døden er helle tiden over mig

[nemo]

"Luke.. luke.. hvad skal jeg gøre?" spurgte hun uroligt mens hun pressede på såret for at holde blodet inde så godt som hun kunne, men hun vidste jo ikke hvad hun skulle gøre, hun havde kun behandlet små sår før og syet nogle enkelte skudsår men ikke lige i maven. Lugten af blod gjorde hendes øjne vilde selvom hun stadig forsøgte at fokusere på at stoppe hans blod så godt som hun lige kunne.

[luke]

luke hoste lidt igen " der er ikke noget du kan gøre " svagt han stille og lage hånden over hendens "jeg ville ha delt mit liv sammen med dig nemo " viskte han svagt og vente blikt mod henden og var virklige ked af det han så lyste og viste af hans tid var inden han smilet bar over af kunne se as igen det var det benste " jeg er her min skat " svagt han i vilse og smilet man kunne næsten se lyste i hans øjen det var ikke sår tit man fik det af se han hoste mere blod op og så bar på nemo

[nemo]

"For fanden da" mumlede hun irriteret og slap ham kort for at tage hendes jakke og trøje af, trøjen brugte hun til at binde om hans mave, så det blev presset ned på det inden hun igen tog jakken på og lukkede den til. Hun løb ud på gaden hvor folk kom til hjælp, fordi hun var dækket af blod, så hun viste dem hen til Luke og nogle forsøgte at holde press på såret mens andre ringede efter en læge. Der gik heller ikke længe før denne var på stedet og begyndte at hjælpe luke.

[luke]

luke smilet bar og logget øjen mens han så as for sig mere og mere ha nville give slip på det ene liv for af blive lykklige igen luke viste ikke hvad han kunne gøre han var i en drømmen værden lige nu og viste ikke hvad han skulle gøre nu han var sår ked af det men på en møde glad han ville give nemo aldt vis han ikke ville komme til live igen og det skulle hun vide han bliv køre på syge huste og lå der også i meget lang tid han viste ikke hvad han skulle gøre nu han var sår ked af det lige nu men han kunne sår gette sig til af nemo også ville blive ked af det

[nemo]

Nemo så folkene tage afsted med Luke men fulgte ikke selv efter for hun valgte at forsvinde, det ville jo ikke se så godt ud når de fandt de andre lig i baghaven. Hun tog ned i labyrinten i den tid luke var væk, hvor hun vaskede sig ren for hans og de andres blod mens hun undersøgte hvem der havde sendt lejemordere for hun vidste det ikke var byakko, det ville han ikke tillade. Hun gik dog forbi lukes hjem hver dag for at se om han var kommet hjem eller om politiet var gået igen.

[luke]

luke var ikke kommet hjem han hadet likket stille og ikke gjort mere siden han lå i en tyndt bån han var ikke glad mere han ville latide vær sån ind til han ville dø det var ikke sår godt men luke hadet ikke mere livs gælde i sig / out