hjem komst

[luke]

det var en skøm aften og luke hadte fogete taget sig sammen til af gør lidt rant der hjemme nu vor az kom hjem til ham danny hadte sant henden af ved døren sår hun selv kunne komme ind han hadte talvt med af passe sine børn lige nu ind han skulle vider i krig luke smilte for sig selv og fajtet lidt og vanskte kulte som det så ud til af der ikke hadte værte noget i meget lang tid vad az hadte lavet viste luke ikke ragtit men han var sikker på af han skulle finde ud af det han vente blikte mod dørn og så op på urte de skulle snat vær hjemme hos ham luke skukkte lidt og sage for sig selv " jeg ville ikke blive ved med af have henden hos mig " han vente blikte til bage fra den gang hun var helt lille han håbete bar på af az ville se ham som en far stade da han hadet gjort det i en god mingen da der ikke var nolge som ville kendtes ved hans lille datter

[azmaria]

Azmaria havde bedt om at blive sat af nogen gader fra huset for at få lidt motion. hun tog sin bog op og begyndte at læse imens hun gik. hun havde virkelig ikke ville være ved oprørene. der var for mange oprøre for hendes mening. hun kom stille gående hjem og mødte engang imellem nogen af dem fra sin skole og hilste varmt på dem og gik så vidre. hun kom til hjemmet og åbnede stille døren. "så er jeg hjemme"sagde hun imens hun læste dybt koncentraret i sin bog.

[luke]

luke state ikke med af sige noget over hovet til az da han ikke hørte henden men nolge få sikunter efter s vente han hovete og så på sin az " jeg skat jeg stod lige og så på et blillte af dig som lille " smilte han varmt og viste henden det da han var kommte over til henden " gik det godt hjemme hos danny " han lage hovet på skå men så lidt ned i hendens bog han var sår bange for af miste az af det gjor ondt inde i vis hun op daget hun ikke var hans ragtit datter k men et adoptert selv om hun måske til tider hadte tænkt på det han så lidt på hendens lysen hår og udsente mæsige og så på billte af dem sammen

[azmaria]

hun så op fra bogen og smilte til ham og så på billedet. hun så på det hvide hår og så på sit hår der stadig var hvidt. *måske skulle jeg ændre dets farve... det kunne trange* hun smilte til ham og så på billedet igen. "jeg var godt nok lille var?2sagde hun med et grin på læben. hun så på ham og lagde bogen i tasken.

[luke]

he ja det var du søde sød og lille og det er du stade " han kysste hendne på panden og gik hen og stille den på kermien han tændte den lige sår stille så az ville kunne føle sig hjemme igen " unskyld af jeg forsvadt sårn det var en haste sag fra danny " sage han stille og satte sig i sofan " men jeg tor ikke der kommer mere i noget tid " luke vente blikte mod az og smilte lige sår stille men så sår ind i ilden for af finde ud af vad vogen han skulle sige af hun ikke var hans datter når det skete på det tids punkt men det var godt hun var sår forstøen det viste han hun ville vær todte han

[azmaria]

hun så mod ilden og smilte lidt. "jeg går lige op med mine ting. kommer om lidt." sagde hun og gik op af trappen til sit værelse for at ligge sine ting på plads. hun så på sin bamse på hylden fra da hun var barn, det var en hvid bamse med en blå sløjfe. hun så på den og tog den ind i sine arme og krammede den. hun havde altid kunen lig den bamse. hun lagde den på sengen og gik nede under og så på luke og satte sig på sin sække stol ved ilden og så ind i ilden.

