|
Post by irita on Jun 3, 2010 16:23:29 GMT -5
Det var en tidlig sommer formiddag, hvor solen stod højt på himlen og vejret var klart uden nogen skyer. For første gang i længere tid havde Irita forladt Nil og Nilas hus som hun midlertidig boede i så hun kunne få styr på hendes sind igen efter hun var flygtet fra klosteret, hvor hun havde lagt en seddel til præsten om hun havde forladt stedet og ikke kom igen, dog havde hun ikke givet nogen grund til hvorfor hun var gået. De fleste af hendes yndlings ting havde hun taget med til hendes nye værelse i tvillingernes hjem men hun var begyndte at tænke om det var en god ide at være der når hun vidste de havde været i seng med Tim, så det kunne gøre hende trist det meste af tiden. Lige nu sad hun dog i en lille lysning med et egern på skødet som var kommet til hende nærmest for at trøste hende for hun virkede stadig nedtrykt når hun ikke var sammen med andre mennesker, hvor hun for tiden bare stillede en glad facade op selvom hun inderst inde godt vidste at hun var døende hvis hun ikke fandt livsglæden igen.
|
|
|
Post by tim on Jun 3, 2010 16:37:45 GMT -5
tim var kommet hjem hans ragitit hjem han ville ikke have noget med klostert af gør mere han hadet fyndet frad for ham selv han viste ikke hvad der hadet foget ham til af likke i seng med to kvinder han hadet vel en lyst han ville af med og han dummet sig han hadet værte væk i lang tid der fra og over hans øje kunne man se et ar af et svær fra en modstader da han ikke kunne konsen træe sig han hadet ikke set Irita hved lyigen og gik stille for bi med en hette overhovet sår man ikke kunne kende ham han var gået mere i sig selv og viste ikke ragtiti vor han skulle gør af sig selv
|
|
|
Post by irita on Jun 3, 2010 16:43:05 GMT -5
Irita så bare på egernet som pludselig satte sig oprejst og kiggede omkring inden det smuttede væk fra hende så hun så nærmest lidt trist efter inden hun sukkede højt fordi hun nu igen var alene, hvilket fik hende til at rejse sig med en gren der knækkede som hun rejste sig, men hun kunne lige så godt tage hjem til sit nuværende værelse og læse lidt, der var stadig nogle ting som skulle på plads i værelset inden hun ville føle sig rigtigt hjemme som hun gjorde i skoven.
|
|
|
Post by tim on Jun 5, 2010 5:29:08 GMT -5
tim gjor ikke sår meget han hadet set henden og stod bag et træ og så stille på henden vor så hun unklige ud nu hvad var der dov sket med henden snavet hun ham overhovet ikke han sukket lidt og viste ikkke om han skulle gå hen til hendne han var bange for af hun ville slå ham igen han hadet alrige blive slårt før af sin ven og det hadetr sjoket ham meget han sukket stille og beste sig for af gå hen og hjælpe henden op" lad mig hjælpe dig " svagt han lidt svagt sår hun ikke kunne gend kende hans stemmen og fik henden stille op og så stille på henden men hætten var stade halt nede sår hun ikke kunne se ham " er de oki frøken " svagt han stille
|
|
|
Post by irita on Jun 5, 2010 5:42:07 GMT -5
Irita så undrende på den fremmede som hjalp hende, for hun havde virkelig troet hun var alene men igen hun tænkte ikke så meget for tiden. "Tak hr. " sagde hun roligt som tak for hans hjælp selvom hun godt kunne have klaret det alene "Og nej jeg har haft det bedre" sagde hun lidt stille for hun havde jo haft det meget bedre da hun var på klosteret og levede det liv hun elskede, men nu måtte hun starte forfra igen.
