True og Dare?

[irita]

Det var en meget sen nat, hvor de fleste lå og sov trygt i deres senge men også denne ene gang om dagen Irita kom ud fra sit værelse for at liste ned i køkkenet hvor hun nu sad og spiste noget brød lige så stille som hun nærmest bare sad og pillede det for hun var egentlig ikke rigtigt sulten når det kom til stykket. Imodsætning til hendes hvide daglige påklædning havde hun en sort trøje og et par sorte bukser på for det hjalp bedre når hun skulle blande sig med skyggerne når hun listede frem og tilbage, selvom det lange lyse hår nok var lidt afslørene.
Der var tomt i det store køkken hvilket også var grunden til at Irita kom herned for hun havde ikke lyst til at snakke med folk, ej heller undervise, så hun havde nærmest mistet alt livsglæden og overvejede kraftig at rejse fra stedet.

[emila]

nill listede stille ned i køknet efter som hun var meget sulten efter at havde tilfredstillet tim på den måde det meste af dagen. hun var enligt allerede træt af ham og havde på fornemmeren. han kun brugte hende og hendes søster men sagde intet til det. da hun kom ind i køknet lagde hun enligt ike mærke til nongle der inde efter som hun regnede med alle lå og sov. hun daskede dog hurtigt hen til en af skabende. og åbende det og fik sig noget chokolade. efter som det var det eneste hun spiste om aftnen. hun havde som altid sin alt for lette påklædning på men efter 900 år havde hun næsten vendet sig til det var sårn som det var. hun daskede stille hen til en stol og satte sig ned og gnaskede lystigt på sit chokolade. i det meget kendte skridt kunne høres. hun kiggede hen mod døren og lyste op i et smil i det hendes tvilling nila. kom daskede ind til hende. hun så enligt en smule sur ud. "så gik du uden mig? og efterlod mig alene sammen med tim.... det er ike oka nill"peb hun med sin silkebløde stemme. og lagde med det samme mærke til der var en anden i køknet men gik bare hen til sin tvilling. og kyssede hende kærligt og elsket på panden. før hun satte sig ved siden af hende. ligsom sin søster havde hun sit normale tøj på. efter som hun ike havde andet hun ville gå i.

[irita]

Irita så kun kort hen på de unge kvinder med et blik der var tomt for alt hun elskede var væk nu og hun havde prøvet at udvise følelser alt sammen bare for at blive straffet så hårdt at ingen havde set hende i flere uger, selvom hun plejede at sidde i haven og læse hvis hun ikke havde været på biblioteket, ikke en gang præsten havde hun talt med men ham var hun jo også sur på selvom hun efterhånden var mest sur på sig selv fordi hun havde ladet en person komme tæt på. Så hun sad og pillede bare hendes brød i nogle vrede pluk men spiste ikke noget af det, bare lod det falde ned på bordet for det var sjovere bare at plukke brødet.

[emila]

"jeg stoler ike på ham tim... man kan umuligt elske en efter en dag? kan man? "sagde nill stille mens hun gumlede af sin chokolade. og kiggede på sin elskede tvilling. nila størg en blid hånd igennem hendes hår mens hun smilte let til sin søster "hør min elskede søs. hvis jeg finder ud han kun udnyttede os. vil han fortryde det. du ved jeg stoler på dine sanser. du har altid fået os ud i problemer men dog også altid ud af dem igen. hvis tim ike er god nok. rejser vi bare vidre om en uge"lovede nila med et smil på læberne og kyssede sin søster på panden for at berolige hende bare en smule. nill kiggede nu på den anden kvinde og gættede med det samme at hun var yngre end hende og hendes søster. de mødte jo meget sjældent nongle der var ældre. for de fleste holdte jo ike 1000 år.

[irita]

Irita kunne ikke lade være med at lytte efter, hun var jo elver og havde en skarp hørelse i forhold til mennesker. Hun så dog stadig lige ud som hun plukkede irriteret hendes brød "Har han sagt han elsker jer?" spurgte hun lidt fjernt uden at se på dem, men hun kunne jo heller ikke lige lade være med at holde sig uden om selvom hun havde været tavs i så mange uger udover den ene gang hvor Tim havde kommet hjem og grædt ved hendes dør, hvor hun havde fået medlidenhed med ham og lukket ham ind i sit værelse.

