|
Post by Mimi Claire Poussière on Sept 12, 2010 15:47:37 GMT -5
Lige at Gabiel ikke havde forudset at hun havde hivet ham sådan over i et kys, som hun havde var noget, som hun udemærkede ville kunne forstå på grund af hun havde bestem heller ikke regnet med at hun ville gøre det hvilke nok mest bunde i at hun aldrig før havde kyssede nogle af hendes egen frivijle. Men da Gabiel begyndte at genglæde kysset så gav Mimi slip på hendes tag i hans bluse mens uden at hun tænke over det så gled hendes ene hånd om ved hans nakke og Mimi måtte indrømme overfor sig selv at kysse var noget, som Gabiel kunne finde udad. Men da kysset blev budt så ville Mimi til at bed Gabiel om at tage afsted uden hende igen og dog, så nåede hun aldrig der til på grund af Gabiel kom hende i forkøbet. Men Mimi kunne godt hører på ham at hun ikke ville vinde den diskution selvom hun allemest havde lyst til at diskutere med ham og dog, så valgt hun at lagde vær på grund af hun satte Jennifer højre end hendes stolthed. "Fint! Men så få Jennifer ud her fra mens jeg kommer over i noget tøj og får bundet mig ind" svaret hun selvom det var tydeligt at hører på hende at det ikke lige var noget, som hun var mest glade for "Eller fortrækker du måske at jeg tager afsted i ikke andet end mit undertøj og tæppet ?!" lagde hun sarkasit spørgende til.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Sept 12, 2010 16:00:52 GMT -5
Gab kunne ikke helt lade være med at smile over han havde vundet en diskution over en pige, endelig normalt bukkede han jo under for det men lige nu havde han da overtaget. Selvom han nu egentlig virkelig havde nydt kysset og allermest lyst til at kysse hende igen så lod han være for det havde de slet ikke tid til at gøre, men han håbede da det ville ske igen på et tidspunkt hvor de ikke lige stod til at skulle flygte fra den mand. "Okay okay" sagde han lidt hurtigt da hun snakkede om at han skulle tage Jennifer ned til stalden men det der havde gjort ham mest forvirret var det med at hun skulle afsted i undertøj og et tæppe, en meget lokkende tanken som han ret hurtigt rystede ud af hovedet igen for det var da nogle frygtelige tanker at have når han slet ikke var sådan en person der tænkte sådan medmindre det var uheld. Han tog Jennifers hånd og trak hende med i den modsatte retning end hvor trappen ned til krostuen var men han ville tage en skjult vej ned til stalden bare så de kunne undgå den mand til Thomas og så havde Mimi noget tid til at få noget tøj på og få bundet sig. Gab gik hen til en lys på væggen som han trak i og en hemmelig dør ned af en trappe åbnede sig, gangen var mørk og der var spindelvæv mange steder så det var tydeligt at denne gang ikke blev brugt særlig tit og det var længe siden nogen havde brugt den. Da vejen delte sig i 3 gik han til højre sammen med Jennifer hen til en stige med en lem op hvor han var den første der kravlede op men kun lige for at se sig op omkring inden han smuttede ned igen og lagde hånden på Jennigers skulder "Vent her, lad være med at gå op" sagde han roligt inden han gik tilbage efter Mimi.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Sept 13, 2010 9:09:59 GMT -5
Lige at Gabiel havde den selv sammen lyst til at genoptag kysset, som hun havde var noget, som Mimi ikke vidste og dog, så var hun udemærkede godt klar over at de slet ikke havde tid til at gøre det. Men Mimi havde ikke været meget for at lagde Gabiel vinde diskution og det havde givet hendes stolthed et knæk hvilke blev rettede meget lidt op da han indvijle i at gøre, som hun sagde. Men egentligt så havde Mimi kun sagt det angående hendes påklædning for at provokere selvom hun på den lange sigt ikke havde haft nogle planer omkring at rejse på den måde også