|
Post by tim on Jun 17, 2010 12:22:37 GMT -5
tim nikket til henden og så ned * nej ikke noget fysik forhol over hovet * tim sukket stille han var lidt ked af han var sår tæt på siste gang men han kunne ikke andet ind af vær sammen med henden ind til de hadet bykket det for hold op som hun øsnted vis han kunne klar det men det af vær uden for vile han ikkke kunne klar af blive holdt sig fra det han" oki sår du har værte der ind til nu " tim vente hovet " jeg prøver af finde ud af hvad jeg er god til " han smilet til henden og så lidt rundt for af kunne se om der var nolge der lage sig på lur self om han ikke trodet det overhovet
|
|
|
Post by irita on Jun 17, 2010 12:28:48 GMT -5
Irita nikkede stille da han sagde hun havde været der indtil nu for det var jo ikke nogen løgn, for hun havde lavet sig et lille hyggelig værelse i det nye hus hvor hun kunne bygge en ny fremtid op hvis hun havde lyst til det, selvom det jo havde gjort ondt at det skulle have været uden Tim, hvilket var grunden til hun gav ham en chance mere. "Har du så fundet ud af noget du er god til?" spurgte hun roligt for hun ville jo gerne vide ting om ham selvom de havde levet sammen i klosteret lige siden han var dukket op, så var der jo sket en del ind i mellem og så de ting hun ikke rigtigt kendte til.
|
|
|
Post by tim on Jun 17, 2010 13:08:35 GMT -5
tim ryste på hovet " nej har jeg ikke men jeg hved jeg nok skal gøre det på et tids punkt men har fundte det her svær som har værte i min fammile men jeg hved ikke vor de er over hovert det er som om aldt er slette inden i mig " tim vente hovet mod Irita og sukket lige sår stille men han spiste vider " hvad med dig har du fundte ud af hvad du skal til af lave nu vor du ikke er på klostert mere " tim hadet lidt ondt af sig self og henden da han hadet skukket af på den måde men ha var hved af kome sig over det tim drak lidt af mælken og så stille på sin skønn elver han altide har haft sin til tro til
|
|
|
Post by irita on Jun 17, 2010 13:13:08 GMT -5
"Du finder nok ud af det en dag tim, prøv det meditation som jeg har vist dig det kan ind i mellem være med til at trække gamle minder op" sagde hun roligt mens hun spiste, dog så hun hele tiden på ham med et mindre smil for hun var glad for bare at kunne sidde at snakke med ham uden nogen form for fysisk tilnærmelse fra hans side. Hun sukkede lidt da han spurgte til hvad hun ville lave "Nej har ikke fundet noget. Klosteret og undervisningen var mit liv, men det har jeg ikke lyst til mere efter hvad der skete" sagde hun lidt stille for det var sandt. Tim havde ødelagt alt for hende den gang for længe siden efterhånden.
|
|
|
Post by tim on Jun 17, 2010 13:28:20 GMT -5
tim så lidt ned det gjor lidt ondt på ham da hun sage det sårn han sukket stille og følte af det var hans skyld det helle det var lidt irateren og han lage da også sin mad og vin far sig og så stille op mod hemlen " jeg har prøvet det som du sage men vær gang jeg prøver bliver det viskte væk som om nolge ikke øsker af jeg finder til bage men jeg ville det self om det er hådt " tim sukket stille " det ikke læt af være mig fortiden og heller ikke den gang du viste ikke vor meget lides jeg gik under da du ikke trænte mig " tim ville fortælle henden om jobet og vorfor han valdte af skikket af " kan du huske du spurte om vorfor jeg stak af " han sukket stille " præsten ud nytte mig bar som et våben til af slå demoner ihjel på og du var træneren det var der for jeg raste jeg ville væk fra aldt det der præsten sage vis jeg ikke gjor som jeg fik besked på ville jeg blive smidt ud og væk for dig det kunne jeg ikke klar og du skulle ikke lide under mine ting den gang " tim sukket mens en tår tirlle ned " jeg holdte for meget af dig " tom så stille op igen og så et sterene skud
|
|
|
Post by irita on Jun 17, 2010 13:36:03 GMT -5
Irita spiste roligt mens hun lyttede til alt det han sagde for det første med meditationen overraskede hende ikke men det andet med at præsten brugte ham som våben overraskede hende lidt mere og gjorde hende vred, men det kunne kun ses på den måde hun klemte om sin kniv på, for hendes knoer blev mere hvide. "Vi kan prøve det en gang hvor du siger tingene højt og så skriver jeg de ned" sagde hun så roligt som hun kunne selvom hun var vred over at blive brugt som en brik i et spil af en simple præste dreng der troede han vidste bedst. "Det var bedst hvis du havde fortalt mig det, jeg ville have holdt det hemmeligt".
