jo alligevel træne "Nej ikke helt" sagde han lidt tænksom da han satte sig hen på en af trænings bænkene der hørte til vægtløftningen. Han så på hende med de kolde røde øjne men også meget eftertænksomt, men det varede da heller ikke længe før han begyndte at sidde og lege med hænderne så ud af skyggerne kom en meget skræmmende hund frem med røde øjne, hunden var så tynd så man ville kunne se dens knogler, en hund der virkede sulten efter hende og meget ond.
|
|
|
Post by tsukiko on Nov 7, 2010 15:33:02 GMT -5
Hun gispede i skræk da der kom en tynd og vild hund frem ud af skyggerne. Det her var sikkert ikke for sjovt, og hendes ben rystede. Hun tog nogle skridt væk fra hunden og ville egentlig bare så langt væk fra hunden som muligt. Hun havde et skræmt ansigt og var tæt på at råbe eller skrige af skræk.
|
|
|
Post by ash on Nov 7, 2010 15:37:29 GMT -5
Ash så roligt imod hende dog også lidt på hunden, for den var ikke helt så frygtindgydende som han gerne ville have den til at være, så han rejste sig op og gik hen til hunden hvis hale han tog fat i bare for at gå og ændre lidt på den så det blev til 3 slanger i stedet der hvæste af hende, de lignede virkelige giftslanger, dog havde de intet gift i sig eftersom de kun var skygger. Efter det stod han bare og betragtede huden som om det var noget kunstværk trods af at det stod og knurrede af hende.
|
|
|
Post by tsukiko on Nov 7, 2010 15:42:02 GMT -5
Tsukiko ville mest af alt ud herfra, men på samme tid vidste hun ath un ikke kunne gå ud herfra. "Hv-hvorfor gør de det her?" spurgte hun med et skræmt og bange stemme. Hun kunne virkelig ikke lide det ash havde gang i lide nu. "Til.. tilgiv mig. Vil de ikke nok?" spurgte hun kort efter inden hun tog flere skridt tilbage.
|
|
|
Post by ash on Nov 7, 2010 15:47:19 GMT -5
"Nogen skal jeg jo øve mig på" sagde han ligegyldigt for det ville jo ikke være sjovt at bruge det på nogen som ikke rigtigt følte frygt og bare ville glæde sig over at se sådan et dyr, dog virkede han stadig ikke tilfreds med dens udseende for der manglede ligesom noget men han kunne ikke komme i tanke om hvad det skulle være så han lod bare hunden gå imod hende bare så han kunne tænke sig lidt om i mens.
|
|
|
Post by tsukiko on Nov 7, 2010 15:54:12 GMT -5
"Og så lige det der? det kan da ikke være deres alvor" sagde hun og var lige ved lige at skrige af rædsel da hunden nærmede sig hende, og løb om bag nogle ting for at være i sikkerhed og afstand fra den ting. "Stop nu.. jeg beder" sagde hun og begyndte at græde igen, nu af frygt.
|
|
|
Post by ash on Nov 7, 2010 16:00:45 GMT -5
"Selvfølgelig er det mit alvor hvad havde du ellers regnet med at jeg skulle lave?" spurgte han roligt for han kunne da ikke se hvad han ellers skulle have lavet udover det her dyr som morede ham egentlig meget men han var stadig ikke tilfreds med hunden selvom han ikke ligefrem kunne se hvad han manglede ved den, for den virkede da ret frygtindgydende overfor hende men igen hun var nok heller ikke vant til sådan nogen væsner.
|
|
|
Post by tsukiko on Nov 8, 2010 2:14:29 GMT -5
".. noget mindre skræmmende" sagde hun og løb videre bag nogle andre ting mens hund gik hen imod hende. Lige nu ville hun egentlig gerne bare være hjemme i byen hvor hun har hendes søster som ikke er nær så bange for ting. Der gik ikke lang tid før Tsukiko blev fanget i en af rummets hjørner mens hunden kun var få meter fra hende. Hendes ben rystede så meget, at hun ikke kunne stå oprejst og faldt ned på gulvet og holdte hendes hænder på hovedet mens hun havde hendes hoved bøjet lidt nedad.
|
|
|
Post by ash on Nov 8, 2010 6:05:41 GMT -5
Ash så roligt på hende og hunden dog med et et løftet øjenbryn for han tænkte sig jo om men det endte så med at han bevægede hånden så hunden blev forvandlet til en masse små sommerfugle som bare fløj rundt om hende og over hende med små røde prikker på deres vinger. Han stod stadig roligt med armene over kors da han abre betragtede hende for at se hvordan hun nu ville reagere over at hunden var væk.
|
|