Life is Ending

[nemo]

Det var en flot blodrød solnedgang, som nemo sad og nød på en af klipperne med benene oppe under sig. Hun sad bare og betragtede solen der gik ned mod blodrød farve blandet med de smukke orange, dog gav denne ret romantiske nedstigning ikke noget for hende eftersom hun stadig intet følte og det både irriterede og forvirrede hende jo mere hun tænkte over det, selvom hun virkelig forsøgte at holde af personerne igen, så var det svært og nu hvor de begge havde taget deres valg følte hun sig ret alene som den gang hun endte på gaden da hun var 16 år. Begge havde taget deres valg, den ene havde udfordret hende og hun havde tabt så hun blev tvunget til at bære et barn hun hadede allerede, mens den anden havde vendt hende ryggen da hun havde brug for ham selv efter alt hvad hun havde gjort.
Nemo sad i en grå kjole med lidt dyb V-udskæring. Kjolen gik ned til hendes knæ så det dækkede en del af hendes ben, men den lange læder jakken gjorde det ikke blev for kølgit. Det lange løse hår legede i en let brise.

[flint]

flint var kommet op på en af klipperen da han ville nyde solens stråler flint hadet sin sjorte jakke på og så også sin vide sjorkte han gik og gik og f gik ind til han ikke kunne komme mere og så en kvinde side på en bæk han struderte henden lidt og smilet rolige til henden " godaften " svagt han med et stille smil over læben flint gik sår stille hen og satte sig lidt væk fra henden " jeg trodet kun det var mig der kendte det her sted " flint så på solen og nød den varme luft han vente hovet mod nemo " navete er flint " kom det bar fra ham og vente hovet igen

[nemo]

Nemo så kort op på den fremmede inden hun igen sad en del fordybet i tanker "Nemo" svarede hun bare lidt ligegyldigt for hun var egentlig kommet for at tænke over tingene, men nåede aldrig frem til en konklusion, udover hun ligeså godt kunne forlade dem begge men der ville stadig vare nogle måneder før hun kunne forlade byakko ihvertfald, men så skulle hun til at have endnu et liv hvor hun bare rejste rundt, selvfølgelig kunne hun altid slutte sig til jakson for han havde da været sød imod hende og var en af dem som hun havde det sjovt med uden noget fysisk forhold.

[flint]

flint kunne se hun tækte " du tæker " svagt han stille og så ud i det blå " det går jeg også når jeg skal her op " flint smilet lidt til henden men gjor ikke noget for han gad virklige ikke piger for han forstod dem ikke ikke af han ikke kunne lide dem men han kunne bare ikke fatte dem særlige meget " lad mig gætte " svagt han stille " du tæker over vorfor dit liv er sår rodert og du føler af folk svigeter der når du self er der for dem og du er blive skuppet væk af en du holler meget af " svagt flint stille og så lidt ned for sårn hadet han det også af og til sår han kendte godt følsen " og man føler man har en stor byrde på sig " han sukket stille og kikket på en hals kede som han hadet foget af en vindene som lige var død

[nemo]

"Nu mere hvorfor mænd er så irriterne med deres følelser" sagde hun roligt mens hun så ud på solnedgangen, dens farver mindede hende om ild som kunne tiltrække hende ligesom det kunne med et hvert andet dyr. Nemo begyndte at lege med begge hendes halskæder på den fra luke og så den anden hun havde stjålet sammen med byakko netop fordi hun ville have den men det var også den der havde bragt hende i ulykke nu for livet ville aldrig blive det samme mere så måtte hun jo bare starte et nyt liv meget længere væk.

[flint]

hmmm tor vi parter er lige irteren med vors føsler som i syntes og vi kke ragtit kan forstå jer " han smilet lidt " du er lukes vindene ikke sandt " han så lidt ned og sukket stille " tor du skal give ham tid til komme sig over sin datter luke er ikke en ond mand sår ville jeg ha følt det med det sammen for han er en af mine venner luke kan være lidt forviren af og til men han bliver som rel altide god igen " han så lidt på sin hals kede og sukket lidt igen den var smuk rose lavet en tår gild ned af flint og men han ryste på hovet igen og konsentert sig om af hjælpe nemo igen han kunne mærke af hun var i tvile han smilet lidt til henden

[nemo]

"Luke tog sit valg, han vendte mig ryggen da jeg havde mest brug for ham. Han vendte mig ryggen selvom jeg gav ham tilbud og gav ham min krop, som han bare udnyttede" sagde hun roligt som hun så på solen der næsten var gået ned, det gik altid så hurtigt med den synes hun, specielt når den gik ned om aftenen, det gik nærmest for hurtigt efter hendes hoved for man kunne jo ikke nyde den i særlig lang tid.