[emila]

nill kiggede hen på hende og nikkede så. "jah han sagde han elskede os mens vi lå i sengen sammen... jeg ved bare ike om jeg skal tro på det eller ej. det må min søster bestemme"sagde nill og gnaskede bare vidre på sit chokolade. nila kyssede igen sin søster på panden "self elsker han os da han går jo ike bare i seng med alle. han er på et kloster søs. "sagde hun med et let smil på læberne mens hun krammede om sin søster nu. de fleste syns sikkert det var underligt. at nila var den lidt onde i det mens nill var den søde tavse. for det lignede jo nill var den onde og nila den søde.

[irita]

Iritas udtryk ændrede sig fra noget fjernt til noget mere trist som hun stoppede med at pille brødet og så væk fra tøserne. Efter lidt tid begyndte hun nærmest at knuse brødet mellem hendes fingre for til sidst at kaste det ind i væggen "Det var det, jeg rejser herfra" sagde hun vredt som hun rejste sig op med et sæt, det triste udtryk havde ændret sig til noget der var meget vredt. Drengen havde leget med hendes følelser og nu var han gået videre fordi han ikke ville have hende igen, det gjorde hende så ulykkelig at hun blev vred og havde lyst til at slå ihjel.

[emila]

nill rejste sig op og gik stille hen til irita og lod sin hånd glide ned af hendes arm men hun så studernede på hende og sagde så lige ud "han legede også med dine følser gjorde han ike?"spurgte hun så stille næsten lydløst. men vidste hun ville høre det efter som hun var elver. nila fulgte efter sin søster med holdte dog lidt afstand og så på hva der skete. mens hun tænkte på hva hun ville gøre ved tim hvis han havde leget med hendes søster. hun var ligeglad med hva han gjorde med hende. men hendes søster skulle man holde sig fra. man kunne allerede sepå hende hun var sur over at lade en dreng komme så tæt ind på sin søster.
hun brød sig ingengang om tanken om hun selv havde været sammen med ham på den måde. han skulle nok få nongle slag næste gang hun så ham. nill tog det dog mere roligt. hun var ligeglad med han havde leget med hende. for hun plejede jo at lege med drenge så det var ike helt nyt for hende. at hun blev udnyttet lidt.

[irita]

Irita tog sin arm til sig igen for hun brød virkelig ikke om at folk rørte hende, noget som Tim havde ødelagt endnu mere "Han sagde han elskede mig og kun ville være sammen med mig og nu dette.. Jeg rejser, han har ødelagt alt, hvorfor lod jeg også ham komme tæt på?" det hele var nærmest sagt i et vredt toneleje men det sidste var helt trist for nu kunne hun lige så godt rejse hjem eller bare finde sig et sted i elverbyen at bo. Klosteret her var jo ikke længere hendes fristed, det var ødelagt og kun fyldt med dårlige minder.

[emila]

et svagt hvæs kom fra nila "jeg slår den dreng ihjel for at havde brugt os som hævn"sagde hun hårdt mens hun nu gik hen og krammede nill ind til sig for ike at flippe helt ud. nill så på irita og sagde venligt "du kunne ike gøre for det. du lod ham ike komme tæt på med vilje. han er som en mus der bare smutter ind de steder der er spændende. men du kan være den stærke og vise det han gjorde mod dig ike påvirkede dig til at være den du er"sagde hun venligt. nill kom jo altid med trøstende ord og gode råd når det kom til stykket for hun elskede at hjælpe andre.

