|
Post by Mimi Claire Poussière on Aug 11, 2010 13:20:07 GMT -5
Mimi kunne ikke lagde vær med at komme med et opgivende suk da han bekræftede overfor hende at det var ham, som havde fået kuglen til at forsvinde og dog, så brude det ikke komme bag på hende efter hendes fornemmelsen omkring hvad for en race han tilhørte. Men lige at hun var meget svingende i hendes humør var ikke noget, som hun var bevist omkring på og dog, så vidste hun bare at de sidste par dage for hende havde ikke været særlige gode hvilke også havde taget en del på hendes humør. Men lige hvad der var grundlaget for at han havde valgt at kuglen skulle forsvinder mens den stadig var i hendes hænder var også noget af det, som hun var uviden omkring og hun valgte egentligt blot at vende sig om for at komme over til træet hvor hun havde hendes ting uden at sige så meget, som et eneste ord. Men da hun var kommet hentil træet og havde samlede hendes våde underkjole op så kunne hun ikke dy sig fra at vende sig om imod ham "Du morer dig vist virkeligt med at grin med andre!" var det eneste, som røg udover hendes læber mens hendes dybe, klare blå øjne var kolde, som issen på bjerg top. Men da hun havde sagt det, som hun ville så begyndte hun at gå sin vej og dog, så et eller andet steder inders inden vidste hun godt at det ikke var fair af hende at lagde hendes humørsvingere gå udover ham.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Aug 11, 2010 13:26:20 GMT -5
gab så roligt på hende for han ville jo ikke holde hende tilbage hvis hun ikke selv ville være her "Egentlig ikke, men du så sød ud da du var lettere forvirret" sagde han roligt for han havde det ikke særlig godt med at lave sjov med andre, sådan var han jo ikke for han var normalt den der holdt med den der blev gjort nar af medmindre det var en der virkelig havde pisset ham af for så kunne han godt selv finde på at være ond ved folk men så skulle han også være virkelig sur. Og så det med hun så sød ud da hun var forvirret mente han jo selv for det var hun men nok ikke noget han skulle have sagt til hende.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Aug 11, 2010 14:01:57 GMT -5
Det var nok en god ting at han ikke var kommet hen for at stoppe hende ved at tage fat i hende eller stille sig foran hende på grund af så ville det nok havde endt med at hun havde forsøgt at slå ud efter ham. Men hans ord fik hende til at stoppe helt op og vende sig om imod ham igen med øjne der var så kolde at de kunne få selv den varmste dag til at virke iskold "Hvad var det lige du sagde omkring mig !?!" spurgte hun hårdt og koldt mens der var først der at hun blev klar over at hun havde udvise noget overfor en, som hun ikke stolede eller kendt noget til og hun plejede ellers altid at været utrolig forsigt med at udvise nogle, som helst af hendes følelser overfor andre. Men det at hun havde gjort det lagde blot mere brænde på det blå af vrede, som brændte indeni hende og dog, så var det mest på hende selv at hun var vred på grund af hun havde snækede hendes murer overfor en anden hvilke var noget, som hun ellers havde lovet sig selv at hun aldrig ville gøre. Men der var tydelige tegn på at hun var ved at blive godt vred foruden hendes øjne virkede, som is og en af de andre tegn var måden, som hun knyttede hendes hånd der holdte omkring hendes underkjole på grund af hendes knorer var næsten helt hvide ligesom de også var på den anden hånd, som også var knyttede hårdt sammen.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Aug 11, 2010 14:06:06 GMT -5
Gab så roligt på hende for han var ikke ligefrem bange for hende og dog så undrede han sig lidt over hun blev sur over han havde givet hende et mindre kompliment på hans egen underlige måde "Det var et kompliment" svarede han roligt for ikke at skulle gentage sig selv igen, han kendte jo ikke noget til hende så det var lidt svært at tyde hvilken slags person hun var udover hun så udover at have temperament hvilket jo altid var godt hvis man kunne styre sig, hvilket Gab ikke selv kunne.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Aug 11, 2010 14:22:56 GMT -5
