|
Post by tsukiko on Oct 28, 2010 14:40:55 GMT -5
Det var aften. En sen aften da solen var gået helt ned. Det var mørkt og månen var fuld, præcis som da hun blev født. Det var nok skæbnen var det skulle være fuldmåne lige netop i aften. Tsukiko var nervøs. Hun sagde et sidste farvel til hendes venner og veninder lige i dag. Hun sagde også et sidste farvel til hendes forældre for blot et par minutter siden, for lige nu stod hun udenfor med tøj nok på til at ikke fryse for meget. Hun stod udenfor døren og hendes pakkede ting var ved siden af hende. Der faldt et par enkelte tåre ned ad hendes kind over at skulle forlade byen, vennerne og familien. Dæmonprinsen kunne komme ethvert øjeblik det skulle være.
|
|
|
Post by ash on Oct 28, 2010 14:47:15 GMT -5
Det var endnu en gang tid til at hente en person som Ash havde fået til gengæld for de penge han havde lånt folk, den sidste havde været en far der havde solgt sin egen datter til ham bare for at kunne betale sin spillegæld og nu var den lille tøs en slave hos Ash, dog var hun endnu for lille at Ash ville tage hende til sin seng, så han måtte vente nogle år endnu. Lige nu handlede det om en 18 årig tøs som han havde udvalgt for mange år siden fordi han havde set skønheden i hende og derfor ville han tage hende til sig og bruge hende til slave. En mørk skikkelse dukkede op i en af skyggerne og trådte ud på gaden for at gå hen imod det hus hvor denne tøs angiveligt skulle bo, men igen det ville være dumt for landsbyen at skjule hende for ham eftersom han jo var prinsen og nemt kunne sige til hans mor hvilket angreb hun næste gang skulle tage hvis hun manglede noget underholdning ellers kunne han nok klare det selv. De røde øjne så sig roligt om i natten for det var her han så bedst eftersom hans styrke lå i mørket og skyggerne.
|
|
|
Post by tsukiko on Oct 28, 2010 15:04:50 GMT -5
Der var helt stille indtil man kunne høre nogle fodskridt. Lyden af de skridt forskrækkede hende og hun blev mere nervøs. Hun var sikker på at det var Ash der var ankommet for at gøre krav på hende. Hun kiggede med det samme i retning af hvor lyden kom fra. Hvis det ikke var for mørket så ville man nemt kunne se at hun var nervøs. "Så er man altså kommet nu, eh?" spurgte hun mod det man ville tro at er det rene ingenting.
|
|
|
Post by ash on Oct 28, 2010 15:14:51 GMT -5
Ash kom roligt hen til hende med sin ranke holdning der tydeligt viste han var ret selvsikker og måske virkede en smule overlegen overfor folk, men de var også under hans værdighed for han havde jo kun hjulpet dem for at få en af deres smukke unge kvinder, selvom han nok kunne finde på at kræve flere for alle de penge de skyldte ham. "Selvfølgelig det er tid" sagde han roligt da han stod overfor hende, hans stemme var kold som natten og virkede dyb som et mindre hul for den var alligevel ikke helt dyb men heller ikke ret lys. De røde øjne betragtede hende for han skulle jo lige studere hvilken tøs det var han ville få "Jeg fik ret, du blev smuk" sagde han lettere tilfreds med den beslutning som han havde taget for mange år siden efterhånden.
|
|
|
Post by tsukiko on Oct 28, 2010 15:25:02 GMT -5
Det første hun lagde mærke til ved ham var hans udseende. Ikke på samme måde som for de fleste, men personen overfor hende har knap nok ændret sig det mindste siden den dag han sidst var her i byen. Hun fik egentlig lyst til at sige "det ved jeg godt" men gjorde det ikke nærmest af frygt for ham, og sagde i stedet "Tak" med en venlig stemme som dog indholdte spor af at hun var nervøs. Hun tog derefter pakken op som indholdte hendes ting. Det var en fattig by så det ville ikke være underligt hvis prinsen ville afsted så hurtigt som muligt.
|
|
|
Post by ash on Oct 28, 2010 15:39:19 GMT -5
Ash sagde ikke videre noget men smed bare en taske op af et hus for det var penge til byen eftersom de nok ville tage imod det og det ville kunne gøre han ville kunne kræve flere slaver når han skulle bruge dem. Da han havde smidt tasken tog han en sølv kæde op af lommen med et sort hjerte som vedhæng "Jeg har en gave til dig min smukke, tillykke med fødselsdagen for nogle dage siden" sagde han roligt og rakte hende kæden så hun kunne tage den på. Han fortalte dog ikke om kædens funktioner som at den ikke kunne tages af og når hun prøvede det ville den bare trænge lidt i hendes hud og nærmest kvæle hende, desuden var vedhænget et sporings signal så han altid ville kunne finde hende hvis hun stak af fra ham.
|
|
|
Post by tsukiko on Oct 28, 2010 15:59:27 GMT -5
En gave fra dæmonprinsen? Det havde hun ikke regnet med. Det lød næsten for godt til at være sandt selvom kongefamilien er rig. Ash ville nok ikke blive glad eller måske tvinge det på hende hvis hun ikke tog frivilligt imod gaven. Hun lagde ligeså stille hendes ting ned på jorden da det er nærmest umuligt at tage et halskæde på så den vil blive hængende, hvis man kun brugte én hånd. Hun tog imod det pæne kæde og tog det så om hendes hals. Sølvet gjorde kæden flot at se på, mens hjertet var sort hvilket nok skyldtes andre grunde til at være sort. Selve hjertets farve passede lidt til hendes hvide tøj da de er hvad man ville kalde for modsætninger. Der gik knap nok få sekunder fra hun tog den på og til hun sagde "mange tak for halskæden" for hun havde aldrig fået en kæde før der var så smuk som den Ash lige gav hende, og man kunne kort se at hun smilede trods hendes nervøsitet og frygt.
