Ny dag, nyt håb

[haine]

Det var en tidlig formiddag hvor Haine ikke havde haft noget at lave så hun var gået ind i hendes rum som var blevet hende tildelt dog brød hun sig stadig ikke om tv'et eller nogen af de andre ting selvom hun lige nu lå i sin seng med en bamse knugende indtil sig som hun lå med ryggen til det hele for hun brød sig ikke om at se på det, men lå bare og håbede at hun en dag ville slippe væk fra dette sted og vende tilbage til stedet hun var vokset op så hun kunne få fred og gøre som hun havde lyst til. Hun var stadig tavs overfor alle på dette gods for hun brød sig ikke om dem selvom Dargo virkede fin nok når han ikke lige frem rørte ved hende for det kunne hun stadig ikke lide selvom nogen ting fandt hun sig i fordi hun var tvunget til det.

[drago]

drago lå i sin seng og voget han var stade meget syg men han hadet dag foget lidt krafter han ville se vogen tingen lå hos sine salver den føste han ville besøg var hania han liste sig stille ind til henden og så sig lidt rundt han så sår på henden og sukket svadt " hmm " drago hadet dyen over sig stade men hadet også lidt tøj inden inden under " måske skal vi have lavet lidt om her " svagt han stille og smilet sødt ned til hania der var gået nolge dage vor drago hadet værte meget syg dølige syg

[haine]

Haine lagde ørene tilbage da hun hørte Dragos stemme men rettede dem alligevel op som hun selv rettede kroppen op og så på ham med tomme øjne, selvom der denne gang kunne anes en smule sorg i dem for hun savnede sin fulde frihed i stedet for at være tvunget til at være her. Dog havde hun haft en lykkelig dag hvor hun havde taget til skoven selvom hun var vendt tilbage meget nedtrykt fordi hun havde jo lovet ikke at stikke af og det havde hun heller ikke gjort selvom hun virkelig havde været tæt på at gøre det.

[drago]

drago så stille ned " du kan ikke lide stede her " svagt han stille og så ned han var lidt skuffte når man tæke på vor godt han hadet gjort det for Hanine han sukket svadt og liste sig stille over til henden og lage hovet på skå han gjor ikke sår meget for af få røger henden han var for svag til af vær nigativ han var også bange for af dø af syg dommen " hør her jeg har prøvet af vær sød mod dig og hjælpe dig " svagt drago trist mens han så henden venne rykken til ham han sukket stille og satte sig på sengen han hadet hafte en drøm om vor hun lå hved siden af ham og smilet til ham men det var vel kun en drøm drago sukket stille og kikket væk

[haine]

Haine satte sig op med bamsen knugende indtil sig for hun savnede virkelig sit gamle hjem og det var kun blevet værre efter hun havde mødt sam den ene dag, selvom hun ikke havde genkendt ham med det samme så vidste hun da han stadig ledte efter hende og ville hente hende på et tidspunkt eller hun håbede ihvertfald han ville holde sit ord for hun ville gerne hjem igen.. Hun lagde ørene lidt ned og så en smule bekymret på ham da han virkede til at have fået det værre siden han var blevet båret ud fra hendes rum selvom han nok havde fået det lidt bedre nu. Det tog meget fra hendes side for at lægge hånden på hans pande for at mærke om han havde feber for så skulle han tilbage til sit eget rum.

[drago]

drago hadet lidt men det var ikke meget drago to hånden om haine og kysset den stille mens han lage den på kinden " hvad kan jeg gør for af få dig til af blive glad jeg har prøvet aldt som du ville " svagt han stille og kysset hendens hånd lige sår stille man kunne mærke af han var beykmert for hanine for det var han virklige " jeg har det fint jeg ville bar vær sammen med dig " svagt han stille og støj sin hånd over hendens kind han håbet sant af hun ville kunne forstå snart af han kune ville henden det beste drago sukket stille og logget øjen da han mærket hun nusset ham

[haine]

Haine lagde ørene en smule mere tilbage som hun så ned og tænkte tydeligt over det han sagde selvom hun ikke helt kunne lide han kyssede hendes hånd men på den anden side hev hun den heller ikke væk for så meget gjorde det hende heller ikke. Det endte med hun lagde bamsen fra sig og smuttede ud af sengen ud til det andet rum hvor hun fandt papir og blyant som hun tidligere havde brugt til at kommunikere med ham. Hun skrev hurtigt ordene "Frihed eller finde Sam" på papiret inden hun gik ind til Drago igen og rakte ham papiret mens hun beholdte blyanten. Dette var jo de eneste ting hun ønskede sig, de eneste ting hun havde ønsket sig i 6 år

[drago]

drago så lidt ned og sukket stille " jeg mister dig ikke vis jeg giver dig din firg hed " svagt han stille og så lidt ned han kunne ikke fatte vorfor han gjor det her men der var ikke nolge mingen i hans liv mere alle hadet ham for den han var drago så lidt ned af sengen og håbet på hun ville blive hos ham " jeg kan godt lide dig haine " et blik så stille på henden" jeg ville ikke vær den grund til dit had overhovet " drago viste ikke hvad han skolle gør overhovet dragos lange hår bliv dækket af hans øjen