[irita]

Irita sukkede og en lille tårer kunne ses i hendes øjenkrog "Det er for sent, jeg har mistet alt, mit arbejde, mit hjem og nu mit hjerte bare på grund af ham.." sagde hun helt trist for hun havde jo forsøgt at være stærk men det havde været så meget nemmere da hun holdt en god afstand til ham og bare været kold overfor ham, men hun havde kommet til at lukke ham ind og nu var det for sent, hendes hjerte var knust. "Jeg elskede ham og havde håbet vi kunne give det en chance mere"

[emila]

nila så trist på hende. og gik så hen og krammede hende svag selvom hun jo godt vidste hun ike ville ha folk rørte hende. "du er for god til ham så er det sagt. hvis han elskede dig. ville han aldrig havde gået i seng med tvillinger.."sagde hun med et svagt smil på læberne. hun ville ike sige hendes eget navn eller sin søsters. hun havde det allerede dårligt nok med drengen brugte piger på den måde nill så på dem og sagde så "hvis du vil.... har vi et gammelt hus vi aldrig bruger du må godt låne det hvis du vil. og starte et nyt liv langt væk fra ham"sagde nill så og smilte svagt.
nill og nila ville jo aldrig bo nongle steder men de havde dog huske rundt omkring bare for en sikkerhedsskyld. men de ville meget hellere rejse rundt som de allerede gjorde. nu havde de da en stort grund til at blive ved med at rejse rundt. og ike stoppe op nogen steder. kun de steder de kunne få købt mad og sårn nongle ting. det skulle de jo self også ha. men de boede jo aldrig noget sted. de sov jo udenfor eller byggede sig nongle små telte bare for sjovs skyld. nila kiggede på sin søster og nikkede enig med hende "jah altså kun hvis du vil. der er aldrig nongle der og vi bruger det ike. du må godt låne det?"sagde nila så med et smil.

[irita]

Irita sagde intet til at blive krammet denne gang for hun var virkelig alt for nedtryk til at slå ud efter tøsen eller rykke sig væk. "Tak Vil jeg gerne, men må hellere forsøge at kontakte min familie også, så de kan sende en tjener ellers tror jeg aldrig får gjort ren eller noget som helst" sagde hun nærmest opgivende dog med et lille smil. Hun vidste dog godt at hvis hun aldrig fandt sig selv igen ville hun dø af hjertesorger, alt sammen Tims fejl fordi han åbenbart ikke ville have hende selvom han havde sagt han elskede hende og hun havde været så dum at tro på det. Det var på tide at komme væk herfra efter flere hundrede år hvor hun havde været her og aldrig været uden for klosteret fordi hun havde alt her, hendes elskede skovlige klasseværelse der var så afslappet ligesom hendes eget værelse.

[emila]

"der er skam tjenere i huset. ellers ville der sikkert været støvet. det har stået tomi i over 500 år nu"sagde nila og kiggede på hende med et let smil og kiggede så på sin søster "kald på blacki og rosa vi rider afsted i aften. jeg gider ike spilde mere af min tid her. "sagde hun så nill nikkede og smuttede hurtigt ud af klostret og kaldte kun 2 gange. på blacki og rosa. og gik så op til sin søster igen og sagde "de kaldt jeg ved ike hvornår de kommer. kender jeg dem radt kommer de om sirka 30 min"sagde hun så med et let smil på læberne nila smilte let til sin søster. og gik så hen til hende og kiggede så på irita "ved du hvor alle de gamle elver huse er?"spurgte hun så eftersom hun ike regnede med irita vidste hvor de gamle huse lå.

[irita]

"Det var rart så slipper jeg for at kontakte mine forældre, for de gider nok alligevel ikke svare igen" sagde hun stille med et lille smil for hun havde jo ikke den bedste bånd med hendes forældre eftersom de aldrig godkendte det at hun tog til klosteret for at studere magi. "Jeg har ikke været uden for klosteret i flere hundrede år" sagde hun en smule undskyldende for hun huskede egentlig ikke så meget af hendes liv før hun kom til klosteret, det eneste hun huskede var hendes forældre og så de irriterne tilnærmelser fra mænd og kvinder bare fordi hun var smuk, men det var jo ikke hendes skyld. "Jeg er forresten Irita Persoanã, jeg er gammel magi lærer men det har Tim ødelagt" sagde hun igen lidt stille selvom hun var glad for tvillingernes hjælp, dog vidste hun ikke om de kendte hendes familie, da det jo var en adelig familie i elver byen.