stilhed

[camille]

mørket var lige faldt på. vinden blæste mere end den plejer. cam rendte igennem skoven indsmurt i blod. hun havde fået et lille rift på det højre bryst. efter sit sidste offer ike bare ville ligge sig til at dø. hun stoppede hårdt op. mens hendes kolde øjne kiggede rundt i skoven. hun kunne ike lige finde hjem til godset og ville heller ike hjem lige nu. hendes moder ville flå hende levende for at havde brudt deres fatale. hun smilte bare en smile køligt og satte så kursen væk fra godset. og kiggede sig godt omkring mens hun løb for at sikre sig ingen så hende. men hun var enligt ligeglad hvis nongle så hende. måske fandt hun sig en ny lege kammerat hun kunne pine lidt. et tilfreds smil dukkede op på hendes læber. og slikkede sig kort på hånden for at få lidt af det blod væk der lå der. hun smilte bare køligt for sig selv. mens hendes øjne flakkede roligt rundt. for at finde et godt sted at gemme sig en tid. hun gad jo ike ha sin mor på nakken lige nu heller ike sin far men hun var lidt ligeglad. hun ville bare ike ses smurt ind i blod. hun fandt hurtigt et sted hun kunne sætte sig. hun lukkede kort øjnende i. hun havde enligt ike lystil at slå ihjel lige nu. så dem der mødte hende ville være heldige. men hun vidste om nongle minutter var hun nødtil at finde et nyt offer bare for sjovs skyld.

[Sam Du Coudray]

Sam gik roligt gennem skoven selvom det sent og egentlig også ligeglad med det da han ikke havde tid til at tænke over små ting, han måtte hurtigt hjem til sit gods og få hentet en masse småting som han skulle bruge i det næste stykke tid, samt også betale lønnen som tjenerne havde krav på

[camille]

cam hørte nongle komme gående og spreng nærmest på bene. og luskede hen mod lyden af skridt. og så en dreng. hun slikkede sig med det samme om munden. et nyt offer måske. hun havde dog ike lystil at slå ihjel lige nu så han fangede ike hendes opmærksomhed nok. han så også meget kedelig ud. ike lige sårn en lege kammerat hun ville lege med. så hun lod bare sine kølige øjne holdte godt øje med ham mens hun stod musse stille og trak vejret roligt. og afslappet.

[Sam Du Coudray]

Sam forsatte gennem skoven og trak hætten over hovedet, i og for sig lignede han vel næppe en rigmand men det var jo nok mest på grund af hætte trøjen og jogging bukserne, det at mørket var faldet skulle ihvertfald ikke holde ham fra at komme tilbage

[camille]

cam kiggede ham lidt an med sine kolde øjne før hun trak sin dolk. og kastede efter ham. den ville flyve lige forbi hans ansigt. hvis han da ike gjorde noget så den ville ramme ham. hun smilte lusket og trak sin anden dolk. hun kunne ligså godt lege tafat med ham nu hvor der var en at underholde hende. hvis han da ike tog halen mellem bene som de fleste gjode når de så hende efter som alle vidste hun var den bedste lejemorder i hendes familie.

[Sam Du Coudray]

Sam hørte ikke at noget kom mod ham og så først dolken da den hvislede forbi hans ansigt og ind i et træ. omgående så han sig omkring ganske vagtsomt mens han skyndte sig hen og trak den ud af træet for at kunne bruge den mod vedkommende. han var ikke nogen svækling da det han kunne ellers ville slå ham ihjel pænt hurtigt

[camille]

cam skar en irrerteret grimasse da han tog hendes dolk. så hun trak bare sine lange svær hun havde fast spændt på ryggen. og forholdte sig i skyggerne. hendes alt for lysse blå øjne afslørede dog hvor hun var efter som den skinnede koldt og ondt. et svagt smil af tilfreds hed gled over ehdnes læber efter som hun elskede at danse tango med andre. når de da kunne komme op på hendes stand

[Sam Du Coudray]

Sam var nød til at bruge sin magi her, ikke noget han havde lyst til og da slet ikke når modstanderen var skjult. men det var enten det eller risikere skader. dog ville han vente og se om han kunne lokke vedkommende frem, det var lige lovlig lidt at gå efter et par lysende prikker

[camille]

cam stoppede op og have allerede på fornemmeren han var magiker. hun haede at slåsse med dem. for de brugte altid magi overfor deres modstannere. så luskede hun bare en smule tættere på ham. og spreng hurtigt fram fra sit skjul. og hurtigere end et mennesks øje kunne se spreng hun hen. og lavede et lille snit i hans trøje på ryggen og forsvandt med det samme ud i mørket igen. hun anede ike om hun ramte men det håbede hun da.

[Sam Du Coudray]

Sam nåede kun at opfatte bevægelsen, han hadede virkelig de hurtige sataner. de var svære at slå fordi de næppe blev et sted længe nok og de turde vel nærmest aldrig at komme ud i det fri og slås så han ikke behøvede bruge sin magi. her fik han næppe noget valg så han tog dolken og ignorerede smerten i ryggen som han mumlede hen for sig selv ganske kort før han gennemborede sin hånd med dolken. blodet fra såret sprang omgående til live og søgte efter målet. dog var der kun en chance, så snart det fandt angriberen ville det forsøge at fange denne og indplante en tanke af frygt i denne. dog var det kun midlertidigt og allerhøjest kun fem minutter med den mængde han brugte på det

[camille]

cam haede inderligt når nongle brugte magi på hende. hun så isende på det lille nummer han lavede og løb hurtigt så langt væk fra det hun kunne. men valgte at angribe ham igen. hun spreng igen fram fra sit skjul hurtigt løb hun mod ham. og lod sin ene svær ramme hams arm. før hun atter forsvandt ind i mørket. hun legede med ham som katten efter musen. den leg elskede hun noget mere end noget andet.

[Sam Du Coudray]

Sam mærkede såret på armen og koncentrede sig, endnu havde hans magi ikke fundet angriberen, men endelig gjorde den det og nu indledte den jagten for at fange vedkommende og stoppe dem ved at forsøge at indprinte frygten i dem for de næste fem minutter hvis det her lykkedes

[camille]

cam frygtede enligt intet så hun var ike bange for at den fik fingrende i hende. troede hun da. hun skælvede i radsel da den fik fingrende i hende. hun havde lystil at skrige og tude men lod vær. derimod vred hun sig bare vildt mens hun slog ud med armende i håb om denne nye form for magi gad forsvinde.

[Sam Du Coudray]

Sam hørte det tydelige resultat af hans magi der lykkedes, hurtigt fandt han angriberen og så ned på kvinden. egentlig burde han vel slå hende ihjel men så ville han ikke være et hak bedre end hende, istedet sagde han "de næste fem minutter vil du opleve en værre rædsel end du nogensinde havde forestillet dig. uden nogen grund" han begyndte ellers at små løbe i retning af sit gods, dog smed han hendes dolk ved hende for han havde ikke brug for den mere og han skulle også havde tilset sine skader nu jo

[camille]

et svagt skingert skrig kom fra hende. hun vred sig vildt. det skulle han nok få betalt når hun kunne komme fri igen. han ville jo blive nem at finde efter som han efter ladt blodspor. hun skreg skingert mens den onde magi omfangede hende. og spreng endeligt på bene da de 5 minutter var gået. og hvæsede højt. hendes øjne skinnede af raseri og had. hun tog hurtigt sin dolk. og satte i løb efter ham med det samme. hun fulgte bare duften af blod. og de små blod pletter der kom en gang imellem.