Køkkentjans

[drago]

drago banket stille på og åbet døren han lage hovet lidt på skå da han så af dime stod i vindurte han så lidt rund hun hadet dag ikke sår meget han skukket lidt og ville gå over til henene men lod vær der var noget for hun så ud til ikke af ville forstyres men af lige velle tøven lage han en hånd på hendens skuller " er du oki Demi " hans træk var lidt tøven for han viste ikke om han måtte vær der det var lidt svært af vær sår tæt på en pige når hun var slave han sukket lige sår stille og så ned

[Demi]

Hun fik et chok da han lagde en hånd på hendes skulder, hun vendte sig om imod ham, havde godt vist at han var kommet ind, men det overraskede hende alligevel at han var så tæt på hende. Hun veg lidt tilbage fra ham, tydeligvis lidt nervøs og urolig omkring at have ham inde på sit værelse. "Jeg er okay, men hvad laver De herinde?" spurgte hun stille, tydeligt nervøs omkring hvad hun skulle gøre. Hun havde ingen anelse om hvad hun skulle gøre, hun vidste ikke en gang om hun skulle sige noget længere. Hvorfor var han her? Hvorfor var han overhoved kommet her?

[drago]

drago bliv lidt overrakset og så ned " jeg har det fint jeg går igen " svagt han stille og vente sig lang somt om henden vor dumt af ham af komme her hvad hadet han todet af hun ville vær lidt mere glad vorfor skulle han også komme der han sukket lige sår stille han ville bar vær sammen med nolge men vor sår så vær der ingen grund til af blive hos henden han var begyndte af gå lidt for han ville bar se vogen hun hadet det hun hade det vel skidt men det måtte hun jo om

[Demi]

Hun så forvirret på ham, forstod ikke rigtig hvad der foregik. Hun gik dog hurtig hen og greb fat i hans håndled. "Hvad er der galt?" spurgte hun. Hun forstod virkelig ikke hvad hun skulle gøre, hun vidste ikke hvad der skulle ske, eller om hun gjorde noget forkert. Hun slap hans håndled, da hun syntes at det var lidt underligt, at blive ved med og holde fast i hans håndled.

[drago]

drago lavet et suk af forskarliges " det var bar det som min far gjor i mod dig " han så lidt på henden " jeg kan ikke ldie af han behalder folk sårn overhovet " han kikket lidt på dørn " min far har forandert sig siden min mor død af syg dommen han er ikke sig selv mere " drago sukket lidt og vente sig om " du må ikke tor af min far altid har værte sårn der han har værte meget søder meget ind dag men det er som om efter hun død " drago sukket lidt og to hendens hånd igen " min far ville have jeg skal gifte mig snart og det helst skal vær med to kvinder men jeg hved ikke om jeg kan det " svagt han stille han satte sig ned på senge og så på henden med triste øjen

[Demi]

Hun lyttede til ham. Hun havde ikke troet et sekund at nogen var ond af natur, selvom tanken strejfede hendes sind nogen gange, så vidste hun godt at hans far var trist, det var nok derfor at han opførte sig som han gjorde, det ville hun dog ikke sige højt for hun vidste ikek om det var sandt. "Hvorfor skal du gifte dig med to? Er det ikke utroskab?" spurgte hun og hævede det ene øjenbryn. Hun satte sig ved siden af ham, ganske vist med lidt mellemrum, men hun havde sat sig. Så hun stolede på ham.

[drago]

drago nikket med hovet " jov men på den måde ville min far sikker sig af jeg får avinger " drago så stille på henden " det der for jeg ikke binder mig til sår mange mensker fortiden for de sår skal jeg finde en til " han sukket svagt og så ned på sin hånd den var tæt på Dims og det var kune en lille finger der stavet hendens hvad skulle han gøre han kunne ikke gør sin far ked af det overhovet han skulle bar sikker sig for af der var en mulige hed for af kunne gifte sig med en men sårn lå det det sævr ikke

[Demi]

Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun kunne godt se at det ikke var lige til, men på den anden side, måske kunne han finde en person som sagtens kunne give ham arvinger, så behøvede han jo ikke en mere vel? Hun var egentlig ikke sikker, hun var slet ikke sikker, fo rhun kendte jo ikke hans far sådan som han gjorde. "Jeg kan godt se at det hele er svært, men måske kunne du jo finde en, som sagtens kunne opfylde kravene uden at du behøver finde endnu en?" hun lød usikker, meget endda, men Demi forsøgte da at hjælpe lidt, men hun vidste bare ikke hvordan hun skulle hjælpe.

