|
Post by irita on May 31, 2010 17:41:32 GMT -5
Irita blev stadig på sit værelse men lige såå snart lyset gik ned lagde hun sig ind i seng hvor hun sov lige så stille stadig uvidende om hvad der skete for folk havde opgivet at snakke med hende når hun ikke svarede igen eller ville virke til at lytte, så hun passede hendes egen lille verden hvor hun sørgede for planterne og bare slappede af selvom hun sov lige nu lige så stille som hun kunne.
|
|
|
Post by tim on May 31, 2010 17:45:38 GMT -5
tim to sig sammen og ville sankke med Irita og gik ud og banket stille på " Irita der du hjemme " svagt han lidt ked af adet og lidt vred for hun kunne stade ikke vær bekendt af slå ham i hovet han fadt sig ikke i sår noget men han kunne godt til give henden for det men han ville stade have en unskyligen fra henden for han ville ikke føle sig fanget som en slave her de ajet ham ikke sår var han lige glad med om hun elsket ham eller ikke sår noget skulle hun bar ikke gøre
|
|
|
Post by irita on May 31, 2010 17:50:57 GMT -5
Irita vågnede lidt op da der blev banket på hendes dør til klasseværelset, hun lyttede lidt til stemmen inden hun rejste sig med et suk og gik igennem hendes rum og klasseværelste med ligegyldige skridt og virkede virkelig en der ikke havde haft det godt meget længe men hun havde jo heller ikke tænkt over sit udseende særlig meget. Hun åbnede døren på klem men stilte sig bag døren så han kun kunne se en lille del af værelset men ikke hende noget af hende "Hvad vil du?" spurgte hun roligt selvom hendes stemme var neutral
|
|
|
Post by tim on May 31, 2010 17:57:33 GMT -5
tim gjor ikke sår meget han stod bar stille og lage hånden vor hun hadet sin " jeg er ked af det " svagt han stille mens nolge tår tildet ned af ham han viste ikke hvad han skulle sige " jeg hadet brug for noget luft der for sage jeg ikke noget til jer for jeg ville heller ikke føle mig som en slave eller et våben som jege har gjrot i lang tid men jeg elsker dig højt Irita jeg ville ardlige gør noget for af sår dig " tim kunne ikke andet ind af for telle henden vogen han hadet det " da jeg gik på gaden sår jeg helle tiden dig det er dig jeg elsker Iritan det er kun dig mit hjerte til høre " han vente stille på af han måtte kommen ind
|
|
|
Post by irita on May 31, 2010 18:07:46 GMT -5
Irita fjernede sin hånd så han ikke kunne røre den. "Jeg har aldrig set dig som slave eller våben, men du er præstens yndgling derfor skal du sige når du går så ville jeg have sluppet for ham og du begyndte at gøre mig bekymret for troede du ville forlade mig bare fordi jeg ikke vil have noget fysisk forhold før jeg er klar til det, så jeg undskylder intet" sagde hun neutralt stadig mens holdt døren på klem for at han ikke skulle komme ind til hende. "Jeg har allerede sagt til præsten jeg ikke længere vil undervise nogen"
|
|
|
Post by tim on May 31, 2010 18:13:21 GMT -5
jeg beder dig ikke om af under vise mig over hovet jeg var ikke sur på dig jeg har ikke bet om af vær pæste yngling over over jeg ville bar vær sammen med den jeg elsker og jeg er ked af jeg gjor dig bekumerte skat tim faldt stille ned på knæne og begydet af små dryppe tår " jeg er sår ked af det helle Irita " tim viste ikke hvad han skulle gør " jeg kan ikke gør for af præsten bruger mig som et våben du hved ikke hvad jeg måtte gmmen gå når du ikke var til stede jeg har brug for dig " tim græd lige sår stille og lente hovet ind mod døren
|
|
|
Post by irita on Jun 1, 2010 3:54:21 GMT -5
"Du efterlod mig her i 3 uger uden at tænke over hvordan jeg ville have det" sagde hun stadig med neutral stemme inden hun til sidst rullede med øjnene og åbnede døren helt så han kunne komme ind for det var ikke særlig smart at sidde og græde foran hendes dør, det fik ham til at virke svag når han ikke en gang kunne klare et mindre skænderi uden tårer og så hans undskyldninger, dog gjorde det bare hun havde lyst til at trøste ham.
|
|
|
Post by tim on Jun 1, 2010 5:48:24 GMT -5
tim sukket svadt mens han snøfte stille og så op på Irita han ville ikke sige hvad han hvad han følte lige nu han følte sig hadet han sage ikke noget til Irita overhovet men lige nu hadet han et stor had i sig men kunne da også have lov til vær ked af det og ikke virke stærke helle tiden tim han fatte ikke hvad der skete med ham han smilet lige sår stille
|
|
|
Post by irita on Jun 1, 2010 5:56:11 GMT -5
Irita ventede stadig på han kom ind for det hjalp virkelig ikke at tude ude på gangen så alle kunne se det. Hun sagde intet men ventede bare bag døren på han kom ind for hvis han ikke snart gjorde et eller andet ville hun lukke døren i lige foran ham, for hun var allerede begyndt at mærke den lette irritation i hende over hans opførelse både det han stak af uden at tænke på hvordan hun havde det og så det han lå foran hendes dør og græd, det var kun noget der gjorde ham mere svag i hendes øjne så hun vidste ikke om hun længere havde lyst til at forsætte noget med ham.
|
|
|
Post by tim on Jun 1, 2010 6:49:34 GMT -5
tim raste sig og gik ind til henden stille men sage ikke noget han var stade ked af det men han grad ikke mere han stod bar stille og så ned af sig selv men ikke på henden han viste ikke hvad han skulle gør overhovet han ville bar krammen henden men hun måtte selv komme til ham men tim stod bar og overvajet hvad han skulle sige " jeg er ked af det " svagt han stille og lage armen ind til sig
|
|
|
Post by irita on Jun 1, 2010 8:21:26 GMT -5
Irita lukkede døren efter ham for at folk ikke skulle se ham så svag eller bare ikke se om han sammen med hende. "Det hjælper ikke at græde over det, vi vender ikke tilbage til det vi forsøgte på at få" sagde hun stille inden hun gik forbi ham og satte sig hen på sine puder for der var ikke meget at sige om det. Han havde efterladt hende og gjort hun havde misten lysten til så meget bare fordi han fik den sjove ide om at stikke af uden at sige det til præsten og så hans udbrud efter hvor han var forsvundet i flere uger.
|
|
|
Post by tim on Jun 1, 2010 12:30:30 GMT -5
tim stamme sig and nu for det her fandt han sig ikke i han stammen det lidt " det din ajen filg ikke min " tim vente henden rykken og så mod vindut " du skulle ikke ha sloget mig overhovet det var der ikke nolge grund til vis jeg slog på dig ville du sår ikke også blive sur " tim kunne mærke han kokte selv den blomst han hadet gidet henden visten og bliv helt sort han var vred inde i tim sukket stille og forstod hun ikke ville vær sammen med ham mere " jeg ville gå igen jeg kan kun sige af jeg er ked af det " han gik stille ud og dåren og hen til sig selv og for bliv der han ville ikke tale med Irita igen / OUT
|
|