[luke]

luke smilte ned til henden " er det godt af vær hjemme skat " smilte han lige sår stille og så ind i ilden " det har værte svært af væk fra dig sår lang tid " luke sukkte lidt og køte ¨hånden over hendens hår lige sår stille sår hun kunne slappe af " du skal vide alt det jeg har gjort har værte i en god mingen min engel " luke smilte lige sår stille ned til henden sår kunne hun tykke lide på den " ville du ikke side lidt hos mig " luke hadte set forværtlige ting og hadte kun engel eller nemo og trøste sig hos når det skete sår noget

[azmaria]

hun så ind i ilden og da han sahde det han sagde grinte hun og så på ham. "men far. sådan gør alle fadre jo mod deres børn" sagde hun med et smil og så på sofaen. hun havde aldrig kunne lig at side i den og det vidste han også godt. hun rejste sig stille og gik op og satte sig ved siden af luke og lagde sig ind til ham som en datter ville. hun lukkede øjnene og blev bare ind til ham imens hun bare mærkede ildens varme.

[luke]

luke lage armen om sin datter og lage hovete ned til henden " det gør de " sage han stille til sig luke var ved af vær i tvilige om han skulle sige det til henden hun var ved af vær stor nok men han ville vente til det ragtit tid punkt kom nu ville han bar passe på det lille barn han forsvadt og beskytte under bombe angrabet fra demonern luke støj stille azmaria hen over kinden og smilte lige sår stille

[azmaria]

Azmaria smilte og nød at være hjemme igen. hun havde savnet at være hjemme hvor alt var som det plegede. men hun anede bare ikke at hun ikke hørte hjemme her. hun så på luke og så mod ilden. "lov mig jeg ikke skal være ved oprørenes lejer mere"saqgde hun og håvede at han snart så hende som voksen nok.

[luke]

luke smilte lidt ned til henden og kysste hendens kind " det lover jeg jeg men den her gang var du nød til det for ville ikke have der skete noget med dig mens jeg var hjeme " han smilte ned til henden og " du er blive sår hurige voskte af jeg ikke ragti har kunne følje med luke så hen på en tenge af det børne hjem han tækte på af lave en gang når han for lod oprøgern han tækte helle tide på det men penge var ikke til det i nu luke sukkte svadt og så ned på sin lille datter som sad hos ham

[azmaria]

hun smilte stille og så på ham. "alle bliver voksne far. det gjorde du jo også da du var barn" sagde hun og så mod ilden med et lille smil og begyndte at gabe lidt og så med trætte inde ildens dansende farver.

[luke]

luke smilte lige sår stille og kunne ikke lade vær med af grine af henden sellf viste ´han af hun ikke ville for blive barn for evidet for sår ville der vær noget kaldt luk så stille ned på az og smilte lidt " når ja jeg har en ting med til dig noget du ville blive glad for " luke to hånden ned i sine busker og fandt den stille fram og viste henden den " det var farmors hals kede jeg ville have du skal have den " sag han sødt og gav den til henden hals keden var i sølv og med noget rav inden i vor man kunne se to hjerte der hang sammen " vis man er en ragte angeletales ville den lyse " viskte han stille men kun vis man beder den om det " luke smilte lige sår stille ned på henden og sage sår ders efter anven " angletales " sage han og den begydte af lyse som en stjeren sår hun var klar over af hun holdte til hos ham selv om hun en dag ville kende sand henden

[azmaria]

hun smilte og tog halskæden og så på det smukke rav. hun tog den om halsen og sagde så deres navn "angeltales" sagde hun men der skete intet. hun så på luke med undrene øjne. hun forstod ikke at han kunne få halskæden til at lyse når hun ikke kunne. hun lagde den ned under sit tøj den den var glemt og lagde sig ind til luke igen men tænkte hele tiden på hvorfor den ikke lyste.

[luke]

luke to ndere sig elige også men hals keden hadete vel sin ajen vilge som sin ajer luke smilte lidt " magien skal nok komme asmaria det to også mig nogert tid " luke smilte ned til henden han viste hun ikke ville kunne føste gang for det kunne han heller ikke da han fik hals keden luke s smilte ned til sin datter og " magie har sin ajen vilige søde " luke viste af hals keden nok skulle lyse når tiden var inden til det