en tur igennem byen

[nemo]

Det var egentlig ved at være et godt stykke tid siden at Nemo havde set nogle af dem hun kendte, ikke siden hun havde hængt lidt ud med jakson efter have fundet ham efter 2 års søgen og fortalt ham nogle af alle de dårlige ting tyvekongen havde gjort imod hende, ikke ligefrem noget hun havde fortalt nogen anden.
Så nu på denne eftermiddag var hun endelig vendt tilbage til oprørernes hovedkvarter, hvor hun stille gik rundt og så på de huse på hendes vej og så på de mennesker hun mødte selvom deres ansigter ikke sagde hende særlig meget, ej heller deres duft, som hun vandrede igennem gaderne på vej hen til hendes gamle hjem, ikke hjemmet hvor luke havde boet men der hvor hun en gang havde boet sammen med Jack som jo desværre var død.
Nok var det stadig vinter men sneen var ved at smelte og temperaturen var ved at stige sammen med det begyndte at blive lysere, så alt tydede på at foråret snart ville komme med dens rolige skridt.
Hendes hår var sat op i en hestehale så hun slap for at få det i hovedet da der var en smule vind. Det var sat op med en rød elastisk som passede til den røde kjole, der havde en dyb V-udskæring og bundet i nakken, desuden var den lårkort så en meget lokkende kjole, dog havde hun en lang sort læder jakke uden på som skjulte den eftersom den var længere end kjolen, da denne gik helt ned til under hendes knæ men stadig så man kunne se de sorte støvler der var høj hælet.

[danny]

Danny stod i sin have og slårte gras det var et stort vidt hus og børen var komme ud for af lege de var store nok til det den ene hadet grønt hår den anden hadet sort hår som ham self de kune ikke helt snakke men de grindet meget Danny kunne nu også godt lide det som det var nu men han snavet en enskerinde af og til men hvem kunne det være han kørte kras sslå maskinen over det bløde græs mens børen løb rundt i haven igen og igen * gad vide vågen børn tænker * kom det still fra hans tanker Blikket bliv vedt mod vejen og der fik han øje på Nemo han smilet læt og vinket til hinden han husket hinden godt og vor god hun var i snegen han rømdet hved tanken og så sig lidt om gad vide om han kunne få en tur til af hinden han grindet lidt og ruste på hovet

[nemo]

Nemo gik lidt i sine egne tanker som hun kiggede rundt men fik øje på en der vinkede fra en have så hun så på personen for det kunne jo være hun kendte denne person eller så vinkede personen til en helt anden, der var jo ikke andet at gøre end at kigge. Dog smillede hun da hun så hvem der vinkede, så hun så sig kort rundt for at se om det kunne være en anden han vinkede til inden hun gik hen til ham med et skævt smil på de lidt røde læber.
"Hey Danny" sagde hun roligt da hun var kommet hen til haven, dog trådte hun ikke ind før hun ville få en invitation fra ham, eftersom hun ikke var så uhøflig igen og ventede da på om han ville invitere hende ind eller lade hende stå ude på gaden.

[danny]

Danny smilet lige sår stolle og gor ikke det hel store han Lenet sig lidt op af riven "hvad laver man dov her " han grindet lidt og lage hovet på skrå men sår rømdet han i hovet lidt igen hvad pokker skulle han dov lave eller gøre lige nu han "ville du ikke med ind " stille smilet han lidt og åbnet have loven til Hinden Crystal og petter kom løben hen mod ham og to om hans ben han smilet lige sår stille og viste ikke helt hvad han skulle sige han var meget Glad i dag ind han nu malt ikke var af og til følte han sig stresset og ikke helt kunne over komme tingen men lige nu hadet han det meget godt

[nemo]

Nemo smilede roligt "Tja er bare på gennemrejse" svarede hun roligt men gjorde et nik til hun da gerne ville ind da han åbnede havelågen for hende men da hun så børnene forsvandt smilet ret hurtigt og hendes øjne blev lidt kolde, for hun var bestemt ikke glad for børn og det var blevet meget værre de sidste 2 år for før havde hun kunne tåle at være sammen med dem og hun blev hun bare vred når hun så dem, så hun stod pænt på afstand fra dem for ikke at komme i deres nærhed.

