en goddag sammen

[Malika]

T: 23:00
O: kun Timmi
V: regen
S: en hule i den falden by


Malika lå i hendes og hendes bror seng. Hun lå og vent på ham så de kunne hygge sig sammen hun hade været til læge, og fik fjret det døde barn fra sin mave hun hade nu midste 2 børn og lægeren hade gjore at hun nok aldrig ville kunne får børe igen

[timmi]

Timmi viste godt af hun skulle ha fjernte Barten for hun var forsvag men han var ved af vær træt af hun skulle komme til skade hlle tiden han var sår træt af det helle af han lige sår godt kunne flade om om dø sår aldt ville kunne vær stille og rolige men det sage han self ikke det var som om hun selt ikke holdet af ham på den måde han som fra staten han stille vogent Timme og så lidt op i løfte hun gor ting uden af snakke med ham om det han var sur inde i men han sage ikke noget

[Malika]

Malika kunne følde hvad han føldet og bliv kad ef det. Han forstod ikke noget som helst hvordan skulle han også kunne det, når han ikke viste hvordan det var at være hende og at være så køn som hun var. Hun lå med ryggen til ham og inoret ham vis han ville snakke skulle hans selv starte. De hade bor sammen i nogen månden men i de sidste 3-4 uger hade se ikke talt med hinanden, Da han behalden hende som et lille barn som indet måtte overhovedt

[timmi]

TImme var ved af blive irtert han rajste sig stille fra sengen og så lidt ned i gulvet lidt han kunne mærke af han stade var raks løs self om han var i var ulve form for leden kunne han næsten ikke komme til bage hun hadet vist ikke den føsle han sukket svagt det at vær smuk var lige meget for ham hun kunne self sige nej eller ikke noget han behanldet hinne kun sårn for de han viste noget om det hun var stade kun 16 år gammel og vis hun så sårn på det ville han ikke stå i vejen for hinne mere det gjor dupt ondt i ham af hun ikke ville snakke med ham men vis hun hadet det sårn fint Timme raste sig stille fra sengen og fik noget tøj på for af gå lidt ud han satte sig ved en søg og siterte ud

[Malika]

Malika stod op og tog tøj på. Og laver morgenmad til ham men ikke til sig selv hun hade ikke spist ret meget i de 3-4 uger, de ikke hade snakke sammen hun satte maden på bordet og kladt på ham. Med en ligeglas og trist tone hun satte sig i en stol han for stod ikke hvorfor hun hade det sådan, hun ville ikke komme til skade men der skete bare fra tid til anden hun hade slet ikke lyst til at blive her mere. Da han opførte sig som hendes far han bestemme hvor når hun skulle i seng og hvad tid hun skulle være hjemme på

[timmi]

han hadet arlige set hinne som et barn overhovet og han ville da heller ikke bestemme over hine overhovet han bliv sår sur af han kaste en sten ud i vandet vis hun ville af med ham sår skulle hun bar sige til han forstod ude mærket godt vad der skete hun skubbet ham væk lige som sig far og mor gjor han hørte Hinde kale han raste sig og puste ud og gik ind i for af sætte sig men han spiste ikke noget han gjor det ikke sår længe hun ikke gor det men en eller to spise ske fulde to han dag han over vajet virklige af tage væk her fra vis hun var sår hammer lige glad han raste sig stille " tak for mad " sagen han lige glad igen og gik hen for af tage talaken og sette sig ind på sit værlse for af græde lidt han ville ikke vise af han var ked af det men det var han inde i han var ked af det helle han var ked af hun skulle ha det sårn som hun hadet det nu han viste ikke vad han skulle gøre mere han hadet prøvet aldt men hun bliv mere og mere tirs

[Malika]

Malika brød ud i gråde. Hun ville slet ikke af med ham men han opføret sig underliget lige siden nemo hade været her, hun kunne mærket at hun måtte forlade ham måske for altid eller bare noget timer. Hun gik ind og sadge farvel da hun ville gå en tur for at sammen sig lidt men hun følde at, han ikke elsker hende mere og ville heller har en med en beder figur lige som nemo hade. Hun var ikke som ander piget på sin alder de var 1,67 cm og vejet 57-60 kg men hun var kun, 1,45 cm og vejet kun 45 kg og det var der ingen mand skulle ville har

