emila
Junior Member
skindet kan snyde.... men det kan personeligheden ike.. vi er i jeres dr?mme.
Posts: 80
|
Post by emila on Jun 2, 2010 11:33:53 GMT -5
"vi har hørt lidt om din familie. men ike meget. jeg er nill og det er nila. vi er søskende nil. vi begtyder selv meget for elver folket. efter som vi bliver set som de gamle vise. efter som vi har levet i 1000 år nu. de fleste ved jo. demonerne slog alle de gamle ihjel. de har da oss prøvet på at få fingrende i os. og de andre ældste. men de har ike fanget os i nu"sagde nill med et smil på læberne. "jah vi er heldige. jeg er ike troende men det er min søster. jeg er her kun fordi vi er med til at betale for maden her på klostret."sagde nila og smilte let til irita "hvis du vil kan du komme med mig og nill nu så viser vi dig hen til huset. du skal bare blive der så længe du har brug for. så vidt som jeg husker. er du den eneste der har adgang til det. sammen med tjenestefolkende"sagde nila så med et smil på læberne nill nikkede vildt. og smilte svagt til irita.
|
|
|
Post by irita on Jun 2, 2010 11:41:01 GMT -5
Irita hævede kort øjenbryn da hun så fra den ene til den anden "Mine forældre er da ældre" sagde hun lidt undrende men trak så lidt ligegyldigt på skuldrene for deet kunne jo være lige meget. "Jeg underviste her så i bytte for et tag over hovedet og alt den fred jeg havde brug for" sukkede hun for det havde gået så godt i så mange hundrede så og så kom den knægt fordi og ødelagde alt for hende, men nu kunne hun da godt komme videre, eller ihvertfald forsøge på det. "Jeg vil gerne med, har bare nogle ting jeg godt lige vil pakke inden"... Der var nogle få ting hun ikke ville undvære selvom Tim havde ødelagt så meget for hende, men hendes sværd skulle de ikke få lov at beholde for det var hendes kæreste eje samt nogle af hendes yndlings bøger.
|
|
emila
Junior Member
skindet kan snyde.... men det kan personeligheden ike.. vi er i jeres dr?mme.
Posts: 80
|
Post by emila on Jun 2, 2010 11:44:27 GMT -5
"vi ved godt der er ældre elvere end os."fniste nill det vidste de jo godt for de havde mødt de fleste. "fint bare hent dine ting. jeg skal aligevel lige finde en hest mere åbentbart"sagde nila med et let smil på læberne. så kyssede hun sin søster på kinden. som allerede så ud til at savne sin søster så forsvandt nila ned i gården. for at kalde på en meget gammel ven som de jo havde men regnede ike med den hest ville komme. så gik nill hen til irita og sagde smilende "så hjælper jeg dig i mens. hvis du da vil havde det"og så virkelig ud til at lide over sin søster ike stod og krammede om hende som hun faktis altid gjorde. hun havde jo aldrig kunne lide at være væk fra sin søster serlig længe.
|
|
|
Post by irita on Jun 2, 2010 11:54:25 GMT -5
Irita smilede sød til Nil "Det må du gerne, det er kun nogle små ting" sagde hun mere roligt inden hun begyndte at gå imod hendes rum. Da hun kom til rummet åbnede hun døren indtil klasseværelset der var indrettet som en fredelig skov med et mindre vandfald så alt virkede så stille og roligt med nogle store puder i det ene hjørne, perfekt til meditation som hun tit brugte det til med reoler formet med træ og blade, så det virkede så hyggeligt. Irita gik igennem klasseværelset og forsvandt ind i et rum ved siden af hvor hun pakkede en mindre kuffert med hendes bedste tøj og sværdet hang hun i en skede på et bælte hun tog på. Hun smilede som hun gik ud igen og tog nogle bøger væk fra reolerne kun dem hun bedst kunne lide.
|
|
emila
Junior Member
skindet kan snyde.... men det kan personeligheden ike.. vi er i jeres dr?mme.