|
|
|
Post by ash on Oct 29, 2010 2:43:56 GMT -5
"så lidt, 18 år er jo en stor alder og en smuk tøs dig fortjener det smukkeste" sagde han roligt med et skævt smil for kæden passede jo godt til hende og nu kunne man se at tøsen hørte til ham og var hans ejendom indtil han selv slap hende fri, noget han ikke ligefrem havde tænkt sig at gøre i mange år medmindre hun blev grim ved en eller anden ulykke for han ville ikke selv ligefrem skade hendes ansigt, resten af kroppen var noget andet. "kom så smukke vi skal tilbage til slottet så du kan få dit nye værelse at se" sagde han stadig med en lidt skræmmende ro for det virkede ikke ligefrem til at han ville få besvær med denne kvinde.
|
|
|
Post by tsukiko on Oct 29, 2010 5:56:54 GMT -5
Hun havde et navn, men Ash lod ikke til at tage sig af det. At han sagde det et par gange gjorde ikke noget men han lod til at gøre det hele tiden, og var ligeglad med hendes navn. men teknisk set var hun hans slave fra det øjeblik han så hende, så hun burde ikke sige noget til det selvom hun egentlig gerne ville men samtidig havde hun endnu ikke sagt herre eller noget der lignede. "Okay" sagde hun og tog hendes ting for at følge med Ash til dæmon slottet hvor hun skulle bo i mange år. I sandhed en mareridt, men en mareridt som hun skulle holde ud og vænne sig det. Dog regnede hun ikke rigtig med at være problemfrit i løbet af de år, men tænkte på samme tid at hun så vil blive straffet hvis hun blev til besvær.
|
|
|
Post by ash on Oct 29, 2010 7:52:28 GMT -5
"Vi tager den nemme vej" sagde han roligt for han gad egentlig ikke tage den lange vej derhen, så han gik roligt hen til hende og lagde en arm om hende for at slæbe hende med ind i mørket eftersom det var den hurtigste måde at rejse på ihvertfald for ham eftersom han kunne bruge skyggerne og mørket til at rejse i. Det varede da heller ikke længe før de var på slottet hvilket betød de havde sluppet for meget rejseri.
|
|
|
Post by tsukiko on Oct 29, 2010 7:59:22 GMT -5
Hun lod ham ligge hans arm om hende uden besvær og fulte frivilligt med. Hun blev overrasket da de få sekunder efter var ankommet til slottet. men ikke desto mere var der da varmere end udenfor. Slottet var mørkt og dyster udenfor, men indenfor så det anderledes ud. Men nu var det jo også kongefamilien så det gav mening at slottet var smykket til indenfor. Hun var nervøs for hun havde aldrig været inde på slottet før eller overhovedet været i nærheden af slottet. Hun ville bare stå stille indtil Ash atter engang vil slæbe hende et eller andet sted hen mens hun ville følge frivilligt med.
|
|
|
Post by ash on Oct 29, 2010 12:36:30 GMT -5
De var havnet forhallen hvor der stod en del vagter og folk kunne blive modtaget når de kom her, men hun kunne jo lige så godt se slottet som nu skulle være hendes hjem. "Kom med" sagde han roligt da han slap hende for at hun kunne følge med igennem gangene for han ville vise hendes værelse der lå i nærheden af hans, hendes var godt nok et af de mindre ligesom alle de andre slavers var i forhold til kongefamilien værelser.
|
|
|
Post by tsukiko on Oct 29, 2010 14:56:55 GMT -5
"Okay" sagde hun kort inden hun fulgte med Ash. Der var smykket til og dekoreret i hvert eneste sted i ethvert rum. Hun tænkte en del over at hendes liv var blevet værre. For et halvt år siden fik hun dette af vide og nu var hun blevet slave. Men at han ødelagde hendes liv kan man ikke helt sige, da hendes forældres skæbne lå i hendes hænder og det samme gælder også for dem hun kendte i byen. Det havde hun haft i hovedet mange gange i løbet af det halve år, hvilket også var grund for at hun ikke havde tænkt sig at flygte.
|
|
|
Post by ash on Oct 30, 2010 5:11:11 GMT -5
Ash forsatte sin rolige gang i de lange gange men hun skulle jo se hvor tingene lå henne af, da de kom forbi biblioteket pegede han kort derhen "Der er biblioteket, der kan du finde mig ind i mellem men kun når det er yderst vigtigt" sagde han køligt for han hadede at blive forstyret når han sad og læste i bøgerne. Han begyndte igen at gå eftersom han jo bare lige skulle have påpeget hvor biblioteket var så kunne de gå videre.
|
|
|
Post by tsukiko on Oct 30, 2010 5:52:55 GMT -5
Tsukiko tænkte lidt og stilte så spørgsmål ved det han sagde "Yderst vigtigt siger du? Som hvad for eksempel?" og gik videre med ham efter at havde set biblioteket. Det var med vilje at hun sagde "du" og ikke "de", og Tsukiko kunne også godt lide at læse bøger en gang imellem, men tvivlede på at hun måtte læse i biblioteks bøgerne på slottet. Så hun turde ikke spørge om hun måtte læse ind imellem.
|
|