|
Post by nemo on Jul 23, 2010 15:56:54 GMT -5
Det var tidligt på dagen, klokken var ikke en gang 12 men solen skinnede og varmede godt så det var nærmest for varmt til at lave noget som helst men det kunne man godt for ind i mellem kom der en dejlig kølig brise, så det var ganske behageligt at være der i skyggen. Naturen var vågen for man kunne høre fuglene synge oppe i træerne og en lidt doven skikkelse havde plantet sig på en tyk gren nær en lysning med en lille bæk, denne skikkelse hed Nemo som hun bare lå og dovnede og lyttede til bækken der lød som et mindre vandfald, der gjorde hun kunne slappe af nu hvor hun ikke skulle gøre noget som helst men bare ville på opdagelse udover det hun mente det var lidt for varmt så hun tilbragte meget af dagen på den gren hun havde sovet på om natten også, for hun kunne ikke tage hjem da hun ikke rigtigt have noget og egentlig havde brug for at være en del alene. Den lange sortelæder jakke hang på en gren over hendes hoved så den var stadig godt skjult ligesom hun selv var med den sorte top og de sorte bukser, dog havde hun bare tæer så hun kunne lukke bare lidt af varmen ud.
|
|
|
Post by Byakko on Jul 23, 2010 16:18:43 GMT -5
Byakko var på flugt fra nogle lejesoldater han havde forsøgte at dræbe deres leder men han blev fanget lige før han skulle dræbe ham og de sidste nogle måneder havde de forsøgt at få ham til at sige hvem der havde betalt ham for at dræbe deres leder men han holdte sin mund og for nogle timer siden var han kommet fri og dræbt deres leder og han var ved at være træt
|
|
|
Post by nemo on Jul 23, 2010 16:21:15 GMT -5
Nemo hang og dovnede på hendes gren med lukket øjne for hun gad ikke rigtigt noget, som hun kort fugtede læberne for hun var egentlig tørstig og det hjalp jo ikke særlig meget at bækken lige i nærheden rislede og lød så kølig, men der var simpelthen for langt ind til midten af lysningen hvor den var, så hun forsøgte bare at sove videre selvom hun stadig var på vagt overfor alt i nærheden.
|
|
|
Post by Byakko on Jul 24, 2010 6:05:39 GMT -5
Byakko kom til en bæk og tænkte sig hurtigt om med hvad han kunne se to ting han kunne gøre et hoppe i vandet og blive til noget lille eller blive fanget igen og blive dræbt så det var ikke svært for ham at vælge lige før han hoppede i vandet kom der en af lejesoldater og skudt efter ham med en bue og han blev ramt i ryggen ikke langt væk fra hans ene lunge men han hoppede og landet i vandet og blev til en kat og lukkede sine øjne han var bare så træt og faldt i søvn
|
|
|
Post by nemo on Jul 24, 2010 6:12:36 GMT -5
Nemo vågnede lidt overrasket op da vinden havde båret byakkos duft med sig og så lyden af en pil der blev affyret for hun havde lige lagt og halvsovet så hun vågnede undrende op og så i retningen af pladasken der havde lydt. Hun sad lidt og kiggede inden hun hoppede ned fra sin gren med en kniv klar i hånden som hun gik tættere på bækken, hun så lejesoldaten der gjorde klar til at skyde efter hende i den tro at det nok havde været byakko der havde forvandlet sig, så hun kastede kniven om ramte ham i brystet så han faldt om inden hun gik hen til bækken og så undrende ned i den for hun havde jo hårdt et plask så hun undrende sig over om det måske havde været byakko for hun havde jo kunne dufte ham men da hun så katten nede i vandet fiskede hun den hurtigt op i hendes skød og lyttede til om den stadig trak vejret før hun kiggede på såret.
|
|
|
Post by Byakko on Jul 24, 2010 6:57:58 GMT -5
Byakko trak vejret meget lidt han kunne ikke mærke noget som helst udover hans sår og mest sit ene øje eller hvor hans ene øje var en gang så han trak vejret og lå næsten helt stille
|
|
|
Post by nemo on Jul 24, 2010 7:04:26 GMT -5
Nemo rejste sig med ham i favnen og gik ind mellem træerne igen hvor hun igen satte sig og begyndte at ordne hans sår, forbandt ham så godt hun kunne ved at rive noget af hendes top som hun brugte til at binde om ham. "byakko vågne" sagde hun lokkende for at se om det kunne vække ham.
|
|
|
Post by Byakko on Jul 24, 2010 7:24:27 GMT -5
Byakko bevægede sig lidt da han hørte hendes stemme og åbnede sit ene øje og sagde "gud ... inde" og faldt i søvn igen nu havde han ikke mere energi tilbage til at gøre noget
|
|
|
Post by nemo on Jul 24, 2010 7:30:34 GMT -5
Nemo kiggede lidt på hans øje nu hvor hun havde gjort det bedste for at lappe hans ryg sammen men der var ikke rigtigt noget hun kunne gøre med øjet. Hun lænede sig op af træet med ham i favnen så han kunne sove for der var ikke så meget andet hun kunne gøre. Hun begyndte at nynne en vuggevise for ham.
|
|
|
Post by Byakko on Jul 24, 2010 7:49:38 GMT -5
Byakko lå helt roligt i nogle timer og vågnede og så op på hende og sagde "hej gud ... inde er ... jeg død ... og kom ... me i ... himlen" og smilede lidt og lagde sig tilrette i hendes favn
|
|
|
Post by nemo on Jul 24, 2010 7:52:13 GMT -5
Nemo havde nynnet i lang tid indtil hun selv var blundet hen så da han vågnede og bevægede sig vågnede hun selv og så roligt ned på ham med et sødt smil "Hey min konge, du er stadig på jorden" sagde hun stille og roligt som hun lod ham gøre hvad han ville.
|
|
|
Post by Byakko on Jul 24, 2010 8:16:20 GMT -5
Han grinede lidt og sagde "ja det ... kan jeg ... mærke gudinde ... hvad med ... lejesoldater" og prøvede at skifte udseende men han havde ikke energi til det så hans pels bevægede sig lidt og ikke andet
|
|
|
Post by nemo on Jul 24, 2010 8:22:19 GMT -5
"Bare rolig der er ikke nogen i nærheden" svarede hun roligt og strøg ham blidt over pelsen "Du skal slappe af, jeg skal nok passe på dig". Hendes stemme var mere blid ligesom hendes smil.
|
|
|
Post by Byakko on Jul 24, 2010 8:33:09 GMT -5
"nej jeg ... vil passe på ... dig gudinde" sagde han mens han hoppede ud fra hendes arme og gik lidt og faldt sammen og sagde lidt drillende "jeg har ... ikke fået ... alt de ... her småt ... bider for ... at du ... skulle passe ... mig"
|
|
|
Post by nemo on Jul 24, 2010 8:36:35 GMT -5
Nemo rystede lidt opgivende på hovedet som han sprang ud af hendes favn, hvilket fik hende til at rejse sig og gik hen for at samle ham op igen. "Du tænker for meget slap af" sagde hun roligt dog en del bestemt for hun kunne da nok passe på ham, bare til han kom til krafter igen.
|
|