et nyt møde

[danny]

der var nu gået et år siden af crystal og danny hadet værte sammen det var noke ikke muliget af de to skulle mødes igen han måtte ind rømen han savnet crystal danny hadet ligge i koma i noget tid og han hadet ikke ragtit kunne huske hvad der skete rundt om kring han måtte ikke tage i krig sår meget mere sår han hadet gidet bekset til sin næst komidant men det var mere ireren for ham crystal ander to børn crystal og ptter sad i en klap vogen og sov de var blivet stor han kunne ikke ragtit efter lade dem danny sad for and alterte og bete til de mensker han kendte og dem der var ude i krigen det var meget sævrt for ham hvad han skulle gøre han smilet lige sår stille lage hånden på skulleren hvad mere kunne han gøre han hadet gidet pigen navet crystal da han viste af cystal self ville blivet glad for det

[crystal]

crys gik lidt rundt for sig selv.... mens hun spillede på en lille fin fløjte hun havde fået af en ven... hun havde ike tænkt på danny ike efter hun havde ville slået ham ihjel... men var glad for hun ike gjorde.. hun savnede intet efterhånden... hendes børn lå hjemme i lejligheden og sov. efter som hun ike ville ha dem på nakken hele tiden..

[danny]

danny hadet ikke set crystal men det var irteren af hun fløjte sårn hans blik bliv vent i mod henden og han så nu det var crystal hans øjen bliv stor og klar hvad skulle han gør han kunne ikke gå hen til henden han håbet ikke hun var sur over hovet bliket fladt til bage igen og han skundte sig over til sine børn og så hen på crystal nolge få munke kom gånen med lidt mummen af en prakle

[crystal]

crys stoppede med at spille på sin fløjte og stoppede bare op og kiggede ud gennem et vindue og smilte for sig selv. man kunne tydeligt se på hende at hun ike var sur eller noget. det var hun sjældent efterhånden. efter som ike mange kunne irrerter hende mere... hun havde prøvet for meget til at det ville gå hende på...

[danny]

danny sukket lidt og gik sår stille hen til henden han viste godt af det var nu han skulle høre for hans dum hed stille og rolige gik han over med børen og lage en hånd på henden skuller " cysral " svagt han forsikete danny liget sig selv men han hadet foget et ar over det ene øjen han husket ikke noget fra det der var sket

[crystal]

crys vente blikket mod ham. og smilte bare let ved synet af danny. "jamen har vi ike danny her"spurgte hun enligt lidt køligt. gør hun vente sig mod ham med et lille nuttet smil på læberne. og kiggede lidt på hans børn og troede ike de var hendes. eftersom hun regnede med han havde smidt dem på børnehjem eller sårn noget i den stil.

[danny]

danny så lidt ned og sukket lidt ikke for de det var noget dårliget han stod bar stille og da hun vetne bliket mod dem det var mærklige af hun ikke kunne se det var hendens for pigen hadet grønt hår og hendens øjen " det er dine " svagt han stille " det er crystal og petter " svagt han med et sødt smil han viste ikke ragtit hvad han skulle tor

[crystal]

"de søde"sagde crys med et let smil men brød sig ike om pigen havde hendes navn. så kiggede hun lidt på de munke der kom gående forbi og kiggede så på danny igen og smilte bare let til ham hun vidste ike hva hun skulle sige. hun havde ike set ham længe

[danny]

håber ikke det går noget de skal vide vor smuk en mor de har når det bliver stor nok de har op levet en masse " hans stmmen lød lidt rysten han måtte side lidt ned " jeg må side lidt ned crystal " hans and fald begydte lidt igen det flimerte helt vildt meget for hans øjen han prøvet af finde den nærmste bæk men noget kun til sædet sår han fladt ned på gulvet nolge af præstren så efter ham da de godt viste han var lidt syg i nu

[crystal]

crys tog bare fast i hans arm og hjalp ham ned at sidde på gulvet. eftersom hun ike regnede med han kunne gå hen til en bænk. og satte sig så bare ved siden af ham uden et ord. og lod sit hovede hvile mod hans skulder. så han vidste hun var der. hun vidste ike hva hun sku sige så hun sagde intet.

[danny]

danny så lidt ned på crystal men hans krop ryste for meget " det..det er efter det stor slag " svagt han stille " mit skib gik til grunde jeg kunne høre skrig om mig og sår blivdet helle sort jjeg husker ikke mere crystal " han vente hvoet igen og han så lidt hen mod crystal den måde hun lage hovet på hans skuller stille og rolige lage han armen om henden " du har foranderte dig ldit siden vi så hianden " blikket frjerte sig ikke fra henden overhovet

[crystal]

"og"sagde crys bare med et svagt smil og lukkede øjnende i. hun havde enligt savnet ham lidt. men så tænkte hun altid bare på den pige han havde forladt hende for at få. hun sagde intet mere døsede bare lidt hen mens hun smilte for sig selv.

[danny]

danny fik næsten et sjok da hun fladt i søven mange af munken ville hen til ham for af jeren henden men han gav en hånd til dem af de ikke skulle han lod henden ligge hos ham han viste ikke hvad han skulle gøre han gav henden bar et kys på kinden for de var sammen igen et smil bradte sig over læberen han viste ikke hvad han skulle gøre men han lod henden døse lidt hen " vil nu crystal " kom det bar fra ham stille rykket han hendens hovet ned mod hans ben

[crystal]

crys åbnede øjnende med det samme han begyndte at rygge hendes hovede ned mod hans ben... hun vidste jo ike helt hva han ville men lagde bare sit hovede mod hans ben... og lagde sig ned mens hun bare lukkede øjnende i igen... hun var enligt meget træt efterhånden... de små holdte hende osse vogen om natten jo... hun savnede enligt bare at kunne sove uden at sku tænke på de små... men hun havde jo intet andet valg.... for... hun var den eneste de havde.. luke var ike sig selv mere... så hun ville da ike lade ham have børne...