selvom hun så tjente til maden ved at smide hendes tøj foran en masse og det var nok meget godt at hun ikke vidste at Gabiel kort fandt den tanke lokkende omkring hun rejst i ikke andet end hendes undertøj og tæppet på grund af så ville hun nok havde givet en lussing samt kastede sig ud i et skænderi på grund af lige at han-køn havde sådan nogle tanker omkring hende var noget, som hun på inden måder brød sig selvom hendes arbejde var hvad det var. Men da Gabiel gik ind på værelset for at hente Jennifer, som havde sat sig på sengen så fulgte Mimi stille bagefter Gabiel ind og egentligt kiggede Jennifer over på Mimi, som sagde "Bare tag med Gabiel.. Jeg kommer om lidt" hvilke berolige den lille pige og fik hende til at tage med Gabiel. Men Jennifer fulgte efter Gabiel igennem den hemmelige gang og da Gabiel pludselig bad Jennifer om at vente ved stigen der førte op så nikkede Jennifer blot, som et svar inden at Gabiel smuttede for at hente Mimi, som var i fuld gang med at forbinde sig selv og komme over i en kjole oppe på værelset. Men dog, så havde Mimi lige kort tænk på kysset, som havde opstoet mellem hende og Gabiel ude på gange hvilke fik hende til at smile for sig selv inden at hun rystede på hovedet af sig selv på grund af hun havde egentligt aldrig før kyssede en anden person af hendes egen frivijle og dog, så skubbede hun det fra sig ved at fortælle sig selv at hun udelukkede kun havde gjort det, som den eneste udvej hun kunne komme på.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Sept 13, 2010 9:22:18 GMT -5
Mens Gabriel gik tilbage tænkte han lidt på kysset for han var da blevet kysset før af kvinder men egentlig aldrig gengældt det, men denne gang kunne han ikke helt lade være selvom det var kommet helt bag på ham at hun havde gjort det. Inden han nåede hendes dør rystede han bogstavligtalt tanken ud af hovedet for han var ikke interesseret i hendes krop det var jo mere hendes selskab som han egentlig godt kunne lide selvom hun til tider virkede som om hun ikke ville være i nærheden af ham. Han bankede roligt på døren da han var kommet hen til den og ventede på hendes svar for de havde lidt småtravlt men han ventede stadig på hun ville svare ham inden der skete mere eller mest så han ikke lige pludselig overraskede hende i færd med at tage kjole for det ville være pinligt, måske mest for ham.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Sept 13, 2010 9:44:43 GMT -5
At Gabiel aldrig før havde gengældt et kys var noget, som Mimi vidste intet omkring og dog, så vidste hun udemærkede godt at hun kunne være meget besværlig at komme ind på livet af på grund af hun havde den dårlig vane med at lukke folk ude inden at de havde noget at få en fair chance først selvom det var noget, som hun kunne takke hendes afdøde ægtemand samt hendes far og bror for på grund af de havde lært hende at ikke stole på andre samt der ikke var nogle, som ville hende det godt uden at forvente noget igen. Da der blev banket på døren så passede det sammen med at Mimi lige havde fået hendes kjole på og hun greb ud efter den lommekniv, som hun altid havde inærheden af sig selv. "Ja ?" sagde hun først da hun havde fået fat på kniven mens hun forbedret sig på en kamp hvis det ville vise sig at det var Jennifers far, som var kommet op på værelset. Men da døren blev åbende og hun opdaget at det var Gabiel, som var kommet op for at hente hende så slappede hun mere af mens hun pakkede kniven væk i hendes lomme i kjolen, som hun havde på. "Gi mig 2 sek så er jeg helt klar" sagde hun roligt mens hun begyndte at pakke alle Jennifers og hendes ting sammen i den taske, som de havde haft dem i og til allersidst så tog hun en meget slidt bog i hånden inden at hun så over på Gabiel "Er hun i sikkerhed ?" spurgte Mimi bekymret selvom hun gik lidt ud fra at hun ikke behøves at sige Jennifers navn da det allerede havde været oppe og vende mellem dem angående hendes sikkerhed.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Sept 13, 2010 9:59:39 GMT -5
