Ikke tilbage!

[Noi Berriar]

Solen var godt på vej op af horisonten, duggende på bladende var der endnu og morgen liljerne havde endnu ikke åbnet sig for morgens lys, men ikke mange nød morgenen, heftige gisp kom fra en person, hans ben løb hurtigt igennem skovens fugtige muldjord der afslørede hans fodtrin, håret viftede let i vinden mens ulvekroppen bar ham hurtigt afsted med spændte muskler da han havde løbet hele natten, hans blik var yderst træt og hans energi var lav, han kunne stadigvæk høre skrig og råb bag sig i hans tanker, han var bange, hele hans krop rystede stadigvæk i angst, han havde prøvet at stikke af ikke lang tid før og var blevet lovet galjen hvis han stak af igen, men ingen var bag ham, det var kun tankerne der fik ham til at høre råb og skrig bag ham som om der var nogen efter ham, pludselig gav hans ben så efter hvor han faldte så lang han var, mudderet gentrængte hals pels og gjorde ham kold og våd over det hele mens hans hale også var godt mudret til, han så svagt op hvor han begyndte at kravle med armene, han rev i græsset og rødder for at komme afsted og så virkelig ynkelig ud som han lå der og prøvede at komme frem af, men stille blev hans blik formørket og hans hoved faldte slapt til jordet mens øjnene lukkede stille i, han var stadigvæk i live men udmattet efter nattens løb.

[solmine]

noget væk fra ham kom en kvinde ned af en lang slags trappe der gik rundt om et tykt træ der førte til elver byen, "gisp jeg er bleven for tung til det her" en kvinde kom i en tydelige vis gravide kjole, med en stor mave og håret sat op i en fletning. (kjolen se på billede bare uden skjorten) hun kom ned og hade en kurv i hånden, "pyh gid trille ikke hade fri i dag" hun begyndt at gå i de flade sko mens hun lede efter ingefær da hun virkelige mangle det til sin hjemme lave ingefær øl, hun hade en hånd på maven som støtte da den var stor og hun passe rigtig godt på den lille skat der lå i hende, hun gik ikke så hurtige da vægten sænke hende yderlige så hun kom frem med rolige skridt.

[Noi Berriar]

Noi lå stille i mudderet, det dækkede godt hans krop til og næsten skjulte ham imellem græsset, det var kun hans sorte hår der let stak op som var anderledes end det rundt om ham da han var helt flad i jorden, han vidste ikke at han var kommet til elvernes sted, et sted hvor han måske godt kunne være i sikkerhed for slavehandler som ville ham ondt, i hans ubevisthed løftede han med få cm sin hånd fra jorden men den faldte ned igen med et lille plask, han lå med hovedet nede i mudderet hvor det let sank en smule ned så hans næse næsten var dækket til så han ikke kunne få luft nok til sig.

[solmine]

Solmine gik bare og fandt lidt ingefær, "pyha" hun tog sig til ryggen da det var hårdt at bukke sig. hun kom til hvor han lå hun fandt noget ingefær tæt på hendes hånd og fik bukke sig ned og plukke det, hun gik det i kurven og så frem og syntes den bunke mudder ligne noget. "hvad nu det" hun rakte forsigtig hånden frem og fjerne lidt mudder fra hans ansigt, hun fik et chok da hun så det var en mand. hun tog en dyb indånding og fik løfte hans hovede "undskylde mig jeg spørger dumt men burte du ikke stå i steden for at ligge og blive kvalt i mudderet. " hun så underne på ham mens hun med 3 tinger holdt hans hovede oppe af mudderet.

[Noi Berriar]

Han lå stille og roligt kom med et hårdt vejrtrækning men det blev meget stille igen, hans hoved var helt slapt i det og let hang underkæben ned af mens kroppen rystede en smule på mig af kulden men han var slap som en død fisk i kroppen, han kunne ikke røre sig eller sige noget eller se noget, han var kommet i drømmeland hvor han havde et forfærdeligt marreridt.

[solmine]

hun så på ham og fik trukket hen til et træ, og lag ham op af det "mærkelige ting" hun kom op og stå og puste en del og begyndt at gå hvider, hun gik hvider og komme forbi igen ved aftens tid eller ikke helt samme sted hun kom få meter længer fremme, hun gispe og var træt og sulten så hun var på vej hjem igen for at få mad og et bade og så i seng.

[Noi Berriar]

Han følte ikke hun slæbte ham hen og sidde op af et træ, han sad let med et hængende hoved, hans øjne var lukkede næsten hele dagen, dog ved aftentid begyndte han at havde samlet nogle kræfter til at komme videre, hans øjne åbnede sig stille mens han prøvede at finde ud af hvor han skulle gå hen af, han syntes det var lidt underligt at han skulle sidde sådan og var så mudret ind, men han prøvede forsigtigt at kravle hen af jorden mens han rystede i kroppen, ikke kun af udmattelse men også af kulde og enda rigtig meget af kulde, han vidste ikke hvor han skulle gå hen men noget var i hans næsebor, noget godt og sødt, han kom til et træ som virkede lidt anderledes hvor han let prøvede at kravle op i det ved hjælp af sine klør men hver gang han havde sat alle 4 på træet gled han ned igen hvor han til sidst faldte om gispende og rystende.

[solmine]

Solmine gik roligt hvider med kurven fyldt med ingefær, hun puste og var selv rat træt og sulten. hun gik hen til træet han var han hade vist ikke set spiral trappen, hun kunne skimte ham i mørket. hun kunne ikke se hvad han var i mørket vis det var den dæmon burte hun hold mund, hun gik så stille hen til trappen og begyndt at gå op af spiral af trappen hele vejen op til en plat form, der var stille da markedet hade lukke. hun skynde sig hvider til sin krop og gik op af trappen da kroen var bygge mellem to trærer.

