A red and beautiful sunset

[Mimi Claire Poussière]

Lige hvad Gabriel havde kiggede efter mens hun havde snakkede vidste Mimi intet omkring og det var først da hun hørte hans svar at hun kiggede hen på ham "Det er jeg glad for at hører" svaret hun med et lille smil selvom hun godt vidste at Jennifer måske virkede noget mere barnelig end andre børn på hendes aldre. Men alligevel så kendte Mimi til at hvordan det var at blive tvunget til at skulle være voksen hurtigere end andre og så nyde den frihed hvor man kunne være et barn hvilke var en frihed, som Mimi selv aldrig havde oplevede og derfor hun lod Jennifer prøvede at ha den. "Men hvor gamle er din søster ?" spurgte hun med et lille smil inden at hun kort kiggede over imod Jennifer, som stadig var igang med at lede efter den sten og Mimis øjne vendte stille tilbage på Gabriel igen mens hun dog, ikke havde tænkede over at Jennifer havde gjort det noget nemmer at være sammen med Gabriel.

[gabriel]

Da Mimi begyndte at snakke så han igen på hende efter havde set på jennifer i noget tid for det var jo altid sjovt at betragte børn som de legede og havde sådan en frihed han aldrig rigtigt havde haft nok også derfor han ikke var den gladeste person man kunne møde på sin vej, ej heller ikke der pludselig snakkede med fremmede uden nogen grund "Tja hun er ved at være 17 år nu" svarede han roligt for der var 3 års forskel på de søskende og man kunne tydeligt se forskellen på deres personlighed for han var mere indelukket end hende og hun mere fri og barnlig samt hun kunne sno sin bror som sin lille finger så let som ingenting, da han jo kun prøvede gøre hende glad.

[Mimi Claire Poussière]

Lige at Gabriel også selv var voksede op uden nogle rigtig form for frihed lidt, som Mimi selv var og derfor nyde at kunne se andre ha det var endnu en af de ting, som hun ikke vidste omkring ham "Okay.." startede hun ud med at svare til det med hvor gamle hans søster var ved at være og dog, så kendte Mimi ikke hans aldre hvilke var derfor hun heller ikke vidste at han var ældre end hans søster, som blot var to år yngere end Mimi "Er hun også en.." startede hun ud med at spørge og dog, så blev hun lidt i tvivl omkring hvordan hun skulle få spurgt om hans søster også var en ilddæmon.

[gabriel]

Gab så roligt på hende og tog en bid af hans æble som han tyggede færdigt inden han roligt svarede hende "Nej hun er ikke ilddæmon" sagde han roligt og overvejede lidt om han skulle fortælle hvad hun var eller ikke men det endte alligevel med at han sagde det "Hun er sensuel dæmon".. Han vidste ikke ligefrem om det var værre eller hvad men hun var jo god til at forføre folk bare ved en berøring, noget hun ind i mellem havde brugt imod ham selv men han havde indtil videre været stærk nok til at trække sig fra hende inden det blev alt for meget og nærmest flygtede i noget tid.

[Mimi Claire Poussière]

Mimi ventede roligt mens Gabriel fik spist det af ælbet, som han lige havde bidt af og hun nikkede en enkel gang til det med at hans søster ikke var en ilddæmon, som han selv var. Men dog, så var det næste han sagde noget, som kom lidt bag på hende og gjorder at hun ikke helt vidste hvad hun skulle svare til det "Okay.." endte det med at hun fik frem over hendes læber og dog, så vidste hun intet omkring hvorvidt hans søster havde brugt hendes evner på ham eller om han havde nåede at trække sig selvom det ikke ville overraske hende hvis han ikke havde det på grund af det køn, som han var. Men Mimi kiggede væk fra Gabriel igen for at se over imod det sted hvor hun sidst så Jennifer og dog, så begyndte Mimi med det sammen at se undersøgende rundt mens hun rejste sig op "Jen ?" kaldte hun og dog, så kom der ikke noget svar tilbage igen fra Jennifer hvilke blot fik en frygt til at sætte ind hos Mimi med det sammen på grund af hun frygtede at Jennifers far måske havde fundet dem og tvunget Jennifer med sig hjem igen hvilke var noget, som Mimi ville for alt i verden undgå der skete på grund af Jennifer fortjente ikke at blive behandlet på den måde, som hun gjorder hjemme ved hendes far. "Jennifer, hvor er du ?" råbte Mimi igen med det sammen restuat, som før og Mimi begyndte med det sammen at gå over imod det sted hvor hun sidst havde set Jennifer mens hun forsøgt at holde paniken, som var inden i hende så meget i ro, som hun overhovedet kunne.