|
|
|
Post by tim on Jun 5, 2010 5:51:29 GMT -5
tim sage ikke noget " har du lyst til af snakke om det det hjælper af og til " svagt tim lige sår stille og satte sig på bæken men beholdete stade hætten over sig hun skulle ikke se hvad han måtte gemn gå siden han forlod klosterte han viste ikke om han kunne til give henden for det der skulle i var fald meget til han hadet ikke kunne smile overhovet han var altide trist for de han ikke var sammen med Irita han viste ikke vogen hun ville tage det men han måtte gå lang som til værk vis de skulle give hinaden en chance til
|
|
|
Post by irita on Jun 5, 2010 5:56:55 GMT -5
Irita rystede stille på hovedet "Det her hjælper ikke at snakke om, det er mine lidelser og dem skal jeg bare lide med til den dag jeg dør" sagde hun roligt for hun ville ikke rigtigt snakke om det, det gjorde alligevel for ondt og når hun var dødende over sorg alligevel så tog det hende ikke lang tid at dø, selvom hun gav en sidste kamp for at prøve at genfinde den tabte livsglæde
|
|
|
Post by tim on Jun 5, 2010 6:04:42 GMT -5
tim så stille ned og så op på Irita " jeg har en ven som er lige som dig han har gåete i forvigen i meget lang tid og ved stade ikke vem han er han elsker stade en kvinde meget højt men han måtte tage en skridt som han ikke kunne lide og han var ked af det der skete " svagt tim stille for af få henden til af fårstå det det hadet han prøvet af sige sår mange gang men det er jo lidt sævt når han bliv skuppet ud han sukket stille og vente med af tage hætten af før hun forstod det
|
|
|
Post by irita on Jun 5, 2010 6:37:01 GMT -5
Irita så lidt undrende på ham "Det er dumt at tage skridt uden at tænke over konsekvenserne. Min elskede gjorde det sådan bare fordi vi havde skændtes og nu er alt ødelagt for mig, selv min livsglæde er væk og det er ikke godt for en elver" sagde hun lidt stille for man vidste at elvere var døde af sorg tidligere og hun havde jo intet at leve for mere selvom hun forsøgte
|
|
|
Post by tim on Jun 5, 2010 8:57:11 GMT -5
tim så lidt ned og ville ikke tale om det mere han sukket svagt " ville de give manden en chance igen vis han fik chanen for af viste vor meget han holler af dem " han vente sit hovet op mod Irita og håbete på det han hadet heller ikke haft det godt da de bliv skildt han sukket dybt og for stod ikke hvad der skete overhovet lige nu han hadet menst lyst til af hoppoe på henden og give hende et kys han så på crystal rose som han hadet gidete henden " det er en smuk rose " svagt han stille og paget på den
|
|
|
Post by irita on Jun 5, 2010 9:05:26 GMT -5
"Jeg ville have givet ham en chance før jeg fandt ud af hvad han havde gjort, men nu er jeg ikke sikker. Jeg mener hvordan kan jeg tilgive ham efter at han sagde til andre han elskede dem efter han havde sex med?" sagde hun stille efterfulgt af et opgivende suk "Jeg ved det virkelig ikke mere". Hun strøg stille over rosen men sukkede igen opgivende for hendes hjerte var knust men alligevel kunne hun ikke helt slippe sin kærlighed selvom den ødelagde hende.
|
|
|
Post by tim on Jun 5, 2010 9:18:28 GMT -5
tim sukket lidt " måske var han i fortlives og sanvete dig sår meget af han ikke kunne holle det ud og sår " tim så op på Irita " jeg tor ikke han ville går det for af går dig ked af det " han smilete ikke " men tor han ville give hvad som helst for af vær sammen med dig igen " svagt han stille men han raste sig op og så på henden lige sår stille mens han gik hen til Irita og viste ikke hvad han skulle sige han ville godt gør henden glad igen " tor mig han har fortalt mig af han sanvet dig men han todet du ikke holdet af ham mere " sukket han stille og så lidt ned på hendens hånd han ville godt tag hendens hånd men han viste ikke hvad der ville ske
|
|
|
Post by irita on Jun 5, 2010 9:37:06 GMT -5
Irita så en undrende og mistænksomt på ham for han virkede til at vide meget om Tim og hendes tidligere forhold at det virkede for mistænksomt eftersom hun jo ikke havde fortalt nogen om det og hun regnede ikke ligefrem med at tim ville have gjort det, for hun ville være blevet tosset over det. Hun stod lidt og tøvede inden hun meget stille lod en hånd løfte lidt op i hans hætte bare for at se hans ansigt, men da hun så det trådte hun et skridt tilbage uden ord for hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle sige eller føle, for hun var rasende over han havde været i seng med tvillingerne og sagt han elskede dem, men igen hun var også en del sur på sig selv fordi hun ikke bare havde givet ham hvad han ville have lige fra start, selvom det gik imod alt hun var. Dog savnede hun ham også en del for han var jo den første hun egentlig havde elsket selvom han gjorde hende så sur mange gange.
|
|
|
Post by tim on Jun 5, 2010 9:48:31 GMT -5
tim lod henden gør det og så lidt ned med logget øjen han var bange for af hun ville slå ham igen og ryste også lidt det hadet sjokerte ham af han var blivet sloget af hans kærste på den måde han viste ikke hvad han skulle sige han så meget blaj og hadet en ar over det ene øje han " jeg er ked af det " svagt han stille han kikket ikke på henden for han vente det værste det værste for henden for han viste vor sur hun var " jeg er sår ked af det " svagt han stille
|
|
|
Post by irita on Jun 5, 2010 9:58:43 GMT -5
Irita hævede en knyttet hånd for at slå ham, men sænkede den så igen uden at have slået ham for det kunne hun alligevel ikke. "Hvorfor gjorde du det? og hvordan kunne du gøre det i mod mig?" sagde hun stille men helt trist for hun var så tæt på at græde eller bare flygte fra ham når han kunne være så ond og knuse hendes hjerte på den måde, han havde ikke en gang givet dem en chance til før han havde gjort det med de tvillinger. Hun ville jo med sikkerhed havde givet ham en chance inden men nu hvor han havde været sammen med de andre og sagt han elskede dem var hun ikke længere sikker.
|
|