[Noi Berriar]

Hans øre hørte nogle skridt, hans blik så undrende rundt mod lyden og opdagede en ret så 'tyk' dame i hans øjne, *hvorfor har hun sådan en mave??* tænkte han undrende, hvor han gled rundt på maven, hans øjne skindtede efter hende hvor han opdagede trappen som han ikke havde set før, hurtigt kravlede han på alle 4 stille efter hende hvor han forsigtigt trådte på hvert trin op af trappen, han var meget forsigtig, for han vidste ikke om der kunne ske noget. Hans blik blev undrende da hun gik videre og let kravlede efter hende med et undrende blik, han forsøgte at holde sig så lydløst som muligt og vandrede i skyggerne for at ikke blive set. Men det var svært syntes han da han fandt sig meget mørkere end skyggerne og derfor blot skyndte sig afsted efter hende.

[solmine]

hun så ham ikke men fik sig op af trappen til kroen og låste op, hun skynde sig ind og lukke døren og ånde lette op. "så vi i sikkerhed" hviske hun stille og låste døren igen, hun gik om bag kroens disk og satte kurven med ingefær, og kigge en gang ind i køkkenet før hun åbne en dør og gik op af en trappe og oven på, hun åbne vinduet ud mod markedet og gik i køkkenet der var åben ud til stuen, hun begyndt at stege nogle grønsager og kylling hun leve sundt mest for barnets skyld og så sin egen.

[Noi Berriar]

Han så efter hende og skulle lige til at kravle ind efter hende men fik døren næsten lige i snuden, han vrikkede kort med snuden men så så stille på døren, *øv..* hvor han så rundt for at finde en anden måde at komme ind på, han trak så sine klør frem og kradsede på døren som en kat ville gøre men siden at det ikke kunne høres droppede han det, hans blik gled undrende rundt hvor han så stille på et åbent vindue, han smilte stort og forsøgte nu at kravle op til vinduet for at komme ind, han prøvede at kravle op og var kun få centimeter fra kandten hvor han så gled og fladte ned hvor han ramte nogle ting på vejen som kunne tydligt høres og lå på jorden lettere gispende efter vejret og smadret.

[solmine]

Solmine stod roligt i sin egne tanke og lave mad, og tænkte over hvad det mund var hun hade stød på i skoven, da hun hørt larme kom hun til at skrige, hun for hen til vinduet og kigge ud men kunne ikke se noget, maven var i vejen for hende så hun ikke kunne se ned, "åh det må være kat der laver ballade igen" hun sukke og gik ind og lave maden færdig og sad roligt og spiste, der var en potion tilbage, hun stilte det i vinduet "den stakkels kat må være sulten" hun vaske op og gik ind i soveværelset og tog kjolen af og krøb i seng i sit under tøj, hun kigge på sit bryllups billede af hende og hendes mand hun hade en smuk elver kjole på og han sin kriger rustning, hun sukke og lukke øjne og krøb lidt under dynen mens hun lå på siden for ikke at masse sin organer.

[Noi Berriar]

Han bed sig i læben og vidste ikke hvad han skulle gøre, *en kat!?* tænkte han undrende mens han lå nede og ømmede sig, han så stille rundt, *her kommer til at sverme med den slags i morgen.. jeg må finde et gemmested før at det er forsent* tænkte han *jeg har ikke lyst til at være slave mere!* han kæmpede med at få sig op at stå hvor han svagt gik hen og rev i døren, han havde dog ingen kræfter tilbage næsten og derfor kun kunne ruske den svagt, hvor han stille gik ned på knæ og lå op af døren, hans øjne gled i mens han bare lod sig slappe af, og mens han slappede af gled han i en dyb søvn.

[solmine]

Solmine vogne ved en pige vine, hun kom så hurtige hun nu kunne ud af sengen og i en morgen købe og ned i kroen og låst døren op, pigen der stod på trappen kunne ikke komme forbi ham og hade fået et chok. "Solmine pas på måske bider den" solmine så ned og bukke sig svagt, "det tror jeg ikke han ser meget udmatte ud solvej hjælp mig lige med at få ham over på før kunderne kommer" pigen tøve men fik ham over skulderen og med lidt hjælp fra solmine fik de ham op og ligge i sofaen, "solvej ring efter Tom han må tage køkkenet i dag" solvej skynde sig ned, mens solmine hente en klud og begyndt at tørre hans ansigt af for mudder "du en rigtig beskidt ting må jeg sige" hun lo varmt og hade en mors stemme.

[Noi Berriar]

han lå stadigvæk og sov da han blev opdaget af pigen, han følte dog lidt at han blev slæbt væk fra døren hvor han stille trak vejret en smule hurtigere da han var tæt på at vågne, et lille smil kom om hans ulvelæber da han følte kluden, "mm mor ikke for meget med tungen" hviskede han stille, "du ved det kilder" hviskede han videre hvor han let lod sin snude nusse lidt mod hendes hånd af. Han var stadigvæk i sin drøm, men stille følte han så at alt blev hvidt også pludseligt sort, han missede let med øjnene hvor han kom med et stort gab, han følte det som han faktisk var hjemme hos sin familie, "uhm mor hvad der til morgenmad?.. skaldrespand igen?" kom det stille fra ham hvor han så først nu så rigtigt rundt, han fik et let chok hvor han hurtigt sad op og så rundt, "hvor..." mumlede han undrende.