[gabriel]

Gab spiste roligt videre indtil hun begyndte at råbe for han havde egentlig lige glemt Jen for et kort øjeblik så han så hurtigt rundt for at han kunne se efter hende men det manglede svar fra hende fik ham til at rejse sig op og begynde at gå efter Mimi bare af en lidt anden rute som han kiggede imellem træerne for at se om hun var der, selv bag buske begyndte han at lede efter hende "Jennifer?" råbte han lidt for han ville jo godt vide hvor hun var og på den måde Mimi reagerede og nærmest gik i panik, så måtte han jo hellere hjælpe hende med at finde Jen selvom han havde ikke haft held med sig lige nu.

[Mimi Claire Poussière]

Hvad Mimi vidste af så var Jennifer gået ind i skoven på grund af hun havde fået øje på nogle blomster, som hun ville plukke til Mimi og dog, så havde Jennifer ikke hørt Mimis kalden ude ved søen. Men Jennifer nymmede stille for sig selv mens hun plukkede de forskellige blomster, som hun kunne få øje på og pludselig så hørte Gabriels stemmen der råbte hendes navn. Jennifer stoppede op og så sig omkring for at se om hun kunne få øje på Gabriel. Men da hun fik øje på ham så begyndte hun at løbe over imod ham og da hun var kommet tæt nok på så spurgte hun glad "Se hvad jeg har fundet.." mens hun vise ham bukken, som mest bestod af forskellige ukrudts planter "Tro du at Mimi vil blive glad for dem ?" Det var tydeligt at både hører og mærke på Jennifer at hun ikke havde nogle idé omkring at Mimi og Gabriel havde ledt efter hende eller den frygt, som hun havde vækkede i Mimi.

[gabriel]

Da han både så og hørte Jennifer smilede Gab skævt for hun var uskadt og ikke virkede til at vide noget om det "De er smukke, så ja gør hun nok.. Men nu må vi hellere komme tilbage til Mimi, hun er bekymret for dig" sagde han roligt for han ville ikke ligefrem skælde hende ud, pigebarnet var jo bare gået væk for at plukke blomster og ukrudt, han gjorde tegn til at hun skulle gå hen til mimi med en enkelt håndbevægelse for så ville han følge efter hende for nu havde han fundet hende i god behold.

[Mimi Claire Poussière]

Jennifer nikkede til det med at de måtte tilbage til Mimi igen og da de var begyndt at gå tilbage imod søen så spurgte hun "Hun er vel ikke sur på mig ? Jeg ville bare finde nogle blomster til hende da hun har været rigtig sød ved mig" Men Jennifer havde ingen idé omkring hvad der forgik nede ved søen eller at hendes far havde fundet frem til hende og Mimi.
Men jo, nærmere de kom søen jo tydeligere blev stemmerne at hører og det var tydeligt at hører at Mimi var oppe at skændes med nogle. Men lige da Jennifer nåede helt ud til søen så stivende hun på stedet da hun så at det var hendes far, som Mimi stod og skændtes med. Men alt livsglæden og farven forsvandt fra Jennifers ansigt og da Thomas fik øje på hans datter så sagde han hårdt "Jennifer, du kommer her lige nu!" Men Jennifer kunne ikke rykke sig udad stedet og Thomas begyndte at gå truende hen imod Jennifer. Men dog, så stillede Mimi i hans vejn med orderne "Hun skal ikke nogle steder med dig Thomas" Men Mimi så en enkel gang imod Gabriel og Jennifer "Få Jen så langt væk, som muligt med det sammen!" sagde hun til Gabriel på grund af hun kunne se at Jennifer var gået i baglås af frygt for hendes far eller hvad han kunne finde på at gøre. Men da Mimi skulle til at se hen på Thomas igen så mærkede hun en pludselig varme i hendes ene kind samt en kræft der fik hende kort til at dejede hendes hoved nedad et øjeblik mens hun hørte Thomas snerre "Det skal du ikke bestemme din lille luder" Men da Mimi ikke havde flyttede sig selvom hun havde fået en lussing fra Thomas af så blev han kort forvirret på grund af kvinderne plejede at vælde helt omkuld når han slog dem og dog, så rettede Mimi sig op igen "Er det virkeligt det bedste du kan gøre ?" spurgte hun med issen-koldhed der kunne få selv den varmste sommerdag til at virke, som den koldste vinderdag og det eneste, som der stod i Mimis sind var at hun håbede virkeligt på at Gabriel havde lyttede til hendes ord omkring at Jennifer væk inden at Thomas fik fingerne i hende på grund af Mimi vidste at hun kunne de slog, som nok ville komme fra Thomas da det ikke ville være første gang at hun blev slået af en fra det modsatte køn.