Gab ventede roligt på at Mimi blev helt færdig, dog var han lettet over hun havde fået tøj på selvom det ikke ligefrem var den måde han gerne ville modtages på men han kunne jo ike forvente så meget andet når de ligefrem var på flugt fra Jennifers far regende han ihvertfald med at det var. "Der hvor hun er har der ikke været nogen i flere måneder så hun er godt gemt væk" sagde han roligt men bare så hun kunne slappe noget mere af for han havde da gemt Jennifer godt væk i mørket, hvis tøsen så kunne være stille så ville det jo virke ret fint eftersom han nogengange selv kunne finde på at tage smutvejene i dovenskab men der var også så dejlig stille dernede at nærmest en hver kunne slappe af hvis man altså ikke var bange for edderkopper, mørke eller små steder. Dog havde han efterladt hende ved lemmen så havde hun da noget mere lys end bare fra de små lys der var dernede.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Sept 13, 2010 10:20:42 GMT -5
Lige at Gabiel ikke ville havde noget imod at blive modtaget af hende eller bare en kvinde, som næsten intet havde på ville ikke overraske Mimi vidste hun vidste det på grund af hvad for en mand ville det ikke ? Men normalt så ville Mimi nok ikke havde tænk så meget over hendes påklædning og dog, så gjorder hun det lige i den stition, som de var på grund af de var på flugt fra Jennifers far selvom det ikke lige var en person, som Mimi intet ville havde imod at tage kampen op imod hvis det ikke havde været for at Jennifer var inærheden. Men da Mimi hørte at Jennifer var i sikkerhed så gled der en lettelse igennem hende og egentligt så nikkede hun blot med et lille smil. "Jamen så lad os komme afsted" sagde hun mens hun greb fat i tasken, som hun ville tag over hendes ene skulder selvom lige det var noget, som hun ikke kunne gøre uden at det gjorde ondt på hende og dog, så nægtede hun at give udtryk for det. Men lige hvad for en vej det var Gabiel ville ha at de skulle tag vidste Mimi ikke og havde hun vidst det så havde hun pure nægtede at tag den på grund af hun havde det på ingen måder godt med mørket steder eller gange og hun havde kunne slet ikke li edderkopper. Men hun fulgte roligt efter Gabiel da de forlod værelset mens Mimi ikke kunne lagde vær med at se sig over hendes skulder ind imellem blot at få tjekke om Jennifers far ikke var kommet ovenpå. Men da de kom til den mørket gang så stoppede Mimi helt op mens hun forsøgte at kigge nedad gangen og egentligt så havde hun ikke tænk over hendes handling selvom hun ikke tog et eneste skidt mere.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Sept 13, 2010 10:39:48 GMT -5
Da Mimi pludselig stoppede op selvom Gab var gået nogle skridt ind så vendte han sig rundt og så undrende på hende "Hvad er der?" spurgte han roligt for han vidste ikke lige hvad der var galt. "Er det mørket?" spurgte han undrende for det kunne jo sagtens være det for hvad skulle det ellers være? Han sukkede en smule lydløst og ubemærket inden han lavede en ildkugle med hænderne og lod den flyve lidt længere hen ligesom med den bold han tidligere havde lavet, udover denne havde han designet til at lyse mere op i gangen, stadig uden at brænde, men den halv store bold delte sig i flere små som bredte sig ned af gangen og gjorde der kom meget mere lys, men så kunne han heller ikke gøre mere ved det for det var svært at oplyse hele gangen uden at der at gik ild i tingene omkring for der var jo meget tørt og en sær lugt af en slags kælder.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Sept 13, 2010 14:47:20 GMT -5
