*helt hjemme fra ?*

[drago]

Dagen var næsten gået og fliger ting var sket i den lange tid dargo hadet foget nolge skønne børn sammen med kat som han holdet meget af men på grund af hun værke var rig eller kom fra en rig fanmile kunne han ikke helt gifte sig med hinden jo det kunne han godt men det ville ødelægge dem drago hadet prøvet af spøger om der var nogle mulige hed for af de kunne være sammen men prasten hadet sagt nej og fliger gange hadet drago ligget vånge og tænk over tingen det var svært for ham han hadet foget en hel nu rolle mudel drago var blive far til tinge var hved af falde på plas for ham men drago ville drago var på vej ned til sit hus han savnet kat han sukket lidt og så hen mod den lille sti det var lidt mørkt der ude han snavet af holde om hinden og hygge sig samme med hinden det hadet ikke værte den beste stat syntes han men det kunne ha gåte meget være til vis hans far fandt ud af at han var sammen med en Tidliger slave han ville få et and fald eller noget i den stil

[katabella]

Kat kom stille listende hen af stien. med næsen mod jorden. eftersom hun var i sin ræve skikkelse. dog havde hun en taske i munden med noget tøj hun kunne tage på når hun forvandlede sig om. dog stoppede hun op og kiggede sig rundt. mens hun undrede sig over hvor hun var henne af, så forvandlede hun sig dog om til et menneske og trak i de gamle slidte laser af tøj hun havde haft i tasken. hun kiggede rundt og sniffede svagt til luften. hun kendte dog godt til alt omkring drago og hans nye lille elsker. dog var hun ligeglad når det kom til stykket for det var hans liv. han skulle bare ikke regne med hun ville lade sig bruges når han bruger andre piger. dog fnøs hun kort ved tanken. og gik stille hen langs stien mens hun kiggede sig omkring. hun var vokset en lille smule, det var hendes former også. hun havde fået en lidt større barm. og en mere fast røv, dog var hun blevet tyndere. eftersom det meste af den mad hun fandt fik hendes unger.

[drago]

Drago hadet forldat slotte for af være sig self det hans far gjor i mod de slaver ville han ikke være med til det var temlige svært af finde ud af om han nolge side ville finde kat igen efter hun bar var stukket af det var lidt svært for ham men han hadet forandert sig meget temlige meget indag han slå øjne lidt ned og viste ikke ragtit vorfor han bliv hved med af se efter hinden hun kom jo ikke igen han sukket trist og lod sig sår venne lidt mens han stille gik hen og ud forand for af læse i en bog drago kunne ikke lade være med af tænke på om hans far hadet gidet ham et eller andet for efter han hadet forladt slotte eller Goset som det var hadet han forandert sig han ville helst ikke gøre noget dumt mere han ville bar være sig self og lige glad han sukket trist og så lidt ned bildern om det føste bilk han så af sine børn gjor han lykklige men han ville nok ikke tilv give kat for bar af ha stykket af han sukket let igen men smilet sår og så op mod hemlen det skulle nok gå igen han lod hånden ligge ned af sidern på ham og sår logget han øjne og husket til bage da han fadt hinden og købet hinden og da hun sage hun ville være hans ven ogsår vider lige ind til det gik galt en tår tilde ned af dragos kind han ville give alt for af være sammen og tatte op på tingen i sær forde han hadet op daget af hans far lavet nummer med ham sår var han gået fra det helle og sadt det liv bag sig

[katabella]

Kat fnøs kort da en lille snefnug ramte hendes næse. dog hviede hun lykkeligt da det begyndte at vælte ned med sne. selvom det var koldt for hende. spreng hun glad rundt og begyndte at nappe snefung i sig. med et glad fnis. hun tænkte ikke så meget på drago hun fandt ingen grund til det. det var fortid og nu var nu. og dengang var kun jo kun gravid med hans børn. nu havde hun jo født dem. og så dem virklig sjældent. selvom drengen lignede drago tænkte hun ikke på ham når hun endeligt var sammen med dem. pigen lignede dog ikke kat. men en lille blanding af kat og drago. dog fnøs hun hårdt nu. og gav et hvin fra sig da hun gled i noget frossent vand. og trillede ind i et træ. så den smed al dens sne ned over hende. dog kom hun hurtigt ud af den lille sne hule og begyndte at nyse. "kkkkkkoooldt..."stammede hun mens hun slog armende om sig selv.

