Det hårde liv i landet Felia

[ash]

Et køligt smil gled over Ash læber da Maiko selv sagde hun gik med frivilligt for så slap han for at lave større ballade bare for at få fat i hende. "Klogt valg min skønne" sagde han roligt og så efter hende da hun fik væk nok for at pakke, for det kunne jo gå udover hendes søster hvis hun gjorde nogen form for modstand, eftersom Tsukiko jo var i hans varetægt til at han kunne gøre med hende som han ville. Da forældrende spurgte om der var noget de kunne gøre for ham lod han et enkelt blik glide over moderen som om han overvejede noget med hende men rystede så på hovedet.

[maiko]

Der lod ikke til at være noget, så forældrene gik ind i stuen og satte sig ved bordet. Der var ikke et eneste spor af glæde i stuen. Kun lyden af gråd over at have mistet endnu en til ash. Men de havde ikke noget valg og kunne ikke andet end at græde for sig selv. Efter der var gået noget tid havde Maiko pakket færdigt. Hun tog hendes vigtigeste ting med som tøj og sager. Hun havde i kort tid overvejet at tage hendes sværd med, men det ville prinsen nok ikke tillade. Men hun overvejede dog at tage chancen. Hun havde pakket hendes ting sammen i en kasse. Hun tog sværdskeden, som havde noget snør bundet til sig, og tog det om hende. Derefter tog hun kassen og gik ud til stuen. "Jeg er klar til at gå nu" sagde hun. Forældrene hørte det og gik op af stolen og hen mod hende for at kramme hende farvel.

[ash]

Ash stod roligt og ventede på at Maiko ville blive færdig med at pakke selvom han var en smule utålmodig og lidt rastløs, fordi han foretrak at være ude i mørket i stedet for herinde i huset hvor der var lys og så det at han gerne ville hjem ad egentlig, bare så han ikke skulle spilde hele aftenen her i denne kedelige by.

[maiko]

Der gik et halvt minut før maiko gik ud til indgangen. Hun kunne se utilfredsheden på prinsens ansigt. "Utålmodig formoder jeg desto mer har jeg pakket færdig og er klar til at tage med dem. Men sværdet... tager jeg med mig. Den efterlader jeg ikke" sagde hun. Det stod tydeligt i hendes ansigt at hun mente at hun vil have den med. "Jeg har brugt en del fritid herhjemme på at træne med den. Men vær dog ikke bange for at jeg vil vende den skarpe ende mod dem" sagde hun kort efter.

[ash]

"Hvorfor skulle jeg være bange for dig?" spurgte han ligegyldigt for hun var jo kun en simpel lille pige der ikke kunne være særlig gammel mens han havde trænet i århundrede. Egentlig ville han ikke have hun skulle svare på det eftersom svaret ikke interessede ham da han gik mod døren ud så han igen kunne blive en del af natten som han godt kunne lide at være det, for der følte han sig stærk.

[maiko]

Et smil gled frem på maiko's læber hvorefter hun sagde "det tager jeg som et ja" inden hun gik med ham udenfor i det mørke nat. Hun lukkede døren efter sig og så sig omkring. "Hvorfor har de egentlig ønsket dem at have et par søskende som slaver?" spurgte hun af ren nysgerrighed og for sjovs skyld.

[ash]

"Jeg er ikke bange for dig, du er bare en simpel slavetøs der ikke har noget at skulle have sagt" sagde han koldt men med de ord havde han sådan set også svaret på hendes andet spørgsmål for han gad da ikke svare på noget når hun allerede fra start forsøgte at pisse ham af, det var da i hans hoved at han ville give tøsen videre lige så snart de kom hjem til slottet for hende her ville han ikke have.

[maiko]

"Jeg har ikke sagt noget om at de skulle eller burde være bange for mig" sagde hun sandfærdigt. Hun så på ham med halvåbne øjne og tænkte hvad der mon forgik oppe i prinsens hoved. Hun tænkte også på deres race. At de var tættere end han troede, for han regnede med at hun var et menneske. Derudover lod det ikke til at han direkte ville svare på hendes spørgsmål, så hun lod vær med at gentage det.

[ash]

Ash rullede irriteret med øjnene for hun var da lige så irriterne som hende den anden var det, alle de meningsløse spørgsmål som de ikke behøvede at vide på alligevel eftersom de bare skulle lystre ham eller hans mor, måske endda hans søster når hun gad at hundse rundt med folk. Måske var det alligevel en dum ide at han havde hentet endnu en slave, dog havde tøsen jo skønheden som hans mor sikkert ville sætte pris på.

[maiko]

Maiko gik hen mod prinsen, og stoppede op nogle få skridt væk. Hun så nysgerrigt på ham. Hun tænkte på om han mon var gået hertil på ben eller om han tog en form for transport da han var kongelig. Men blandt hendes tanker var der også tanken om at han på et tidspunkt forsvandt fra jorden og sad ved siden af hende i samme sekund. Så hun tænkte om det var måden han kom hertil på, men spurgte ikke.

[ash]

Ash stoppede op for han var kommet i tanke om at han egentlig gik i stedet for at tage den lette vej, hvilket fik ham til at se kort lige frem for der var langt til slottet og han gad da ikke gå hele vejen. Han rystede lidt på hovedet af sig selv inden han vendte om og så lidt på hende, som om han tænkte over om han virkelig skulle tage hende med, men nu havde hun da været stille i lidt tid så det kunne han vel godt, så han rakte hånden frem mod hende som tegn til at hun skulle tage den og komme hen til ham.

[maiko]

Maiko hævede kort hendes øjenbryn da prinsen rakte hans hånd ud til hende. Hun overvejede end ikke i et sekund før hun rakte hendes hånd ud og tog hans hånd. Hun stilte ikke spørgsmål ved at hun skulle tage hans hånd, men blev ganske enkelt stående og ventede på om han ville sige noget eller om der skulle ske noget.

[ash]

Ligesom før hvor Ash var forsvundet i en sort røgsky, så skete det igen men denne gang forsvandt hun sammen med ham og dukkede op foran porten indtil slottet. Hvilket bare sparede dem for en lang rejse tur og en masse tid, så hun kunne komme hurtigere i gang med det arbejde som hun skulle indtil hun kunne blive præsenteret for moderen.

[maiko]

Maiko blev overrasket da de kun få sekunder efter var et helt andet sted. Hun så porten som det første og måbede lidt. "Det er da utroligt at kunne rejse så langt på den måde" sagde hun og kunne ikke lade vær med at smile over at hun så slap for at gå den lange, lange vej til slottet. Hun så sig omkring og så omgivelserne. Hun var virkelig overrasket over det der lige var sket.

[ash]

"Det er noget af det nemme når man rejser i skygger" sagde han roligt og betragtede hende kort inden han gik forbi vagterne ind igennem porten for der var ikke vej grund til at stå og spilde tiden uden for når der var lige så mørkt inden for og så var der også en smule mere at lave derinde.