[haine]

Haine så lidt ned i gulvet inden hun satte sig ned og tog papiret fra ham hvor hun skrev noget nyt "venner ved frihed" før hun viste ham papiret igen. Hun håbede lidt han ville forstå at hun aldrig ville blive hans ven hvis hun skulle forsætte med at være slave, for det ville jo være tvungen at hun var sammen med ham og så ville hun aldrig få lyst til at blive hans ven men i stedet bare havde lysten for at blive væk fra ham. Hun så en smule bedende på ham som hun håbede han ville sige ja, for så skulle hun da nok komme og besøge ham for så ville hun altid kunne gå igen hvis hun ikke havde lyst mere.

[drago]

drago så ned han miste alle sine salver helle tiden for de de bar ville væk fra ham sår slem var han dag ikke drago lage sig stille på snegen og så op i lofte for af tnæke efter for vis hun var ville væk fra ham sår betyde det jo hun stade hadet ham og det villle han ikke finde sig sår meget i han knurte sine hender lidt og bed sig hådt i læben for af få klar tanker men han sukket kordt og raste sig stille op med et trist ud tryk han var stade bange for om hun bar ville glemme ham lige som alle ander drago var lige glad lidt drago raste sig stille og gik hen til en kamin som var der og så lidt ind i ilden med dynen over sig " det er et megetr svært val hanine "

[haine]

Haine så ned i gulvet og halen snorede sig om hendes egen krop som om hun trængte til at blive trøstet . Hun bed sig i læben for at holde tårene tilbage men fik sig taget sammen til at skrive "Jeg lover det, Venner ved frihed" før hun rejste sig og gav ham papiret med våde øjne som hun var tæt på at græde for hun var jo så tæt på at få sin frihed og hun holdt da sit ord når hun aflage et løftet for han havde fået et stykke papir den dag hun kort var gået.. Der havde hun da været inde og give ham det personligt som hun havde sørget for han havde læst det inden hun tog det igen og var smuttet for at faderen intet skulle se...
Ørene var lagt helt tilbage som hun gik tilbage til sengen og lagde sig ned så hun virkede som en lille klump mens hun holdt om sig selv og bare undgik at græde for hun vidste hvis han sagde nej så ville hun blive så ulykkelig her og hade ham resten af livet uanset hvor godt han end behandlede hende.

[drago]

drago kunne godt høre henden og kom også med en lidt grøden stemmen " tor du ikke det er svært jeg kan rasiker meget med af spille dig fir " svagt han stille og ræliget det var kun hans far der kunne det drago gik hen til henden for af holle stille om haine og lage hovet heldt ind til henden mens han lage dyen over hanine for af trøste henden " men vis jeg giver dig din frig og vis det kan gør der glader sår må det ske " svagt han stille med lidt tår i øjen " men du er velkommen til af bo her " svagt han stille han raste sig stille og stod og så ned på hendne han miste altid sine slaver selv om han elsket dem han som sit ajet land han gik hen på en stold og satte sig ned og så ned med lidt hosten og ondt i hovet to han dynen over sig og gemte sig lidt der inden

[haine]

Haine rettede ørene helt op som han talte for nu så hun et bedre glimt til at kunne komme fri og blive sammen med sam endnu en gang så nærmest alt kunne vende tilbage til som det var før selvom intet ville blive helt det samme, der var jo gået 6 år trods alt. Hun havde dog ikke noget imod han kort holdt om hende for hun var jo glad ved en udsigt til at blive fri i stedet for at være tvunget til alt ting. Da han rejste sig fra sengen så hun lidt efter ham inden hun fulgte med ham og gravede ham frem fra dynen med et stille sødt smil for hun håbede stadig hun fik den frihed.

[drago]

drago så ned og var lidt trist over af miste sår mangen på en gang hans far ville slå ham ihjel han to dyen over sig igen da hun hadet gravet ham fram " min far slå mig ihjel " svagt han stille under dyen og ville bar glemmens " jeg har igen krafter til bage jeg har gjort sår meget for af gør ham stoldt men nu kan det også vær lige meget aldt sammen " drago snøfte lige sår stille han hadet godt lagt mærke til af hun var glad men han var træt af han ikke kunne få som han ville det når han kæmpet sår hårt for af få det

[haine]

Haine stoppede med det samme med at smile og lagde ørene ned for det lød virkelig som om hun ikke kunne få den frihed hun ville have så hun sank sammen på gulvet og lod tårene trille ned af kinderne inden hun rejste sig og syndte sig hen til sin seng og begravede hovedet i puden for at kvæle alt selvom der ikke kom nogen ord eller lyde, eftersom hun var blevet god til at skule det efterhånden.