Det at Gabiel bare forsatte med at gå lidt efter hun var stoppede op var noget, som hun ikke kunne sige noget til på grund af hun havde heller ikke gjort noget for at gøre opmærksom på at hun var stoppede op og hun kom sådan først rigtig til sig selv da han stillede sit andet spørgsmål "Nej det er det bestemt ikke" svaret hun så overbevisende, som hun kunne selvom det egentligt ikke engang lød særlig overbevisende indeni hende selv og dog, så havde hun ikke tænk sig at afsløre at mørket var en af hendes svagheder. Men alligevel så blev hun glad for at valgte at bruge hans evner til at lyse lidt af gangen op og lige så stille begyndte hun at gå over til ham hvorefter at hun tavs fulgte efter ham. Men pludselig så mærkede hun at der var et eller andet, som faldt ned på skulder hvilke fik hende til at se ud på den hvor hun opdagede at det var en stor, behåret edderkop og bare synet af den var nok til uden at mimi tænke videre over hendes handling skreg op mens hun smed tasken fra på grund af edderkoppen havde været lige ovenpå remmen. Men Mimi søgte om bagved Gabiel for at komme væk fra edderkoppen og dog, så var Mimis værmåde langt fra den selvstændige, strække person, som hun normalt var på grund af hun havde reagere sådan hun, som hun lige havde.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Sept 13, 2010 15:13:00 GMT -5
De havde gået et stykke tid i tavshed hvilket også gjorde han fik et mindre chok da hun pludselig skreg sådan op så han så forvirret efter hende og lige pludselig stod hun bag ham. "Hvad skete der?" spurgte han lettere forvirret for han tog jo sig ikke af edderkopperne eftersom han ikke var bange for dem og det her forvirrede ham. gan gik hen til hendes taske og samlede den op men han kunne ikke rigtigt se at der var noget ivejen med den. Så han tog den med tilbage til hende og rakte hende den med et undrende blik.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Sept 16, 2010 9:35:40 GMT -5
Lige at Gabiel ville bliver forvirret over at hun havde skreget op på den måde, som hun havde var ikke noget, som Mimi havde tænk over og det var først da hun så hans forvirret blik at hun kom til at tænke over at han nok intet kendt til hendes frygt for edderkopper hvilke heller ikke var noget, som hun havde sinde at dele. For hvis man fortalte alle omkring ens svagheder hvad var der så til at holde folk tilbage for at bruge dem imod en og da Mimi intet rigtig kendte til Gabiel sådan så valgte hun ikke at sige noget omkring det da han rækkede hende taske igen hvilke hun tog imod mens hun ikke kunne lagde vær med at kaste et mistænksom blik på den ”Der skete ikke noget…” svaret hun så overbevisende, som hun overhovedet kunne selvom hun godt selv kunne hører at det ikke lige lød så overbevisende, som hun gerne ville havde det til. Men knap nok havde Mimi svaret Gabiel før at de kunne hører Jennifers stemme tæt på dem ”Hvad er der sket ? Hvorfor skreg du Mimi ?[/color]” spurgte hun underne mens hun kiggede forvirret på Gabiel og Mimi. Men egentligt så havde Jennifer glemt omkring at hun skulle havde været blevet over stigen da hun havde hørt Mimis skrig og derfor holdte Jennifer stadig den lille lommekniv i hendes ene hånd ”Det er ikke noget…” gentog Mimi igen og egentligt så havde hun slet ingen lyst til at stå der meget længere eller til fortælle Jennifer eller Gabiel omkring hvordan hun havde det med mørke steder eller edderkopper. ”Skal vi ikke komme videre ?” spurgte Mimi mens hun så igen på Gabiel og blot ventede på at han skulle fører dem videre.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Sept 21, 2010 9:06:23 GMT -5
