|
Post by Noi Berriar on Mar 3, 2010 7:24:24 GMT -5
han så på hende med et tænkende blik, hendes ord havde virkelig fået ham til at tænke nu, *kommer jeg også fra sådan en mave?* tænkte han undrende og havde tænkt over det indtil at han falde i søvn igen, han sov til 16 tiden hvor han havde ligget igen og tænkt over det med maven, han satte sig hurtigt op da hun kom ind og så undrende på hendes mave, "hvordan kom jeg ind i en mave? ??" spurgte han hende dybt undrende.
|
|
solmine
Full Member
Skovelver - Kromutter
Posts: 111
|
Post by solmine on Mar 3, 2010 7:33:57 GMT -5
hun så dybt underne, "øhm ja...det kræver en mand og en kvinde...og de skal så...ja hygge sig og så kommer der pluslige et barn inde i kvinden" hun så på ham og smile bare, hun kunne ikke få sig selv til at fortælle det rigtig det var for pinligt, "nå er du sulten" spurte hun og smile blidt mens hun satte sig ved fod enden af sofaen.
|
|
|
Post by Noi Berriar on Mar 3, 2010 10:32:58 GMT -5
Han kløede sig i nakken meget undrende og forstod ikke meget af det men trak blot på skuldrende, *det kommer vel* tænkte han undrende, han nikkede så heftigt til det om han var sulten, selv hans mave sagde at han var da den pludselig kom med en ordenlig knurren, han rødmede over sin mave og så rundt, og først nu rigtig så på huset, det så nu ret hyggeligt ud af et elver bo at være, også fordi det var hans første gang i et elver hus nogen sinde, "her hyggeligt... og varmt" sagde han stille mens han puttede sig ned.
|
|
solmine
Full Member
Skovelver - Kromutter
Posts: 111
|
Post by solmine on Mar 3, 2010 10:50:36 GMT -5
hun smile "godt du kan lig det du må godt kigge lidt rundt du ved hvor badeværelset er ved siden af er der soveværelset og den anden side børne værelset" hun gik i køkkenet og begyndt at lave en rigtig god suppe den ville ligge godt i maven, hun nynne stille og begyndt bare at synge som hun pleje for sin lille skat i maven, der var et billede fra hendes bryllup både i stuen og soveværelset.
|
|
|
Post by Noi Berriar on Mar 3, 2010 10:56:51 GMT -5
Han kravlede stille ud af tæppet og gik på alle 4 hen af gulvet hvor han roligt så op på det billed i stuen som var af hende og hendes mand, han lagde hovedet undrende på skrå. *han ser nu ud til at være en varm mand* tænkte han og kendte udemærket godt foreskellem mellem en varm og en kold mand efter sine år som slave, han sukkede stille og strøg sine fingre over billedet. *tænk hvis man var så beskyttet... at man havde en familie.. man vidste ikke kunne forsvinde.. på den tagende måde..* tænkte han og bed sig i læben, roligt rejste han sig så helt op på to ben hvor han gik hen og så undrende ind til soveværelset og så billedet der inde, "men hvorfor lige dem" sagde han stille til sig selv, han tænkte ikke over om hun kunne høre ham eller ej, men hans tanker var dybt på dem.
|
|
solmine
Full Member
Skovelver - Kromutter
Posts: 111
|
Post by solmine on Mar 3, 2010 11:09:07 GMT -5
Solmine stod og lave mad, hun hørte ham godt og dreje hovedet "hvad mener du" spurte hun mens hun forsatte med lave den god suppe af grønsager, frisk og lige fra elverens marker og kylling frisk mælk og fløde. hun putte slat og peber i mens hun vente på han svare, hun sukke stille og savne sin mand frygtelige meget.
|
|
|
Post by Noi Berriar on Mar 3, 2010 11:18:09 GMT -5
Han så hurtigt tilbage og lukkede sin mund med et let klap, han sank en klump og så lidt skyldigt ned, "tja.. jeg kommer jo fra den der af landet.. hvor det onde hærger" sagde han stille hvor han så kravlede hen og over på sofaen hvor han satte sig som en hund ville gøre, "så.. lidt skyldig føler man sig over alt det krig.. selvom man ikke har været med" sagde han og så ned, hans øre lå ned mens halen snoede sig om hans ben.
|
|
solmine
Full Member
Skovelver - Kromutter
Posts: 111
|
Post by solmine on Mar 3, 2010 11:21:40 GMT -5
hun så på ham og ryste på hovedet, hun lod suppen stå og kog roligt og gik hen til ham. hun klappe ham på skulderen, "du er faktisk ikke oprindelige fra deres land normale varulve lever faktisk her i skoven under os, men vi ser dem aldrig de er lidt sky for os elver" hun smile, "men du skal ikke have skyld følelse ved min mand offer sig rede de en flok mennesker der flygt fra dæmon soldaterne jeg kun stolt af ham....men det bliver ikke nemt at opdage barnet alene det svært uden en mandlige rollemodel for barne" hun sukke og klappe ham på hovedet.