[gabriel]

"tror hun bliver glad bare for at se dig" sagde Gab med et lille skævt smil som han fulgte med Jennifer tilbage til søen og dog så blev han ikke helt glad for at høre de stemmer der var, for de var så vrede og han kunne tydeligt høre den ene var Mimis som virkede til at for Jennifer, så da han så hvordan de stod så han kort ned på Jennifer da Mimi talte til ham og så så han tydeligt at Jennifer var stivnet på stedet, men han gjorde som der blev sagt og nærmest så let som ingenting tog han den unge Jennifer op i sin favn og løb afsted med hende men de var ikke nået særlig langt væk kun lige til en hul træ stamme hvor han satte hende ned igen og tvang nærmest hendes hoved til at se på ham "Gem dig i stammen og vær stille, så henter jeg Mimi. Ikke sig noget men hvis der sker noget så brug den her" sagde han roligt men bestemt for han ville da ikke lade Mimi være alene med den mand, han rakte Jennifer en dolk som hun kunne bruge til at forsvare sig med hvis det blev nødvendigt "Men husk du ikke selv må dø". Han så dog lige kort rundt for at se om der var nogen i nærheden men det var der ikke så han skyndte sig tilbage til Mimi og kom frem imellem træerne igen for Jennifer var gemt godt væk. Han gik hen imod dem men egentlig var han begyndt så småt at være vred fordi en mand havde slået en kvinde på den måde, det var virkelig noget som han ikke rigtigt kunne fordrage for man slog da ikke på kvinder, han vidste godt han selv var kommet til at gøre det en gang men han havde været virkelig vred på det tidspunkt så han havde slet ikke tænkt over det før han havde afreageret og virkeligt fortrydt det lige siden.

[Mimi Claire Poussière]

Da Jennifer blev løftede op af Gabriel så tabte hun den buket, som hun havde samlede sammen til Mimi og da Gabriel puttede hende ind i en hul i en træ stamme så nikkede hun blot mens hun tog imod dolken, som han række hende. Men frygten havde simpelthen sådan et godt tag i Jennifer at hun ikke kunne få et eneste ord udover hendes læber og da Gabriel var gået igen så forsøgte Jennifer så godt ind i stammen, som hun kunne.
Men nede ved søen så da Mimi var sikker på at Jennifer ikke var inærheden så holdte Mimi heller ikke tilbage for at slå Thomas igen hvilke havde gjort at der havde udvilkede sig en slogskamp mellem dem, som havde endt med at Thomas lå bevistløs tilsidst og dog, så havde Thomas søget for at få lavet en ordenlig flænge i hendes underlæbe samt mærker de forskellige steder på kroppen og et blåt øje. Men lige at der var nogle mænd, som ikke brød sig om at andre mænd slog på kvinder var noget, som Mimi først havde lært efter at hendes ægte mand var død på grund af ellers så havde Mimi troede at det var helt normalt at mænd slog på kvinder. Men da Mimi vendte sig om for at komme ned til søen for at vaske blodet af hendes hænder så opdaget hun at Gabriel komme ud fra skoven alene "Er Jen i sikkerhed ?" var det første, som hun spurgte omkring inden at hun begyndte at gå ned til søen "Bare rolig han er ikke død... Han er bare bevistløs" lagde hun henkastende til og egentligt så rørte det ikke rigtig hende at hun var kommet til skade på grund af hun ville gøre det igen hvis det betød at Jennifer kunne være i sikkerhed.

[gabriel]

Gab kom helt tæt på hende og lagde en hånd på hendes kind som han undersøgte hendes ansigt og læben men lod hende så være igen for hun kunne vaske sig i søen "Hun har det fint, efterlod hende i nærheden" sagde han roligt men gjorde et nik til det med at han kun var bevidstløs "men skynd dig så vi kan komme væk herfra".. Han havde det egentlig godt med at Mimi havde slået manden bevidstløs først for ellers havde han nok selv kommet til at gøre noget der var meget værre, så de måtte skynde sig lidt hurtigt væk inden han vågnede igen så endnu en slåskamp blev startet for de kunne jo ikke have jennifer blev efterladt alt for længe uden nogen til at se hende efter hende, men desuden når de kom til kroen så kunne Gab finde noget sprit til at vaske hendes sår i så de blev renset bedre end hvad vandet kunne klare.

