Time to rest

[Malika]

Malika bed smerten i sig. Det gjore meget ondt sådan et slangebid og så lige i hendes ømmeste ben, det var ikke så smart at hade et slangebid vis man ikke var imun over for den gift

[nemo]

Det gift og blod Nemo gik suget ud spyttede hun væk inden hun igen begyndte at suge resterne ud for at være sikker på at det meste var væk eller hun troede på at alt nærmest var væk da hun spyttede det ud for anden gang. "Nu må vi se om der er mere" sagde hun roligt inden hun igen spyttede væk fra dem for gift smagte nu aldrig godt selvom blodet da havde hjulpet.

[Malika]

Malika nikke svagt. Hun lag benet ned i græsset og så på såren det var ikke mere gift i dem men ømme var de stadig væk, hun fandet en lille pind og sad med den ind i ilden hun sad og så på den smukke ild. Som danset rundt inde i bålet

[nemo]

Nemo satte sig ned på røven igen og så ind i ilden med et lidt fjernt blik selvom øjnene var vilde men hun kunne jo ikke gøre noget ved det. "Ved jeg egentlig hvad du hedder?" sagde hun efter noget tid men hun kunne egentlig ikke huske om de havde præsenteret sig for hinanden.

[Malika]

" malika " sagde Malika stille. Hun hade ild i pinden og lod ilden rør slangerbidet som så ud til at lukke sig, sammen på grund af varmen fra ilden malika kunne mærke smerten men sagde ikke er ord. Da såret var ved ar lukke sig sammen ved hjælp af ilden

[nemo]

"Fair nok" sagde hun roligt for nu vidste hun det da selvom hun nok glemte det på et eller andet tidspunkt, sådan noget skete gerne lige efter hun havde forladt en person så var det ikke altid deres navn blev i hendes hoved.

[Malika]

malika smed pinden ind i ilden. og så ned på slangerbidt som var lukke sammen hun tog nogen urte og lag, på bidet og bandt et stykke stof omkring bidt og sagde ikke noget hun kunne. mærke at urten trak den sidste smule gift ud af hendes ben

[nemo]

Nemo så roligt på den dansende ild, selvom hun kedede sig voldsomt for pigen snakkede jo sjældent, græd for det meste kun eller var fjern så hun fattede egentlig ikke hvorfor hun havde sagt hun ville passe på hende resten af natten.

[Malika]

Malika sad og sang for sig selv. Hun var ikke mere bange og var trug og glad sådan hade ingen set, hende i meget lange tid men hun hade det fint og hade en anden en og snakke med. End sin storebror selv om at hende bror var hendes et og alt

[nemo]

Tøsen kedede stadig Nemo så hun lagde sig ned på siden men med ryggen til hende i et mindre forsøg på at sove, noget hun normalt kun gjorde når hun virkelig kede sig ligesom nu, dog lå hun hele tiden og lyttede til alt andet end sangen selvom det var ret svært men tøsen stoppede jo aldrig med at synge eller græde.

[Malika]

Malika stoppe med at synge. Hun var træt og lag sig ned for at sove lige hun hade en lange dag foran sig i morgen, hun puste svaget og faldt i søven efter nogen tid sov malika meget tunget. Så tunget at ingen ville kunne vække hende

[nemo]

Nemo vågnede lidt da hun kunne høre Malika var faldet i søvn, så hun satte sig op igen for nu var der fred til at hun kunne se på ilden og lytte til skovens lyde så hun var forbedret på om nogen ville komme, men som timerne gik virkede der ikke til at der kom nogen.

[Malika]

Malika sv tunget og godt. så hun ville indet høre eller mærke vis det kom nogen det var en bivirkning efter bedøvlsen, hun hade får tidliget i dag eller i går men ellers hade hun det findt

[nemo]

Nemo sad roligt og pillede et græs strå i stykker når hun ikke lige lagde noget mere brænde på bålet så de hele tiden havde varme og en smule lys hvis Malika skulle gå hen og vågne, selvom Nemo nu ikke lige ville have det eftersom tøsen jo kun græd eller sang hele tiden.

[Malika]

Malika sov tunget og vånge ikke før om morgen. Da hun var så træt og øm hun hade flere sår end nogen siden før i sit liv, men ellers var hun sund,rask og glad for livet hun hade sammen med sin bror. og de hade altid kunne snakke med hinanden om alt