|
|
|
Post by Noi Berriar on Mar 3, 2010 11:29:02 GMT -5
Han så op på hende med store øjne "jeg... kommer her fra???" sagde han letter måbende, "men men.. alt hvad jeg har fået at vide.. at vi er blot en under race.. et udskud af en race der er svag og ubetydelig.. en race der er skabt til at være slaver" sagde han og smilte skævt, han kløede sig let i nakken og hang lidt med hovedet, *fader rolle... jeg nåede ikke at få så meget faderlighed selv...* tænkte han, stille så han på sine sår og tænkte lidt, "hvor lang tid tror du der vil gå før de væk?" spurgte han hende med et lille smil over læberne.
|
|
solmine
Full Member
Skovelver - Kromutter
Posts: 111
|
Post by solmine on Mar 3, 2010 11:45:29 GMT -5
hun så på ham, "det passer ikke varulve er neutrale i har ikke valgt side men jeg ved et par hjælper oprørene" hun nusse ham bag øret, "de forsvinder måske om et par uger eller måske ikke jeg ved det ikke hov suppen" hun skynde sig hen og røre i suppen og slukke for dem hun helte op i en skål og gik hen og gav ham den med en ske, "spis" hun smile hun sørger for han fik godt med kød og grønsager og suppe hun tog selv en skål og stod i køkkenet og spiste roligt.
|
|
|
Post by Noi Berriar on Mar 3, 2010 11:51:43 GMT -5
Han tog suppen med hænderne og stille begyndte at spise, han fik store øjne. Stille gled en tåre ned af hans kind, "mor.." kom det stille fra ham og let tog han en mundfuld igen, hvor en tåre gled ned af hans anden kind, "far..." sagde han stille, han spiste så nydende af suppen mens tårende blev ved med at strømme ned af hans kinder selvom han ikke så ud til at græde med ansigts udtrykket. Varmen af suppen mindede ham om hans familie, samme varme, samme skønne smag i munden af fællesskab med de nære, de kys han nåede at få før at han kom væk.
|
|
solmine
Full Member
Skovelver - Kromutter
Posts: 111
|
Post by solmine on Mar 3, 2010 11:58:02 GMT -5
hun så på ham og så tåren, hun spiste færdig og gemte rasten i køleskabe, hun gik hen til ham. "du savner dem ikke" hun så på ham og strøg ham over hovedet og ned af ryggen, hun så roligt på ham "det i orden at savne nogle du har også være rigtig meget i gennem" hun så på ham og smile roligt.
|
|
|
Post by Noi Berriar on Mar 3, 2010 12:02:24 GMT -5
Han havde spist helt op og enda slikket talerken ren for at få det sidste med, han tørrede stille øjnene og så op på hende, "det var din mad... den.. den smagte som alting føltes den gang vi var sammen.. mig mor og far" sagde han og smilte stort, "blødt.. varmt.. kærligt.. nærhed.." sagde han og så på hende med et smil, han sukkede let og knyttede sin næve "og jeg vil gerne gøre dem stolt" sagde han med et smil, han smil blev så skævt, "hvis jeg altsår bare kan slippe ud af den her slave syklus." sagde han stille.
|
|
solmine
Full Member
Skovelver - Kromutter
Posts: 111
|
Post by solmine on Mar 3, 2010 15:34:13 GMT -5
hun så på ham og gav ham et kram, "bare rolige du skal nok gøre dem stolte det er jeg sikker på" hun smile varmt, "vil du have noget mere jeg har masser til i morgen også" hun smile og nusse ham på ryggen, "bare rolige du kan blive her til du er klar til at komme hvider måske tilbage til de andre varulve " hun smile og lag hænderne på maven som lag man hænderne på lårene men nu var hendes mave nærmeste.
|
|
|
Post by Noi Berriar on Mar 3, 2010 15:39:47 GMT -5
Han fik næsten store og tåre fyldte øjne da hun sagde at de nok skulle blive stolte af ham, et lille snøft kom fra ham hvor han stor smilte op til hende, "skal gøre mit bedste" sagde han og nikkede til hende, han nikkede også heftigt til det med maden, han ville utroligt gerne have noget mere i morgen ville han. Han bed sig let i læben, han vidste ikke engang hvordan man jagede. Han så ned på sine hænder og så på hende, "har du boet her hele dit liv?" spurgte han hende så stille og undrende.
|
|