|
Post by haine on May 19, 2010 15:49:37 GMT -5
Haine så stadig undrende på ham og da han rørte ved et gammel ar kravlede hun lige så stille tættere på og fjernede noget af hans pandehår for at undersøge ham, hun duftede kort til hans hals inden hun rykkede sig lidt væk med et undrende blik og hovedet let på skrå "Sam?" sagde hun stille, hæs og tør var hendes stemme efter 6 års tavshed så det var uvant for hende at tale overhovedet for hun bed normalt alt i sig nærmest. Ørene lå helt ned for hun turde ikke håbe på noget som helst.
|
|
|
Post by Sam Du Coudray on May 19, 2010 15:52:37 GMT -5
Sam stirrede undrende lige på kvinden da hun sagde hans navn og stammede "R-Rika?" han håbede på det men chancen var jo ikke ret stor, og desuden sidst han havde set hunde var hun en lille glad pige med noget af et slag når hun var vred. her var en ung velformet kvinde foran ham og det eneste velkendte ved hende var faktisk de øjne han nu stirrede lige ind i
|
|
|
Post by haine on May 19, 2010 15:57:40 GMT -5
Haine så undrende på ham for han var jo helt forandret fra den dreng hun havde kendt så godt til sådan en der nærmest virkede ond og kold, hvilket fik hende til at holde sig tilbage i lidt tid inden hun nærmest overfaldt ham i et spring og lagde armene om ham "Sam" sagde hun stille og svagt, stadig med en hæs stemme for der ville gå noget tid inden hun vænnede sig til at bruge den igen.
|
|
|
Post by Sam Du Coudray on May 19, 2010 16:04:16 GMT -5
Sam sad bare måbende lige til hun igen sagde hans navn efter at havde hoppet på ham, han kunne godt høre hun ikke havde talt længe siden hun var så hæs og automatisk lagde han armene om hende og sagde "ja, ja det er mig Rika..." han var ret sikker på det ar arret fra gryden der havde afsløret det hele for hende, ellers havde de nok aldrig genkendt hinanden for at gå efter øjnene alene var sku lidt svært
|
|
|
Post by haine on May 19, 2010 16:08:41 GMT -5
Hun nærmest gemte sig hos ham og spandt lidt over at havde fundet ham igen, et stille smil gled over hendes læber. Det havde været så længe siden hun havde smilet så det var kun et lille et. Halen viftede glad for at være sammen med ham igen, selvom det var underligt at være glad for hende så det undrede hende lidt over at det føltes sådan for hun havde helt glemt det.
|
|
|
Post by Sam Du Coudray on May 19, 2010 16:14:30 GMT -5
Sam smilede til hende og strøg hende gennem håret lige ved ørene, at havde fundet Rika igen var simpelthen bare skønt og han havde ikke lyst til at slippe hende men der var meget han skulle have at vide før han rigtig kunne tage hende med sig hjem igen og behandle hende som familie igen. intet ville blive det samme som før for hans far var jo død og alle var ældre samt nogle nye var kommet til også så hun ville helt klart være travl i et godt stykke tid når de kom tilbage
|
|
|
Post by haine on May 19, 2010 16:20:18 GMT -5
"De tog os, ville sælge os som slaver. De dræbte mor, far og lille Kira fordi de forsøgte at flygte og redde mig. De solgte mig som slave" sagde hun meget stille og lavt med en smule gråd i stemmen og tårer der pressede på for hun havde holdt dem tilbage i så mange år og havde højest grædt når hun var alene om natten men selv der var det meget lavt.
|
|
|
Post by Sam Du Coudray on May 19, 2010 16:25:22 GMT -5
Sam trykkede Rika ind til sig for at trøste hende og sagde "det ved jeg... vi fandt dem alle sammen... de fik en god begravelse" andet kunne han ikke rigtig sige til hende. men nu vidste han da at hun måtte have sin herre i nærheden hvis hun var en slave. de seks år havde ikke ligefrem gjort hende grim så hun måtte jo havde været virkelig uheldig med sine herre. sikkert nogle perverse skiderrikker. men hun kunne jo også havde været heldig selvom han tvivlede på det
|
|
|
Post by haine on May 19, 2010 16:29:36 GMT -5
Haine gemte sig hos ham og virkede lille og skrøbelig i hans favn "Min nyeste herre" snøftede hun til at starte med "Han tvang mig til at være sammen med en anden kvinde, han puttede en chip i mig så han og hans søn kunne have sex med mig når de ville".. Det var svært for hende at tale ham men sådan var det jo, selvom hun havde fået chippen ud igen så var det jo ikke ligefrem noget hun glemte
|
|
|
Post by Sam Du Coudray on May 19, 2010 16:33:26 GMT -5
Sam smilede skævt og spurgte "hvor groft var det?" han ville næppe lade den slags ske hende igen hvis han kunne gøre noget ved det. han håbede bare at det kun var den eneste gang. og det var ikke så slemt at hun havde gjort det med en anden kvinde. han måtte nok hellere lade være med at sige det højt for han vidste ikke hvordan hun havde det med den oplevelse ud over at den havde været grum
|
|
|
Post by haine on May 19, 2010 16:42:18 GMT -5
Nogle tårer brændte sig ud af hende og rendte ned af kvinderne "Han sprøjtede noget i mig så jeg blev tvunget til det. Jeg har aldrig været sammen med en anden på den måde.. Jeg kunne ikke lide det" snøftede hun som hun gemte hovedet mod hans trøje fordi hun skammede sig sådan over det, det havde været frygteligt for hende og havde frembragt så meget had i hende at hun bare ville væk fra stedet eller dræbe dem alle. Hun havde været Jomfru lige indtil hun havde havnet hos den familie og så det første hun var tvunget til at være sammen med var en kvinde.
|
|
|
Post by Sam Du Coudray on May 19, 2010 16:45:18 GMT -5
Sam så på Rika og tyssede beroligende på hende, ikke for at stoppe hende men for at lade hende vide at hun frit kunne græde ud hos ham siden de begge nu nærmest kun havde hinanden for hans far var død nogle år efter hun var blevet kidnappet. noget han aldrig havde accepteret som værende enden på deres venskab
|
|
|
Post by haine on May 19, 2010 16:52:00 GMT -5
Ørene blev lagt helt tilbage fordi hun var utilfreds med at græde og snøfte som hun gjorde i favnen på ham, halen snoede sig om på ryggen af ham nærmest for at være sikker på han ikke gik nogen steder fra hende og efterlod hende igen for det ville knuse hende helt, det havde jo kun været håbet der havde holdt hende oppe.
|
|
|
Post by Sam Du Coudray on May 19, 2010 17:00:27 GMT -5
Sam så på Rika og lod hende bare græde ud, det her tog jo tydeligtvis på hende at have holdt det inde så længe og han ville ikke stoppe hende før hun kom sig over det uden anden hjælp fra ham end noget støtte
|
|
|
Post by haine on May 19, 2010 17:05:00 GMT -5
Hun skammede sig egentlig lidt over at græde i favnen på ham allerede første gang de så hinanden efter så mange år, men hun kunne ikke lade være. Hun var sårbar og svag lige nu fordi hun havde en hun kunne stole på. Et stille blidt kys blev placeret på hans hals som en undskylding for at hun grad og snøftede hos ham, det plejede jo ikke at ligne hende når hun plejede at være glad og elskelig medmindre man gjorde hende sur.
|
|