[drago]

Drago hørte en han så lidt op og tænket lidt han hadet godt hørt lyden han to sit svær som stod lags væggen self om det var sen kunne han godt lide bar af slappe af ude i den en tynd tøge kom ud fra hans mund det var hans ånde stille og rolige kikke han sig om kring og stod lidt lammte da han så hvem det var det var "Kat " sag han sår stille han stod lidt og viste ikke helt hvad han skulle gøre eller sige han så stille ned og lage ikke mærke til noget han sp skam fyld ud vorfor var det han altid fandt hinden når han tænket på hinden han sukket lidt han hadet svert hved af til give sig slef men han prøve han kunne se hun frøs stille og rolige gik han hen til hinden med sværte sænket han sage ikke noget stod bar og så på hinden Drago kunne ikke forstå det han følte af han var tom inden i af han mangle nolge han sukket lige sår stille og så ned igen hun hadet ham sikkert som siste gang self om han hadet forklart af han ikke ville det med sin far mere og han ikke viste hvad han hadet gjort men hun forstod det ikke over hovet ikke

[katabella]

Kat nyste svagt. og tørrede så sin løbende næse. mens hun lagde hovet på skrå og kiggede på drago"hej drago"sagde hun så med et stort smil på læberne. selvom hun ikke vidste hvad hun mere skulle sige eller jo det gjorde hun. dog så han ked ud a det. "er du ked?"spurgte hun så og smuttede helt hen til ham. mens hun stadig havde hovet let på skrå. og betraktede ham med lidt glade øjne. og lidt røde pga kulden. dog skælvede hun svagt da en kold vind ramte hende. dog nappede hun svagt efter vinden. eftersom den havde taget nongle sne fnug med sig. som hun jo elskede at jage.- hun var jo trods alt halvt ræv. når det kom til stykket.

[drago]

Drago nikket svagt og svagt med et lidt ked stemme " ja..det er jeg " han viste ikke om han skulle smile eller bar være som han var nu for det hadet virklige gjort ond stille satte han sig i sene og så på kat han gjor ikke noget han kunne se hun var blive smukker og ælder med tiden han så stille ned mod sit svær det var svært af og til drago så på sin hals kede og haet tænk sig af givd den til kat han sukket lige sår stille og lage hjovet lige sår stille på skå og så efter kat mund hun ville med ind nej han ville ikke før hun det var temlige svært af finde ud af hvad hun ville han så lidt ned igen og tænke sig længe om han noget arlidge af spøger om hun ville være hans for hun var bar stykket af og sår hadet han ikke todet de var sammen mere han så op mod hemlen " vågen går det med dig ellers " Drago vente blikt mod hinden igen han snavet af være tæt på hinden og det af trøste hinden vis hun var ked af det

[katabella]

Kat svarede ham ikke. men blev ved med at hoppe og bide efter snefnug mens hendes alt for løse tøj blafrede svagt omkring hende. hendes halse legede vildt med luften mens hun spreng rundt efter sne fnugende. så sukkede hun træt og lod sig falde på knæ ned i det kolde sne. dog nøs hun kort igen. og tørrede sig om næsten med et svagt smil på læberne. og kiggede så på ham og lagde hovet på skrå. "drago må ikke være ked a det. så bliver kat ked a det"peb hun svagt og lod sine øre hænge trist. mens hendes hale stoppede med et køre legesygt igennem sneen. så kiggede hun ned i jorden. og lignede seriøst en lille misser der var vild ked a det.

[drago]

drago så hun bliv ked af det sår han gik stille hen og samlet hinden op og nusset stille om hinden en stille tår kom ned af ham " jeg har sårn snavet dig " visket han blit til hinden stille og rolige støj han hånden hen over kat og nusset hindens hoved pund han sukket let han ville godt state på en frisk med hinden men det var lidt svært når man ikke kunne han lod sig stille trykke ind til hinden og nusset hinden " ville du med ind og få varmen " smilet han stille og rolige han lod en hånd gilde stille over hindens næse hun skulle ikke blive syg han ville have hun hadet det godt igen og ikke var sår ked af det lige som ham han snavet hinden jo bar hans lange røde hår skinde vildt

[katabella]