[Mimi Claire Poussière]

Mimi kiggede kort Gabriel i øjnene da han havde lagt hans ene hånd imod hendes kind "Det er godt.. For hun skulle ikke se det her" kommetere hun og da Gabriel igen havde flyttede hans hådn så gik hun helt hen til søen hvor hun sætte sig på hug for at vaske blodet af sig "Ja, 2 sek... Jen skal ikke se det her blod" svaret hun til det med at de skulle skynde sig væk inden at Thomas igen vågne op og egentligt så havde Mimi ingen lyst til at være væk fra Jennifer længere end nødvendig "Gider du lige at samlede vores ting sammen mens jeg for vaksede det sidste af ?" spurgte Mimi mens hun gled hendes hænder imod hinanden nede i søen for at få så meget blod, som muligt af dem.
Men da Mimi var færdig med at vaske det blod af, som hun kunne så rejste hun sig op for at følge med Gabriel over til det sted hvor han havde gemt Jennifer. Men allerede inden at de var nåede helt hen til træet så havde Jennifer fået øje på dem og derfor havde hun sprunget udad det inden at hun var sat i et løb over imod Mimi, som Jennifer på det nærmeste overfaldet i et kram "Var så bange for at der skete dig noget" sagde Jennifer mens der var begyndt at løbe tårer nedad hendes kinder. Men Mimi bøjede sig let ned for at løfte Jennifer op "Jen, du ved at jeg nok skal klare den.. Det vigtigste er at du er okay og i sikkerhed... Det ved du godt" svaret Mimi med et mildt smil henover hendes læber og Jennifer nikkede til Mimis ord. Men Mimi så hen på Gabriel "Vi har et værelse oppe på out kroen.. Så vi brude komme afsted da det ikke er sikker hvor meget længere vi kan trække den ud med at være her i skoven" sagde hun til Gabriel mens hun håbede på at han opfanget den skjulte hentydning til at det ikke var sikker hvor meget længere Thomas ville blive ved med at være bevistløs. Men lige at Gabriel rent faktisk arbejde på kroen var noget, som Mimi ikke vidste ligesom hun heller ikke vidste at han nok ville finde noget sprit når de kom hen til kroen for at rense hendes sår. Men det eneste, som Mimi egentligt vidste omkring Gabriel var hans navn, at han havde en søster på 17 og han virkede til at havde hjertet på det helt rette sted selvom det sidste var noget, som hun ikke rigtig ville indrømme overfor sig selv.

[gabriel]

Det tog ikke mange sekunder efter Mimi havde spurgt ham om han ville pakke tingene sammen til at han gjorde det ret hurtigt så de kunne komme afsted, for han fulgte hende med hen til stedet hvor Jennifer løb dem i måde og krammede Mimi indtil sig gjorde han holdt sig lidt på afstand med tingene så han betragtede dem bare roligt og lod dem være fordi at de nok gerne ville snakke sammen og det gjorde de jo også fordi de ville sørge for at de havde det godt hver for sig. "Det er okay, så kan jeg være jeres øjne og høre deroppe" sagde han roligt inden han begyndte at gå imod kroen, for han arbejdede jo der så han kunne holde øje med om Thomas kom ind på kroen og hvis han gjorde kunne han altid advare pigerne og få dem væk i en fart ihvertfald bare lige til et andet værelse til faren var ovre og så det han kunne få de andre tjenere til at beskytte dem også.
Han vidste udemærket godt han stadig var som en fremmed overfor dem for de vidste jo ikke særlig meget om dem men de vidste da han ikke ville gøre dem noget som helst men bare prøve at hjælpe dem så godt som han nu kunne og gøre dem bare lidt glad, nok noget han ville prøve på at muntre dem op når de kom tilbage til kroen for der var stadig nogle få timer til at han skulle starte så kunne han sørge for dem indtil da.

[Mimi Claire Poussière]

Lige at Gabriel træk sig lidt tilbage da Jennifer havde omfavnet Mimi var noget, som Mimi ikke lige havde lagt mærke til på grund af alt hendes opmærksomhed havde været på Jennifer for at sikker sig at Jennifer havde var iorden. Men dog, så kunne Mimi ikke lagde vær med at se lidt underne på Gabriel da hun hørte hans ord mens de begyndte at gå imod kroen "Jamen, hvordan vil du være det ?" spurgte hun mens hun valgte at bide den smerte i sig, som der kom af hun bær på Jennifer og Jennifer ville simpelthen ikke give slip på Mimi hvilke var noget, som også var genglædt fra Mimis side.