[flint]

flint smilet lidt til henden " tor du der ikke står mere bag han har fortaldt vor meget han elsker dig " svagt han stille " i ser da du stod på gaden og ikke hadet noget hjem jeg syntes det var en god tanke fra ham men du må også forstå af luke har miste noget han holler megete af også og giv ham tid til af komme til bage han skal nok blive god igen og vis der er kan jeg sige til ham vogen du har det " han smilet til nemo "han holer meget af dig nemo og han ville gå i døden for dig af og til bliver han bar bange og bekymmert for dig det er det helle jeg tor ikke det var hans hænsikt af venne dig rykken det ville jeg ikke tor og det burdte du da også vide når du står ham nærmste " flint smilet han virkte ikke til tanken af nemo

[nemo]

"Han vendte mig ryggen da jeg kom til ham med mine problemer. Den eneste gang hvor jeg ville have hans hjælp og så vendte han mig ryggen efter have brugt mig som en eller anden luder" sagde hun roligt selvom hun begyndte så småt at blive irriteret over han blev ved med at forsvare luke, hun ville da helst høre det fra luke selv hvis hun en dag så ham igen men sådan som han havde opført så regnede hun ikke med det.

[flint]

jamen ville du sår ikke tale med ham han likker i koma på syge huste og siger dit naven helle tiden " svagt flint lidt irerte og raste sig " hør her jeg har ikke lyst til af skendes lige nu jeg har miste en som stod mig meget nære forde de der forbannte demoner ville have blod " flitns øjne begynte af bløde og lyse " Å nEJ nej ikk nu hun er ikke ude på af gøre mig sur " flint langete på benne og blødte ud af sine øjen mens de bliv helt vide han prøvet også self af få det helle under kuntrold

[nemo]

"Det hjælper ikke ligefrem at snakke med en der er i Koma, nok er jeg ikke den klogeste men ved hvad koma er" sagde hun roligt som hun så på ham for hun var ikke ligefrem den der blev bange for ngoet som helst, så hun ventede egentlig bare på hvad der skulle ske for det var måske lidt mere dramatisk end den gang hun havde set en mand forvandle sig til flere forskellige personligheder.

[flint]

du kan da i det miste prøve flint prøvet af tåre blodet af sig og logge øjen sår han ikke kunne se på henden " det er altide forsøget være " svagt han bag efter før han satte sig ned og med logget øjen " du skal ikke tage dig af mig det er mit monster der godt ville ud " svagt han stille han sage ikke det var en drave det ville han ikke sige for det ville vær for dumt og sige når han var en beskytter * lad mig få henden lad mig nu kvæste henden hun hved ikkke hvad livet er giv mig henden sår jeg kan knække rykken på henden * flint lod som igen ting

[nemo]

"Du ved ikke hvordan han reagerede da jeg fortalte jeg var gravid med en andens barn" sagde hun roligt og så fra flint udover klipperne igen, for der skete hvis ikke noget selvom hun ikke ville blive videre bange for det men mere interesseret ligesom hun altid var når nogen forvandlede sig til noget mere ondt og koldt, for sådan noget vagte hendes interesse

[flint]

han bliv bar forskete " svagt han stille og tårte sine øjen der han var faldte ned for lang tide siden " han raste sig stille og lage en hånd på nemos skuller " han var ikke ragtit sig sig selv men han er blivet god igen skal vi gå ned og kikket til ham " flint smilet lige sår stille " jeg skal nok gå med vis det er " flint smilete det var skønt af møde en til som virkte til af vær lidt mere kvinde ind hans søster som han kune snakket med for tiden han smilet sødt til nemo og vente på et svar fra henden for han ville godt hjælpe henden flint vente sig sår om og gik lang somt om og satte sig på stene og forstod henden godt luke var ikke sig self for tiden men det hadet vel noget af gøre med af han hadet miste hans datter flint var jo en god ven af luke men han så ham ikke sår tit som han gjor den gang nu hadet han for talvt med sit job og bekymiger han sukket lige sår stille og så ned af sig selv men han var stade ked af det

[nemo]

"Hvis han er på hospitalet, kan det være lige meget. Jeg er for meget eftersøgt til jeg vil risikere det" sagde hun roligt for hun vidste da at luke ikke var hjemme ved sig selv eftersom hun var gået forbi ham flere gange og hospitalet var udelukket for de ville nok ikke lige lukke hende ind igen ellers ville de begynde at undersøge hende og alt muligt efter sidste gang hun var der.