Time for Children

[nemo]

Der var gået 9 måneder siden Nemo havde fundet ud af hun ventede byakkos barn og som en del af straffen havde hun beholdt barnet selvom det havde haft sine følger. Uden for var det vinter og koldt med det vidste Nemo ikke noget om.
De sidste 3 måneder var hun tvunget til at være i sengen for ikke at belaste kroppen, den første måned havde gået fint men manglen på solen begyndte at vises på hende for den anden måned gik meget med op og ned ture. I opturene havde hun smidt rundt med ting i vredes udbrud som hendes tjenere havde været nød til at fjerne resterne af tingene eller helt erstatte dem bare fordi hun var hidsig. I nedturene havde hun bare sat sig i et hjørne og set ind i væggen i flere timer med armene om sig uden at snakke til nogen overhovedet.
I den sidste måned kunne man virkelig se hvordan manglen på solen havde påvirket hende for hun lå i sengen eftersom hun ikke gad at stå op. Selv tjenerne måtte følge hende på toilet ind i mellem og made hende for ellers fik hun aldrig spist noget. Hvilket også gjorde hun havde tabt sig en smule selvom man stadig kunne se at maven var større end det passede til hendes krop men tog hun en stor trøje på så kunne den godt skjules, eftersom den ikke var så stor igen, men stadig en smule rund. Selv Nemos hud var blegere mod den sorte natkjole hun bar hele tiden. Hendes skønhed var falmet på grund af mangel på solen, ligesom hendes personlighed. For hun talte ikke, gjorde intet eftersom hun var så svag, som hun bare lå lige nu og stirrede tom ind i en væg.

[Byakko]

Byakko havde ikke haft meget tid til at være sammen med nemo men det som han havde hørt nemo ikke havde det så godt så han havde taget en kørestol så hun kunne komme op på overfladen så længe hun ville han bankede på nemos døren og håbet på at hun ikke var alt for sur på ham

[nemo]

Nemo lå og stirrede ind i væggen med blanke øjne, den blege hud var heller ikke noget der passede til hende. Det var ikke Nemo som åbnede døren men en af tjenerne for Nemo sagde intet og gjorde intet udover at ligge under dynen og stirre ind i væggen for hun var nærmest for svag til at gøre andet.

[Byakko]

Byakko gik ind da døren åbnede og gik hen til nemo og satte sig på kørestol og kyssede hende på kinden og sagde "gudinde har du lyst til at få en tur på overfladen" og så undskyldende på hende

[nemo]

Nemo så lige frem for sig som om hun så sig igennem alt på hendes vej og ikke virkede til at lytte til noget som helst. Tjeneren der havde åbnet døren kom hen til byakko "Hun har intet sagt den sidste måned, kun stirret ind i væggen. Hun hører ikke på hvad vi siger" sagde han stille men så nyttede det jo heller ikke at snakke med hende.

[Byakko]

Byakko så alvorligt på tjener og sagde "give hende varmt tøj på og så sed hende på kørestolen" og så blid på nemo og gik helt hen til nemos øre og sagde så hun kun kunne høre det han sagde "du kommer snart op til solen igen gudinde det lover jeg dig"

[nemo]

Ved byakkos ord om solen sukkede nemo kort, det eneste liv der var kommet fra hende i lang tid.
Tjeneren bukkede kort inden han gik hen og fandt det varme tøj frem og fik den anden til at hjælpe Nemo på med tøjet, eftersom hun var som en slap dukke der ikke havde nogen bevægelser selv. Hun blev placeret i kørestolen med et tæppe godt om sig.

[Byakko]

Byakko tog fat i kørestolen og sagde til tjenerne "i skal finde et sted hvor der er masser af sollys er det forstået" og gik ud at rummet og han gik lidt før han og nemo kom op på overfladen og han gik rundt i lidt tid før han sagde "har du det bedre nu gudinde"

[nemo]

Nemo sank bare sammen i stolen som de gik men da de kom op på overfladen bevægede hun stille hovedet som hun så lidt rundt, inden hun satte i et højt skrig og tog sig til maven som hun krøb mere sammen. Hendes vand var gået og den første ve satte ind.

[Byakko]

Byakko blev overrasket af nemo begyndte at skrige og han råbte lidt højt "hvad er der nemo hvad sker der" han løb om til hende og sagde til hende "hvad sker der gudinde fortælle mig om det gudinde" og kyssede hende på panden

[nemo]

Nemo så lidt vredt på ham men det var kun på grund af smerterne mens hun trak vejret hurtigt og tungt "Det er på vej din spade" snerrede hun irriteret inden hun igen skreg på grund af en ve

[Byakko]

Byakko gik i panik og råbte op mens han løb frem og tilbage "hvad er den på vej ahhhh hvad skal jeg gøre få fat i en læge nej en ambulance få fat i hvem som helst som kan hjælpe" han tog fat i sit hår og begyndte at heve det at

[nemo]

Nemo så lettere irriteret på ham "Slap nu af, du stresser mig" snerrede hun mens hun hev efter vejret "bare skaf på mig hospitalet eller find en jordmoder". Hospitalet var nok en dum ide at tage hen for de var ikke ligefrem velkommende der

[Byakko]

Byakko løb om bag ved kørestolen og sagde "okay jeg kender en jordmor ikke så langt væk herfra hold fast" og tog fat i kørestolen begyndte at løbe så hurtigt han kunne og lidt efter stoppede han ved et hus og bankede på døren

[nemo]

Nemo holdt godt fast i kørestolen for ikke at falde ud for hun kunne nok ikke rejse sig igen eftersom hun var ret svag, det var kun smerten der havde vækket hende. Hun skreg endnu en gang af smerte som hun forsøgte at holde sig for maven