|
Post by irita on Jul 1, 2010 4:56:47 GMT -5
Det begyndte at vænne sig i Iritas mave af ren væmmelse over det kvinden gjorde mod hende, for det var forkert at 2 kvinder var sammen og kærtegnede hinanden. Det var bare forkert! så tårerne begyndte at løbe ned af hendes kinder da hun gjorde et sidste desperat forsøg med at blive et med jorden under hende selvom hun vidste det var et farlig forsøg så ville hun bare væk og tænkte kun på at blive et med jorden så hun begyndte langsomt at smulre
|
|
|
Post by sarin on Jul 1, 2010 4:59:20 GMT -5
Sarin så kvindens forsøg og svarede med et bredt smil "næh nej! du slipper ikke" og greb fat om struben på kvinden for at lukke af for luften til lungerne. det burde være nok til at smadre koncentrationen der var nødvendig for at lave magi
|
|
|
Post by irita on Jul 1, 2010 5:06:34 GMT -5
Irita blev hel igen da hun mærkede hånden om sin strube i et gisp efter vejret, men det gjorde også hun gik hånden fri nok til at give Sarin et hårdt slag i maven i endnu et forsøg på at komme fri.
|
|
|
Post by sarin on Jul 1, 2010 5:10:02 GMT -5
Sarin mærkede skasm slaget men reaktionen var kunstig, hun krummede sig svagt sammen som om hun havde mistet pusten og slap kvinden igen, endnu en lille jagt skulle være spændende at få og hvis hun forsøgte sig med flugt magi igen ville det bare ende på samme måde
|
|
|
Post by irita on Jul 1, 2010 5:13:35 GMT -5
Irita så sit snit til at stikke af endnu en gang selvom hun virkelig var ved at være træt af at være så svag overfor den dæmon så denne gang løb hun lige frem og ind i et træ som hun forsvandt ind i, for hun besluttede sig for at bruge hovedet. Hun havde jo trods alt studeret jordmagi i mere end 200 år og kunne hendes besværgelser selvom nogle var svære end andre og mere farlige.
|
|
|
Post by sarin on Aug 28, 2010 16:26:39 GMT -5
Sarin smilede bare som hendes offer forsvandt ind i et træ. hun greb fat i det og med lidt anstrengelse fik hun flået et godt stykke af det frit for at se om ikke det skulle blotte hendes offer. aaah herlige kontrol over vind opbygget gennem længere tid var nu meget nyttigt når de troede sig sikre inde i ting og kunne snildt bruges til at få folk til at tro hun var overnaturligt stærk bare ved at være kreativ med brugen af det element
|
|
|
Post by irita on Aug 28, 2010 16:31:18 GMT -5
Irita kom ud fra et træ noget længere væk fra der hvor hun var forsvundet ind i, selvom sådan en besværgelse havde tappet hende en del for energi, så løb hun igen væk for at komme væk fra den dæmon. Selvom dæmonen nok hurtigt opdagede den hvide kjole der flagrede efter hende som hun flygtede væk.
|
|
|
Post by sarin on Aug 28, 2010 17:19:12 GMT -5
Sarin så kjolen tydeligt og var hurtigt efter kvinden igen, for pokker hun havde ikke moret sig så godt siden dengang hun havde kæmpet mod andre dæmoner der troede sig stærkere end hende og her var hun så og morrede sig med nærmest at skræmme livet ad en lille magiker på nok de sølle 100 og hun fangede hurtigt kvinden igen og hviskede i hendes øre "en der kæmper skal nok blive rar for folkene på slottet. de har klaget over at alle kvinderne er for villige og ønsker en de kan knække" bare for at se kvindens reaktion selvom det uden tvivl var noget hun kunne finde på
|
|
|
Post by irita on Aug 28, 2010 17:22:21 GMT -5
De grønne øjne var paniske da hun blev fanget af dæmonen igen og ved det hun sagde, det skræmte hende lige frem så hun forsøgte at sparke og slå sig fri for det ville hun slet ikke være med til, ikke på vilkår skulle hun være andres slave da ikke når hun havde levet så mange år i frihed, hvorfor pokker skulle hun nu også at bevæge sig uden for huset?
|
|
|
Post by sarin on Aug 28, 2010 17:42:18 GMT -5
Sarin grinede bare og sagde "jooo, dig skulle de nok få megen sjov med" som hun faktisk overvejede at give hendes soldater noget nyt legetøj de kunne knække og bruge som de havde lyst til og det var bestemt ikke kun til deres knirkende senge men også vaske tøj. pudse deres rustninger og våben og så videre og så videre. de havde jo rigeligt med villige slaver på slottet men de ville elske at få en de kunne knække viljen på
|
|
|
Post by irita on Aug 28, 2010 17:47:01 GMT -5
Da Irita opdagede det ikke videre hjalp på at hun kom fri stoppede hun med at slå og sparke men stod bare opgivende i favnen på dæmonen måske i et mindre håb om hun kunne slippe væk hvis hun bare var en smule villig selvom hun ville hade sig selv efter og måske slette minderne så hun aldrig mere skulle tænke på dem for sagde hun dem til Tim ville han flippe og nærmest gå på selvmordsmission.
|
|
|
Post by sarin on Aug 28, 2010 17:57:43 GMT -5
Sarin smilede og sagde så mest til sig selv "eller måske skulle jeg give dig som en lille gave til kongen for så at stikke ham ned bagfra mens han udnytter dig... aaaah alle de ideer" hun overvejede det virkelig og tog sig ikke af at kvinden var holdt op med at kæmpe imod, hun havde vist sig meget vilje stærk jo
|
|
|
Post by irita on Aug 28, 2010 18:01:47 GMT -5
Irita sukkede en smule opgivende "Jeg kan bedst lide ideen om jeg får lov at gå hjem" mumlede hun lidt stille for sig selv for hun kunne ikke lide nogen af de ideer som dæmon dronningen kom med, udover det hun ikke vidste at det var dronningen men sikkert bare endnu en dæmon med storhedsmagt ligesom alle dem hun havde læst om, dog aldrig set.
|
|
|
Post by sarin on Aug 28, 2010 18:06:18 GMT -5
Sarin grinede og sagde "da ikke når jeg har så mange muligheder for at bruge dig. og slippe jeg af med kongen kan jeg herske ene rådigt, aaaah hvilken herlig tanken" hun lod en hånd glide hen og kvindens mave mens den anden var med til at holde kvinden fast og ikke lade hende slippe væk alt for nemt
|
|
|
Post by irita on Aug 29, 2010 3:39:56 GMT -5
Irita blev fyldt med væmmelse da hun mærkede kvindens hånd på hendes mave, men det var nok mest fordi det var en dæmon. "Du kan også bare bruge en gift det er meget nemmere" sagde hun stille for hun ville virkelig ikke med den dæmon hjem, ikke på vilkår så mens hun stod i dæmonens greb stod hun lidt og tænkte på hvad hun kunne gøre samtidig med at hun ladede lidt op med energi.
|
|