Hvis Mimi havde tænke over det så havde hun nok godt vidst at det var et kompliment han havde givet hende og dog, så havde hun ikke gjort det hvilke også var derfor hans kommetar omkring at det havde været det lød helt forkert oppe i hendes hoved. Men hun gik med hurtigt skidt over imod ham mens der ikke rigtig var en eneste tanke i hendes sind og uden at hun tænke over det havde hævet hendes hånd da hun var nåede til ham for at den skulle havde lov til at ramme hans kind "Vor du lige på at klade mig for sød igen eller fortælle nogle omkring at jeg har været forvirret" snerrede hun af ham og hvis der var en ting, som hun aldrig havde været godt til at gøre så var det at styrre sig når hun blev godt vred hvilke hun var i det øjeblik. Men det at hun var det var også nok derfor hun slet ikke hørte at der var en, som råbte hendes navn et godt stykke fra dem inden i skoven.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Aug 11, 2010 14:30:08 GMT -5
Gab havde afveget hendes hånd ved at slå den væk for lidt havde han da lært under sin træning som kriger, det hans forældre gerne så han blev en skønne dag så han trænede for det meste når han var hjemme selvom han ikke gad det og var doven, hvilket gjorde at meget af tiden fik han lov at være for sig selv og bare læse de bøger han nu havde lyst til. "Og hvem forventede du lige jeg ville sige noget til?" spurgte han roligt selvom hans øjne var en smule undrende sammen med en smule kolde for han havde jo ikke rigtigt nogen venner og han kendte ikke ligefrem til hvem hun var, så hvem kunne han overhovedet sladre til? udover det han ikke sladrede til folk om nogen.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Aug 11, 2010 14:42:36 GMT -5
Det at han afvigede hendes slag ved at slå hendes hånd væk var bestemt noget, som lagde endnu mere brænde under det blå, som brændt indeni hende og dog, så vidste hun intet omkring ham eller hvordan tingene var når han var hjemme. "Det ved jeg sku ikke og hvis.." begyndte hun at svare igen og dog, så stoppede hun midt i sætningen på grund af hendes opmærksomhed blev fanget af råben inden fra skoven af. Men Mimi genkendte hurtigt den unge pige stemme, som råbte hvilke også var derfor hun valgt at lagde Gabriel være efter at hun havde gået lige forbi ham og ind i skoven mens hun forsøgte at lytte efter hvor stemmen kom fra. Men lige at Gabriel ikke var en af dem, som sladre var nok noget af det, som lå hende langt fra sinde og ligesom hun heller vidste hvad han havde af venner eller ikke havde af venner. Men hvis der var et køn, som Mimi intet tillid havde til så var det nok han-kønnet og det havde nok også lidt at gøre med måden, som hun reagere eller retter sagt overreagere på overfor Gabriel.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Aug 11, 2010 14:46:11 GMT -5
Gab så lidt efter hende men trak så lidt ligegyldigt på skuldrene og satte sig ned til vandkanten hvor han så nu på den mørke sø for solen kæmpede stadig med at skinne men den tabte kampen lidt efter lidt og det var der jo ikke noget at gøre ved, sådan var dagene jo det startede med mørke og sådan sluttede det jo også hver dag, selvom solen kæmpede meget af tiden for at lyse landene op. Han så roligt på søen selvom han snart burde lave et bål eller vænne næsen hjem ad, udover den sidste del gad han ikke rigtigt.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Aug 11, 2010 16:49:51 GMT -5
Egnetligt hvad Gab fortog sig efter at hun havde gået forbi ham var ikke noget, som hun tænke over på grund af det havde nemlig ikke taget Mimi særlig lang tid omkring at finde kilden til råben efter hendes navn hvilke var Jennifer, som nok også var den eneste, som Mimi rigtig havde lukkede helt ind til sig igennem de sidste mange år hvilke bunde i at Jennifers og Mimis historie kunne minde en del omkring hinanden. Men det endte med at Mimi tog Jennifer med hjem til sig på grund af Jennifers far havde været efter hende igen og det var en ting, som Mimi ikke brød omkring på grund af hun så lidt Jennifer, som hendes lillesøster.