|
|
|
Post by tim on Jun 17, 2010 14:09:45 GMT -5
jeg hved det skat men vi var ikke som lære eller elver på det kloster pærsteren rundt om kring veljer kriger for forstan og aldt muliget ting jeg ville ikke for tælle mere " svagt han stille " jeg ville ikke mere ikke mere lides overhovet " en tår kom ned igen men sår var det også de han hadet næten ikke nogle tår af gi af kun den føsle af tom hed men over for Irita var han ikke tom men fyld af glæde " jeg ville have mig et liv et ragtit et sammen med den kvinde jeg elsker " han vente hovet da han så på Irita og smilet " og en famille " han sukket stille self om han stade var ung følte han sig parrat til det self om hans tiliger lære var 359 år gammel
|
|
|
Post by irita on Jun 17, 2010 14:17:20 GMT -5
Irita tog hans hånd da han snakkede om præsten "Du ved du altid kunne komme til mig om alt, jeg har aldrig sagt du ikke må snakke med mig om ting der ikke handlede om undervisning" sagde hun roligt for hun havde jo aldrig forbudt ham at komme til hende med sine problemer. Dog smilede hun lidt sødt over det sidste for hun regnede da med han snakkede om hende når han snakkede om en kvinde. "Jeg vil også gerne være med dig, derfor har vi brug for at få det her til fungere"
|
|
|
Post by tim on Jun 17, 2010 14:35:40 GMT -5
tim smilet sødt til henden og kysset hendens hånd " jeg hved det og jeg ville ikke skuffe dig igen det ville jeg bar ikke overhovet ikke " han sukket stille og nusset hendens hånd stille han så op på hemlen nu hadet han gaven men mån vor når skulle han mån give henden den for det var jo ikke sikkert af han skulle gøre det i nu før de var sammen fysiksk måske han sukket igen og lage stille hovet på Iritas lår og så stile op på henden han ville godt tæt på henden men vis hun ikke hadet lyst til det lige nu han fortod henden også ikke den dum pap han hadet gjort
|
|
|
Post by irita on Jun 17, 2010 14:43:03 GMT -5
"Det er kun godt for du får ikke en ny chance" sagde hun roligt med et sødt smil selvom hun mente det alvorligt. Hun ville ikke kunne klare endnu et knust hjerte fra hans side, så han skulle passe på ikke at blive fristet af andre kvinder der måske var nemme og ville i seng med ham. Hun sagde ikke noget til at han lagde hovedet på hendes lår for der var jo både kappen og kjolen imellem dem, så det kunne ikke skade han gjorde det, så hun strøg ham lige så stille på hovedet.
|
|
|
Post by tim on Jun 17, 2010 14:50:23 GMT -5
jeg har savnet dig sår meget " sag han stille og lage hånden over lårt og nusset den lige sår stille " hvad skal vi gøre jeg har ikke lyst til af venne til bage til klostert og jeg hved ikke om det er en god ide af jeg tager til et sted vor de kvinder er jeg har igen steder af være overhovet lige nu " han klimte sig stille ind til henden og sukket lidt men kysset hendens lår lige sår stille for af gengælle de støk hun hadet han smilet bar af henden og kikket op på Irita "det her er det tættes vi har værte på hiaden i lang tid " svagt han stille og lage hånden på hendens kind han håbet af der ikke vilel gå lang tid før de kunne dele seng sammen
|
|
|
Post by irita on Jun 17, 2010 15:01:55 GMT -5
Irita bed sig i læben ved det han sagde for de tvillinger kom jo aldrig i huset så han kunne vel godt være hos hende "De er der aldrig" sagde hun stille og prøvende for at overtale sig selv til at sige han kunne bo i samme hus, men nok ikke lige samme rum for det ville gå alt for stærkt, da hun igen begyndte at forstille ham sammen med kvinderne hvilket fik hende til at vende blikket fra ham i noget tid inden hun igen så på ham "Ja det er det tætteste, men det bliver nok ikke tættere til de tanker er ude af mit hoved" sagde hun lidt stille med et lille skævt smil.
|
|
|
Post by tim on Jun 17, 2010 15:10:52 GMT -5
tim kunne se af hun stade hadet det blivet med de to kvinder han raste sig stille op da hun sag af han kunne være det " jeg har ikke tæk mig af være et sted vor de kan dukke op jeg ville ikke leve i fortid helle tiden " han så hen mod det sorte han var self lidt knust over det og han var ikke glad for af den måde hun tækte om ham men han skulle nok stoppe det vis det var det hun ønsket self " du for stiller dig mig med de to kvinder " svagt han stille og så ned han var ked af det der skete der han ville ikke kunne gøre noget mere for af ud trykke det han så på hals keden " måske kan det hjer hjælpe lidt mere på det " han to hals keden op med de crystaler der hang på vær side af en stor de var helt vide som henden self
|
|
|
Post by irita on Jun 17, 2010 15:16:50 GMT -5
"Undskyld" sagde hun lidt stille og bed sig i læben for hun vidste godt det gjorde ham ked af det men det var jo hans egen skyld for han havde selv frivilligt gået i seng med dem og sagt han elskede dem. Da hun så halskæden gjorde hun dog lidt store øjne i overraskelse for den var jo meget smuk det kunne hun ikke nægte "Er den til mig?" spurgte hun lidt overrasket for den kunne da umuligt være til hende, specielt fordi hun ikke havde fået noget så smukt i lang tid udover den rose hun havde fået af ham men den var også noget specielt fordi den var kommet fra ham.
|
|
|
Post by tim on Jun 17, 2010 15:25:10 GMT -5
tim nikket og gav den til henden " ja det er det det har taget mig fliger år af spage op til den self om det er en crystal " han sukket stille og vente sig i mod henden og så på henden han to lidt af vinen og nappet stille til den han var for træt til af gide af snakke om det men vis hun ville høre vogen det var sår ville han da sige det lige ud af det var frykliget han så lidt ned og viste ikke hvad han skulle sige men han håbet på af det veille glemme aldt om det der var sket self om han godt viste af hun ikke ville det sår nemt men vis det var sår ville han godt være tætter på henden men hun skulle beste vor når om det sår bliv i morgen eller i morgen sår var han lige glad for han ville bar være sammen med henden for sig self om han sår skulle vente et helt år på det sår ville han ikke give slip på sår smuk en kvinde han ville stå for henden og offer sig self vis IRITA kom i knibe self elsket han kun henden
|
|