Posts: 80
|
Post by emila on Jun 2, 2010 12:04:08 GMT -5
nill fulgte smilende efter hende. og kiggede smilende rundt i rummet. og daskede nærmest automatisk hen til det fine lille vandfald og satte sig på knæ foran det. og kiggede glædeligt på det. før hun så lod sin hånd røre det raslende vand "det er da et fint rum"sagde hun så stort smilende. og kom så på bene og gik hen til irita og smilte stort til hende. mens hun hørte nogle kendte skridt. nila dukkede efter kort tid op i døren og kiggede på dem. smilende og glad. hun havde dog sået et blåt mærke på armen. fra den hest der lige var kommet som skulle bruges. den var godt sur på nila fordi hun havde efterladt den alene. så hun skulle lige bides.
|
|
|
Post by irita on Jun 2, 2010 12:14:20 GMT -5
Irita smilede bare "Jeg har selv indrettet det, for at få mit drømme fristed" sagde hun roligt som hun pakkede de sidste bøger ned i kufteren for der var alligevel ikke andet end 2 hvide kjoler og en hvid kappe så der var rigelig plads til de 4 bøger som hun også ville have med inden hun til sidst lukkede kufteren og satte den kort på bordet hvor hun tog en pen og papir hvor hun skrev en seddel til præsten over at hun havde forladt stedet og nok ikke kom tilbage nogensinde.
|
|
emila
Junior Member
skindet kan snyde.... men det kan personeligheden ike.. vi er i jeres dr?mme.
Posts: 80
|
Post by emila on Jun 2, 2010 12:17:41 GMT -5
nill og nila nikkede som svar til hun selv havde inrettet stedet. så gik de ned i gården ´hvor de 3 heste stod. den ene var mørkebrun. den anden var sort og den sidste var hvid som sne. de stod og fik sig en masse vand før de skulle ud og løbe igen. efter som der var et godt stykke vej hen til nill og nilas gamle hus. nill gik hen til den hvide hest og strøg den kærligt langs ryggen mens hun bare hviskede nongle kærlige ord til den. nila gik bare hen til den brune som kiggede advarende på hende. efter som det var den der var sur på hende. så satte hun sig bare op på den uden problemer. de red dog uden sadel efter som nill og nila ike så hestende som ride dyr men venner.
|
|
|
Post by irita on Jun 2, 2010 12:30:29 GMT -5
Irita stod lidt og så på hestene og gik først hen til den til sidste sorte hest da de andre var gået hen til deres, på dette tidspunkt var hun egentlig glad for sin evne med at dyr normalt var glade for hende og omringede hende når hun sad ude i haven. Hun var ikke helt glad for at skulle forlade dette sted men hun vidste hun heller ikke kunne blive for det ville bare ødelægge hende mere. Irita stod lidt og nynnede for hesten for at få den til at slappe af som hun strøg den stille og roligt over mulen, hun undrede sig lidt om hun kunne klare det eftersom det var flere hundrede år siden hun havde været ude og ridde på sådan en skabning.
|
|
emila
Junior Member
skindet kan snyde.... men det kan personeligheden ike.. vi er i jeres dr?mme.
Posts: 80
|
Post by emila on Jun 2, 2010 12:35:42 GMT -5
den sorte prustede hårdt. og daskede kort med mulen til irita for at få sin godbid "hun skal ha noget for at man må ride på hende. her"sagde nila og kastede så en gulderod hen til irita. efter som den sorte enligt var nilas hest. skulle andre altid give den noget for at få lov til at ride på den. nill stod stadig stille og nussede sin hest før hun satte sig op på den og nussede den bare kærligt på siden. efter som hun elskede sin hest meget. nila kiggede kort på de to andre. før hun stille og roligt satte hælende i siden på den brune og fik den til at gå nile fulgte dog meget hurtigt efter sin søster men ventede også på irita imens.