[drago]

drago grindet lidt og lage sin hånd på hendens lår " ja måske men du hved af min far er kraven jo " han så ind i hendens øjen " vorfor tor du han veljer fyry som dig til det her job han vile se om du kan noget om du er skabt til af vær mere ind en slave det er der for jeg siger det her sår du kan få et beder liv måske " han smilet stille og så lidt ned på halen drago kørte hånden over hendens hale lige sår stille mens han lage hovet mod lårte " må jeg vær hos dig lidt " han sanvet en af vær tæt på han sukket lidt og så op på henden det var ikke det her han vente over hovet han ville godt være tæt på en han lage sig lidt og så op men det helle var lidt sævre ind det nu male

[Demi]

Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det. Hun var blank, hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham, var der overhoved behov for at hun sagde noget? Uanset hvad, så åbnede hun ikke munden, så derfor blev det ikke nødvendigt at skulle forsøge og sige noget når hun så åbenlyst ikke havde noget at sige. Da han rørte hendes hale, var hun lige ved at og skubbe ham væk. Halen og hendes øre var lidt følsomme, men hun gjorde ikke noget som kunne gøre ham sur. "Du kan vel godt blive, men jeg skal altså sove," sagde hun roligt, men stadig venligt.

[drago]

drago niket til henden han raste sig op og smed noget af tøjet og lage sig baerste sår hun kunne ligge ind til ham han så hendens krop og rømde sille der var ikke ragtit nolge som han kunne holle til han lage stille armen ud til henden dagen var også næsten hved af vær gået han sukket svagt af træt hed han hadet også haft en lige sår hår dag som henden og det viste han godt selv af han hadet han så bar på henden " du smuk " visket han stille og lage dyen over sig og åbet op sår hun kunne ligge hos ham

[Demi]

Hun så ikke på ham, mens han smed sit tøj. Hun havde jo selv skiftet til en nat skjorte for længest, så hun følte sig rolig. Hun lagde sig ned ved siden af ham, lukkede sine øjne og prøvede at sove. Selvom det var svært når han var så tæt på. Hun prøvede at fortrænge minderne om de gange hun var blevet voldtaget, hun håbede bare at han ikke ville finde på at gøre noget, som kunne blive ubehageligt for hende. Hans ord overraskede hende, men hun reagerede ikke, lod som om hun sov, selvom det var uhøfligt og hun burde nok reagere, hun gjorde det dog ikke.

[drago]

drago så på henden lige sår stille og gav et kys på kinden han var elige glad for af demi var kommet her til han nusset henden lidt ned af rykken " vogen gik det til af du kom her " svagt han stille for han kunne ikke ragtit huske det selv om det var mørkt kunne han nu godt se henden af lige velle han smilet sødt oag lage stille hovetned mod hendens mave og nusset den i stede for han hadet sanvet bar af likke sårn her

[Demi]

Hun åbnede sine øjne, for at se på ham, men opdagede at han lagde sit hoved oven på sin mave, inden hun overhoved havde nået at svare ham. Men vidste han ikke allerede det? Det burde han da, hans far burde vel have fortalt ham lidt, bare lidt om hvordan hun var kommet her til. Alligevel valgte hun at svare ham. " Jeg blev vist solgt hertil, så vidt jeg selv kan huske.." sagde hun stille. Efter at hun var blevet voldtaget og trænet i et år til at blive en slave. Hun sagde ikke noget længere, nu prøvede hun for alvor at falde i søvn.

[drago]

drago nusset stille hendens lår og kørte kjolen stille op hans hjerte banket stille han så stilele op på dim og kunne ikke forstå hvad der var sket med henden men han ville ha henden til af glemme de dårlige minder han kysset henden lidt på panden og to stille hendens hånd op til hans banke hjerte mens hans hånd fand vej op over til livet på henden hun skulle vide af hun måske var en af dem som kunne enne med af blive gift med ham han skule holle øje med en anden og han viste dag godt af det var mærklige det var hans fas ønske sår måtte han jo gør det