En uge senere
Som, tiden havde gået siden Mimis møde med ilddæmonen ved søen så havde hun så småt begyndt at glemme alt omkring hvad der var sket den aften og det bunde i at hun slet ikke havde tid til at tænke over det. Da der havde sket så meget og det havde endt med at lykkes Mimi at få fat på nogle, som hun kendte samt der skyldte hende en tjernste. Men Mimi havde snakkede frem og tilbage med Jennifer omkring at Mimi havde fundet et sted ude på landet hvor Jennifer ville kunne være i fred samt blive passede rigtig godt på og det havde Jennifer indvijlede i at gå med til. Men dagen før at Jennifer skulle afsted så havde begge piger taget ned til søen for at slappe af efter at de havde bestilt et værelse oppe på kroen out. Men Mimi havde sat sig opad det gamle eg træ hvor fra at hun havde en god udsigt over søen og Jennifer havde lagt sig med hendes hoved nede i Mimis stød mens hun lyttede til at Mimi læste op for hende selvom det efterhånden var en meget slid samt gamle bog, som Mimi holdte i hendes ene hånd mens den anden fraværende strøg igennem Jennifer brune hår.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Aug 12, 2010 10:28:52 GMT -5
Det havde først været sent om natten da Gab var gået hjem, og hele ugen havde han bare passet sit arbejde, trænet og underholdt sin søster når han ikke havde forsøgt at undgå hende og hendes evige plagsomhed, men det var der jo ikke noget at gøre så meget ved. Så endnu en gang var han på vej til arbejde men der var stadig nogle timer endnu så han havde gået igennem skoven for at slappe af inden arbejdet begyndte, hvilket havde fået ham til at gå ned omkring søen, for den kunne han nu godt lide at være ved, der var sådan en dejlig ro og selv episoden for en uge side var egentlig glemt for livet havde forsat som det altid havde gjort.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Aug 12, 2010 10:46:19 GMT -5
Lige at der var andre, som var på vej ned til søen var noget af det, som lå fjernse fra Mimis sind mens hun sad og læste op for Jennifer. Men da Mimi havde læst i noget tid så kiggede hun ned på Jennifer, som var faldet i søvn hvilke blot fik Mimi til at smile et mildt smil inden at hun igen vendt hendes opmærksomhed tilbage til bogen igen og dog, så denne gang læste hun ikke højt selvom Mimi egentligt kunne den bog udenad. Men selvom der havde sket så meget i Mimis liv den sidste uge så havde det ikke ændre på at hun havde glemt hvad der havde været sket den sidste gang hun havde været nede ved søen og egentligt så havde hun haft lidt dårlig samvidighed omkring det selvom hun dog, ikke havde brudt sig omkring at blive gjort grin med. Men lige hvad der var sket i Gabs liv den sidste uge vidste Mimi intet omkring og det var ligesom hun heller ikke engang vidste hvad han hed.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Aug 12, 2010 10:53:13 GMT -5
Gab var efterhånden nået ned til søen og kom igennem træerne ud til søen, hvor han kort så op mens han stoppede op så han bedre kunne se op på himlen inden han så kort ned uden at ligge mærke til noget mens han satte sig ned inden han lagde sig med hænderne bag hovedet før han igen så op på himlen og så nogle få fugle flyve forbi oppe ved skyerne, så han lå lidt at tænkte på hvordan det ville være at flyve men det var jo sikkert ikke noget han ville opleve så han tænkte ikke lang tid over det men lod tankerne køre videre til hvad der mon ville ske når han skulle arbejde.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Aug 12, 2010 11:30:01 GMT -5
Hvis det ikke havde været for at Mimi havde været så optaget af hendes bog så havde hun nok opdaget at Gabriel var kommet ned til søen og dog, så da hun havde læst noget mere så ville hun lige se udover søen. Men da hun kiggede rundt så opdaget hun at fyren fra sidste gang hun havde været ved søen var ankommet og egentligt så bed hun let i underlæben mens hun overvejede om hun skulle tage kontak til ham eller ej. Men det endte med at hun så sig rundt omkring for at få øje på en sten, som hun ville kaste over imod det sted hvor han sad til synelagde i sin egen verden og da hun havde fået fat på en lille sten så rode hun kort rundt i den taske, som hun havde med for at finde et lille stykke parpir samt noget at skrive med. Men da hun havde fundet det iblandt det mad, som hende og Jennifer havde pakkede om morgen så skrev hun undskyld ned på parpiret inden at hun bandt det omkring stenen med et lille stykke reb. Men da hun havde gjort det så kiggede hun hen imod Gab igen og kastede stenen over imod stedet hvor han var og hun kiggede kort efter stenen, som havde bane over imod ham selvom hun dog ikke nåede at se hvor den landet på grund af Jennifer vågne op for at hører om hun havde sovet langt tid hvilke fik Mimi til at komme med et kort lille grin inden at hun svare at det havde Jennifer ikke.