Gab så hele tiden en smule små forvirret på hende for hun ville vidste ikke frem til det hun skjulte men det gjorde han nu ikke noget ved så da hun spurgte om de ikke skulle videre, nikkede han bare og gik hen imod stigen hvor han havde efterladt Jennifer som nu var bag ham sammen med Mimi men så kunne de jo gå og holde hinanden med selskab mens han lavede små ildkugler der lyste op for dem eftersom hvis de så bagud forsvandt kuglerne lige så stille så der var nærmest kun en vej at gå og det var efter Gab, som stoppede ved stigen for der var en smule mere lys. Han gjorde tegn til de skulle stoppe inden han klatrede op for at se sig lidt rundt inden han helt klatrede op men stak kort hovedet ned "i kan godt komme op" sagde han roligt med et skævt smil men så vidste de da der var fri bane.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Sept 26, 2010 12:03:25 GMT -5
Mimi kunne egentligt godt forstå Gabiels forvirrelse og alligevel så ændre det ikke på at hun ikke ville sige hvad det var, som havde skæmt hende sådan. Men da Gabiel igen begyndte at gå henad gangen så havde Jennifer søgt om til Mimi og taget Mimi i hånden. Men ingen af pigerne sagde et ord til hinanden, som de fulgte efter Gabiel og da Gabiel havde kralvede opad strigen og stikkede hans hoved ned igen for at fortælle pigerne at der var fri bane så var der Jennifer, som kralvede først op. Men da det blev Mimis tur til at kravle opad stigen så var det ikke så nemt igen for hende på grund af hun havde tasken hængene over den ene skulder mens hun fik smerter fra såret i hendes ene side hver eneste gang hun løftede hendes arm for at komme længere opad stigen. Men da hun var nåede næsten helt op så række hun tasken op imod Gabiel, som hun håbede der ville tage imod den sådan at hun selv kunne komme ordenligt op.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Nov 15, 2010 11:22:50 GMT -5
Gab sad roligt og hjalp først Jennifer op da hun var kommet op til kanten, men senere tog han også imod tasken fra Mimi for det var vidst ikke helt ansvarligt af ham at lade hende bære sådan en taske når han vidste hun var kommet til skade. Så da han havde lagt tasken ved siden af sig rakte han hånden ned for at hjælpe hende op ligesom han havde gjort med Jennifer så det var af ren og skær venlighed at han ville gøre sådan noget. "Er du okay?" spurgte han roligt selvom hans øjne egentlig viste han var bekymret for hende når hun ikke ligefrem virkede til at have det specielt godt og så måtte han tage mere af slæbet, hvilket han heller ikke havde noget imod.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Dec 9, 2010 15:09:03 GMT -5
Da Jennifer var kommet op ved Gabriels hjælp så satte hun sig til rette i midten og hun ventede på at Mimi også skulle komme op i vogen. Men lige at det måske ikke var helt ansvarligt af Gabriel og lagde Mimi bærer hendes taske når hun var kommet til skade var ikke noget, som Mimi brugte et sekunkt at tænke over på grund af hun var vant til at klare alt selv hvilke også var derfor hun nok havde så svært ved at tage imod hjælp fra andre. Dog, så række hun ham tasken og lod ham hjælpe hende op i vogen hvor efter at hun sagde et stille tak. Men det var tydeligt for Mimi at se Gabriels øjne at han var bekymter for hende da han stillede hende hans spørgsmål og dog, så var det også et spørgsmål, som fik fange Jennifers opmærksomhed hvilke var derfor hun så forvirret fra Mimi over til Gabriel "Ja, det er jeg" sagde hun roligt og så overbevisende, som hun kunne på grund af hun havde bestemt ikke tænk sig at lagde Jennifer finde udad hvad der egentligt var sket med Mimi. Mimi vidste dog, at der nok ikke ville gå særlig længe før at Jennifer faldt i søvn når de først begyndte at tage afsted fra kroen af.
|
|