[timmi]

Da han ssøster kom ind og sage farvle løb han hurtit ud til hinden og krammet hinden bag fra " du må ikke gå jeg vilel have du bliver sammen med mig jeg føler mig sår af lenne uden dig " han grad og man kunne høre han mente det " jeg todet ikke du elsket mig mere " sukket han i lidt gråd stille lage han hovet ind til hidnens hals " jeg ville ikke miste dig du er arlt for mig men jeg har bug for dig og jeg ville ikke se dig lide det er der for jeg har værte sår meget over dig " visket han stille " jeg elsker dig jo " tåren låb ned af ham ned ned af Malikas skuller og ned mod hindens bryst

[Malika]

" storebror du har forander sig lige siden nemo var hjemme hos os Jeg trot at du ville ha en med nomal højet og væget og det her jeg slet ikke, og jeg vil bare gå en tur for at sammen mig lidt " sagde malika. men hun kunne slet ikke får sig selv til at gå fra ham nu tåren trille ned af hendes kinder, hun vendt sig om og holdt ham ind til sig hun viste at deres kærlighed var æget. men var de også der når det kom til stykket

[timmi]

han grad virklige meget han kysset hinden på kinden " nej tosse det er dig jeg kun ville have " svagt han " det er kun dig " han krammet hinden ind til sig " du har gjort sår mange ting ude af snakke med mig om det også lige som det med du ikke kan få børn det kunne vi have snakket om " en tår kom ned af ham " jeg sage vi måtte være sammen om det her forstå du det nu søs " han grad " jeg kan ikke klar det af lene " han trykket hinde helt ind til sig han ville virklige godt tæt på sin søster igen men det var svært han støj hinden ned af rykken " det er kun dig jeg elsker søs " visket han stille med huklen

[Malika]

" bror jeg jeg ååh lige meget men jeg vil bare ned til søen lidt for at tænet ting i gemmen " græde malika og lod ham holde hende så tæt han ville. Men hun kunne bare ikke gå fra ham det var ham hun elsker alder mest, men hun følde sig overflødig og som en parasit på ham inder hun gjore var godt. Nok til ham hendes kræfte fikhun ikke en gang lov til at prøve før han sagde nej

[timmi]

timme smilet og støj hinde over kinden " vis nu du har lyst kan vi prøve af syger de krafter vi har sammen " sag han og så ind i hinden øjene nu lød han som sig self igen nu vor han viste af der ikke var ander hos hinden ind ham og kun ham han ville med i søen " må din bor komme med ned til søne " kom det stille fra ham og spaket lidt ned i jorden han smilet sødt til sin søster og håbet på det beste han holdet bar om hinden og kysset hindens mund og snavet hinden med tyngen lige sår stille

[Malika]

Malika kunne slet ikke undvære sin bror mere " okey men ikke noget med at kilde mig okey så må du godt komme med ned til søen 2 sagde malika og kysset ham let på munden hun så ind i hans øjne og så noget som det ikke skulle være det hun trak sig lidt væk ikke fordi hun hadet ham men han holdt noget skjulet for hende og det kunne hun se og mærke på ham hendes øjne var urolige for hvad det kunne være

[timmi]

vad er der " svagt han stille han hadet igen foradgien kune gælde ikke sog eller noget han smilet stille " og oki skal nok prøve på at lade vær med af kille dig søs" han smilet og to hindens hånd og gik ned til sønen igen han viste ikke vad hun hadet set for han holdet ikke noget sjuldt for hinne over hovet han smilet bar og kysset hinden på kinden " bar os to " svagt han svadt da de nærmet sig søne to han aldt tøjet af og hoppet i han smilet stille op til sin søster og vente på hun ville komme i " kom nu i søs det er skønt "

[Malika]

" bror du ved godt at jeg ikke han svømme som du kan " sagde malika. Og satte sig under et træ og så på ham hun så så fjern ud da hun kunne luget noget, i det sammen for hun op og snuste rundt omkring for at fiden kilden til den luget jo tæt på jo mere luget det. Hun stoppe op og så ned i en hule der var noget det nede i, men hvad kunne hun ikke siger med sikke hende medet var ikke noget godt da hun hørte. En knurren der nede fra hun løb tilbage i mod søen i det sammen kom den faren efter hende