|
|
|
Post by irita on Jun 2, 2010 12:45:40 GMT -5
Irita fik grebet gulerodden og givet den til hesten med et smil stadig mens hun strøg den på hovedet for at den kunne slappe af. Først da den virkede til at acceptere den tog hun den med hen til en bænk før hun kunne sætte sig op med kufteren foran sig og begyndte at ridde efter de andre selvom hun var lidt usikker for det var længe siden hun havde redet men det var jo ikke ligefrem noget hun glemte med tiden, for det lå i hendes åre så hun skulle bare lige vænne sig til det igen.
|
|
emila
Junior Member
skindet kan snyde.... men det kan personeligheden ike.. vi er i jeres dr?mme.
Posts: 80
|
Post by emila on Jun 2, 2010 12:49:56 GMT -5
nill smilte til hende. nila var allerede forsvundet ud af syne. efter som hun altid red forrest af hende og hendes tvilling selvom det gjorde ondt på dem at skulle skilles sårn når de red. men hun ville blive hos irita eftersom hun ike kendte vejen "søs er redet i forvejern. for at sikre sig tjenestefolkende har søgret for huset vi to rider bare stille og roligt afsted. efter som jeg ike vil skynde på dig hvis du nu ike kan ride og sårn"sagde nill med et svagt smil på læberne og red fint ved siden af irita.
|
|
|
Post by irita on Jun 2, 2010 12:53:51 GMT -5
Irita smilede en smule undskyldende "Det er i orden, det er bare så længe siden jeg har redet på en hest uden nogen saddel, eller bare redet for den sags skyld" sagde hun lidt undskyldende men hun havde jo nærmest levet som en indelukket nonne inde i klosteret, så hun havde ikke prøvet så meget, hvilket hun egentlig var ganske tilfreds med når det kom til stykket for hun havde virkelig elsket livet i klosteret.
|
|
emila
Junior Member
skindet kan snyde.... men det kan personeligheden ike.. vi er i jeres dr?mme.
Posts: 80
|
Post by emila on Jun 2, 2010 13:26:43 GMT -5
"vi ridder altid uden sadel efter som vi ser hestende som vores venner ike bare ride dyr vi skal ride på. vi skal ike regne med at se nila før vi er ved huset. hun er kendt for at ride til når hun er på mussa"sagde nill med et svagt smil. mens hun bare nussede sin hest mens den stille og roligt red afsted mod huset. mens hende blik var rettet mod jorden "hvor gammel er du?"spurgte hun så ligeud og kiggede på hende.
|
|
|
Post by irita on Jun 2, 2010 13:33:59 GMT -5
"Dyr er også venner, ikke slaver" mumlede hun lidt for sig selv for hun kunne aldrig drømme om at have dyr bare fordi hun skulle bruge dem eller havde lyst til kæledyr, dyr skulle være frie og komme til hende hvis de havde lyst til at snakke eller blive kælet for, så kunne de altid gå igen når de ikke gad hende mere. "Jeg tror nok jeg er 356 år, men er ikke helt sikker" sagde hun roligt for hun fejrede jo ikke ligefrem hendes fødselsdag, når den alligevel lignede alle de andre.
|
|
emila
Junior Member
skindet kan snyde.... men det kan personeligheden ike.. vi er i jeres dr?mme.
Posts: 80
|
Post by emila on Jun 2, 2010 13:45:46 GMT -5
"du lille i forhold til mig, bare slap af og nyd dit liv så længe du kan. når du bliver 900 tænker du hva har jeg lavet hele mit liv. mig og min søster har glemt alt om vores barndom. vi kan kun huske da vi blev 500 år gamle. alt er ligsom bare svet ud i løbet af årende. så var jeg dig ville jeg skrive dagbog."sagde nill med et svagt smil om læberne. og fik sin hest op i et let galop bare for at kunne kommer hurtigere hen til sin søster som hun savnede noget så inderligt.
|
|