|
|
gabriel
Full Member
Jeg elsker frem for hader selvom det ikke virker s?dan
Posts: 117
|
Post by gabriel on Aug 12, 2010 11:45:15 GMT -5
Gab lå i sin egen lille verden så han havde ikke registeret nogen form for bevægelser længere væk, for han lå og kiggede på himlen hvor han forsøgte at gætte sig til hvad der ville ske, måske de sædvanelige slagsmål når folk blev fulde og så alle de ensomme sjæle som søgte ind i krogenes mørke for at være alene. Han lå roligt for sig selv og opdagede forsent stenen der havde retning imod ham så den ramt ham midt i panden, noget der fik ham til at sætte sig op og tage sig det sted hvor den havde ramt "Av for pokker" mumlede han for sig selv og så først på sengen og tog den i hans hånd hvor han undersøgte den og så den lille seddel med et undskyld på, noget der fik ham til at se rundt og opdage de 2 tøser der sad på den anden side, han genkendte den ene som tøsen der havde et vældigt temperament. Han ømmede sin pande lidt igen som han så på dem og ventede til han fik kort kontakt med mimi som han nikkede kort til som undskyldningen var accepteret.
|
|
|
Post by Mimi Claire Poussière on Aug 12, 2010 12:23:26 GMT -5
Lige i første omgang så havde Mimi ikke opdaget at stenen havde ramt Gabriel og det havde bestemt ikke være hendes mening at den skulle det. Men da hun kiggede over imod ham så opdaget hun at han ømmede hans panden hvilke fik hende til at tro at hun havde ramt ham og dog, så uden at hun tænke videre over det så mumlede hun "Sh*t" og dog, så var hun lettede over at han godtog hendes undskylding hvilke var det hans nik betød gik hun ud fra. Men dog, så havde Jennifer godt hørt Mimis mumlen og den lille brun håret pige på de 10 år kiggede rundt før at hun fik øje på Gabriel. Men da Jennifer havde fået øje på Gabriel så kiggede hun kort på Mimi og dog, så sagde Jennifer ikke noget før at rejste sig op inden at hun begyndte at gå over til Gabriel hvilke fik Mimi til at spørge "Jen, hvor skal du hen ?" Men Jennifer, som var nåede et lille stykke fra Mimi vendte sig om og sendte Mimi et skævt smil "Jeg skal lige spørge din ven omkring noget" svaret Jennifer inden at hun satte i små løb over imod Gabriel på grund af så vidste hun at Mimi ikke nåede at kunne stoppe hende. Men Mimi blev kort forvirret over hvad det var Jennifer havde sagt og alligevel så lagde Mimi ret hurtigt to og to sammen hvilke blot fik hende lyst til at finde en sten, som hun kunne gemme sig under på grund af hun kendte intet til Gabriel, som Jennifer åbenbart troede der var Mimis ven. Men da Jennifer var nåede over til Gabriel så kiggede hun nysgerrig på ham "Fister, du skulle vel ikke havde lyst til at komme over til os ?" spurgte hun smilende og i hendes barne sind så var det mærkeligt at Gabriel og Mimi sad så langt fra hinanden hvis de var venner hvilke var det, som Jennifer troede at de var for hvorfor skulle Mimi ellers reagere på den måde, som hun gjorder ?
|
|