Kat nikkede vildt da han tilbød at lukke hende ind i varmen. for hun stod virkeligt og frøjs røven til. "jah det vil jeg da godt"sagde hun med et smil om læberne og tryggede sig let ind mod ham. og pustede svagt til hans røde hår. før hun fik viklet sig ud af hans dejlige varme kram. og ventede på han viste vej. for hun kunne ikke kende stedet mere. ikke så godt da. hun glemte jo ting meget hurtigt for tiden det var nok heller ikke så underligt. det var så længe siden hun havde været der. såh

[drago]

Drago bliv lidt mere Glad da han hørte hun ville med ind " jamen sår lad os komme ind i steden for af side her og fryse " han prikket til hinden lidt på snydes og gik hen for af tage i dør hon taget og åben det han stille satte han noget the over og noget brød vis hun nu skulle det var virklige til af se han hadet sanvet hinden han lage hovet på skå og sukket lige sår stille det var rat hun var her han ville tage sig godt af hinden nu " vågen har børen det " han smilet rolige til hinden og gik hen og satte sig ned i sofaen måske var det ikke en dum ide af det bar bliv de 4 han smilet rolige og ville ønske af hans far ikke hadet gjort det sårn han logget øjne og nød af være hos hinde igen

[katabella]

Kat fulgte stille efter ham. med et smil på læberne. og tænkte sig om "sidst jeg så dem. havde de det godt hos dem de bor hos"sagde hun og nikkede vildt glad for den familie ville tage sig af hendes børn. dog savnede hun dem hver dag men vidste. de skulle ha et hjem og det kunne hun ikke give dem i nu. måske om et par år men ikke lige nu hvor hun selv manglede et hjem, dog tog hun med det samme brødet og begyndte at gumle løs hun havde ikke spist i et par dage nu. så hun var enligt godt sulten når det kom til stykket. dog vidste hun godt hun burde gemme på det. men orkede ikke så hun åd bare det hele i store mundfulder. og sagde så med munden fuld af brød"mange tak for brød!" og var lykkelig som en lille killing fordi hun kunne spise det hele uden at skulle tænke på sine børn også sku ha.

[drago]

hmmm det var sår let vis du mangler et sted af bo kan du gøre det her hos mig " han smilet til hinden og lage hovet slef på skå han ville tage sig af hinden " jeg skal nok passe på jer " han smilet lige sår stille hun skulle ikke tænke på mad eller penge for han fik stade af sin far men han ville værken snakke med ham eller se ham han kunne gøre tinge self i stede for af lade det gå ud over ham Drago var blive tosset da han hadet op daget det stille gik han hen til Kermien og tænde den op sår der kunne komme noget varme på han vente sår til bage til kat og vente på et svar self om hun var 16 eller 17 år nu ville han godt finde sammen med hinden han sukket lidt og gik til bage for af hente noget syppe til dem drago stilled en skøl til kat hved borte med et galfe i

[katabella]

kat daskede hen og lagde sig foran pejsen for at få lidt af dens varme. før hun rejste sig op og gik hen til drago. og gav ham et kys på panden. og smilte så"jeg vil meget gerne bo her hos dig"sagde hun så og lagde hovet let på skrå mens hun smilte sit barnlige og glade smil. hun ville jo godt bo hos ham. så hendes børn kunne være sammen med hende mere end de allerede var. for hun så dem jo kun hver 4 uge når det kom til stykket. hun ville så gerne sige godmorgen til dem hver dag. og godnat. og søgre for der var mads nok på boret. og plads nok til dem bække. det kunne hun jo ikke klare alene lige nu. når hun ingengang kunne søgre for mad til sig selv. eller ly til sig selv i kulden.

[drago]

Drago rømdet lidt over hun kysset ham på panden hun kunne sove inde hos ham som i gammel dage mens ungern kunne sove her nede under i det andet rum han viste de ville få det godt her han skulle nok passe på dem som han atild gjor stille rajste han sig op og gik hen og krammet kat og støj hinde ned af rykken han var sår gald for hun ville være hos ham igen han kysset hinden self på panden og så gald på hinden " jeg har noget til dig " kom det lidt visken fra drago som hadet taget en hjerte fommet hals kede op af lommen der var rav inden i den det var rydt stille gav han den i hindens hånd og lage hovet stille ned i den lille hånd folk ville nok tro af drago og kat var skøre en 20 årte sammen med en 16 17 årte pige og hadet fammile Drago var lige gald han var nemlige meget gald for sin lille kat og det hadet virklige gjort ondt den gang vor hun stak af op til fliger gang