[danny]

børn kunne mærke af hun ikke var sår gald for børn og stille sig let ind til Danny han så lidt på dem og smilet sødt til dem " Du må unskyld dem de er ikke sår vand til Mensker " han smilet læt til dem og støj handen over børen han sukket lidt "ville du med ind børn skal snart i seng" han smilet stille og så ned på dem stille gik han hen mod døren og åbet til den han kunne godt mærke af der var noget som gjor lidt ondt på hinden med børn han smilet til hinden og kunne godt forstå det huset var stor nok til af kunne få 8 børn vilket han håbet på af nå op til af kunne have 4 sår der var gode oprøre han sukket lige sår stille og lage hovet på skå

[nemo]

Nemo blev stående hvor hun stod "tror det er bedst du henter mig når de er lagt i seng" sagde hun roligt men hun valgte at blive på afstand, ikke for hendes egen skyld men mest for børnenes skyld for det var alligevel nogle dårlige minder som skyllede ind over hendes hjerne lige nu og det ville måske alligevel være for fristende at følge med ham nu for hun gik jo ingen steder uden hendes våben som var skjult under tøjet.

[danny]

Danny kunne godt se af hun ikke var sår gald for børn "jo det kan jeg godt du må godt komme ind og kikke dig lidto m kring " han smilet rolige til nemo og sendte børne i seng stille kysset han dem på vær sin kind og smilet rolige til dem hvad skulle han elsket sine børn over alt på jorden han smilet stile og gi ud og ned i under for af se om nemo stade var der han tænket tit på vorfor hun var sår bange for børn men det ville han ikke ragtit gøre noget i mod lige nu han smilet og så sig om kring der hang gammel maler riger rundt om kring

[nemo]

Nemo ventede godt stykke tid for hun ville lige være sikker på han havde fjernet børnene, inden hun gik ind men blev i gangen for hun havde ikke ligefrem lyst til at gå længere ind når hun ikke ligefrem vidste hvor de irriterne små børn var henne af. Så hun blev stående i gangen og så sig lidt rundt uden at røre sig særlig meget men så lidt på malerierne for et eller andet skulle hun jo lave mens hun ventede.

[danny]

Danny kom ned af tappern og så på nemo som hun stod der et stille smil kom fra ham og han gik ned for at kramme hinden bag fra "du er udtil af der er sket hen hel masse siden vi så hindanden er det ragtit " Danny var et meget bekymerte mand og viste godt vor når en kvinde var ked af det stille og rolige kysset han hindne på kinden og så sig lidt fram og til bage han kunne nu godt lide af bar af stå her og nyde dage med en det var også hved af være sent de skulle jo nok sove på et tids punkt han tænket helle tiden på vor de kunne sove henne et stille smil kom fra ham og støj hinden ned af bruste og længer ned mod maven og holdet stille om den

[nemo]

Nemo havde udemærket godt hørt han kom ned men havde ikke ligefrem stoppet ham i at kramme hende, hvilket bare fik hende til at smile skævt for hun kunne jo ikke høre børnene så var hun mere rolig nu hvor de var væk. "Tja der er ikke sket så meget egentlig" svarede hun roligt for der var jo ikke sket noget videre siden,sidste gang havde han jo set hende på diskoteket hvor der ikke havde været nogen børn og derfor havde alt været så nemt at skjule, det havde det jo ikke ligefrem været denne gang hvor hun havde set de børn men nu vidste han da hun ikke havde det særlig godt med dem.

[danny]

Danny smilet rolige til nemo og to hinden lidt på røve og gik ud i styen " nok ja der har værte lidt stille fra demonerns side af sår der har ikke værte det helt store krig ind til vider " et stille smil kom hen over ham da han gik der ind " det er nu rat for sår skal jeg ikke slå ihel " svagt han lang somt på det stille ratte han blikte mod Nemo og så sig lidt der var vidt over det helle"hvad laver du ellers for tiden " svagt han rolige og så op mod loftte og tænket til bage på den dag vor han bar kunne nyde ikke af skulle i krig mere

[nemo]

Nemos smil blev en smule større da han tog hende på røven men da han slap hende fulgte hun alligevel med ham ind i stuen for hun havde jo ikke noget imod at snakke med ham, medmindre det var et forhør så var hun ikke glad for det. "Det skulle måske bekymdre dig at der er stille, tror de tænker over deres næste træk" sagde hun roligt med et stille skævt smil for det virkede jo mest som om der var stille før en storm ville komme så man vidste aldrig og man skulle ikke ligefrem håbe på fred. "laver nu ikke så meget, rejser bare rundt og nyder min frihed imens jeg har den".